window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag(){dataLayer.push(arguments);} gtag('js', new Date()); gtag('config', 'UA-29175679-1');
Elektrochok (ECT)2018-12-11T21:50:05+00:00

ECT, identitet. Motiv: Ansigt i sand som skylles væk af bølge.

Vidensnotat vedr. kognitive bivirkninger efter elektrochokbehandling (ECT)

Om ECT og depression

ECT står for elektrokonvulsiv terapi, også kaldet elektrochokbehandling. Ved denne behandling udsættes man under bedøvelse for svag elektrisk strøm, som sendes igennem hjernen med kramper til følge. ECT er en effektiv behandling af svære former for depression, som ikke reagerer på andre former af medicinsk og psykologisk behandling.

Depression er en mental sygdom. Den er kendetegnet af tomhed, vedvarende nedtrykhed, mangel på energi og træthed, og reduceret lyst og interesse, lavt selvværd og selvtillid, selvbebrejdelse, søvnproblemer og appetitændringer.

Nogle patienter er meget forpinte og potentielt selvmordstruet. Udover de symptomer, der påvirker ens humør, giver depression også kognitive svækkelser. Disse kan tage form af for eksempel forringet indlæring og hukommelse, reduceret koncentrationsevne, problemer med at tænke og træffe beslutninger. Lidelsen kan have varierende sværhedsgrad og man skelner mellem let, moderat og svær depression.

Depression behandles som udgangspunkt med antidepressiv medicin og psykoterapi. En tommelfingerregel er, at mens man kan nøjes med psykologisk behandling (fx samtale eller kognitiv terapi) ved lette depressioner, er man er nødt til at også at bruge medicin eller ECT ved sværere grader af depression. Det er vist, at kombination af medicinske og psykologiske behandlinger giver de bedste resultater.

Der er en gruppe patienter (ca. 10 %), som ikke responderer på medicinsk behandling og lider af svær grad af depressioner og/eller er selvmordstruede. Disse patienter er kandidater for ECT. Behandlingen giver hurtig lindring hos 80-90% af dem. Det er en meget høj successrate – og en højere successrate end den, der ses ved behandlingen med antidepressiv medicin.

ECT er også effektiv ved andre lidelser, der medfører tilbagetrækning (stupor) eller svær uro, såsom skizofreni eller delirøse tilstande, der skyldes sygdom eller alkohol. I disse tilfælde kan ECT-behandling være livreddende.

Kognitive bivirkninger ved ECT

Der er aldrig ved CT-eller MR-scanninger påvist ændringer i hjernens struktur som følge af ECT-behandling. Men ECT er forbundet med bivirkninger, der rammer ens kognitive funktioner, oftest læring og hukommelse.

Det er især hukommelse for minder og begivenheder fra før ECT-behandling, der er en kendt bivirkning. Der kan opstå huller i ens tidligere minder, der strækker sig fra tidspunktet for ECT-behandling og dage, uger, og måneder tilbage. Dette hukommelsestab kan tage form af ringe genkaldelse af for eksempel minder fra ens eget liv. Disse minder dukker ikke op igen.

Problemer med at lære nyt efter ECT-behandlingen kan også være til stede, især i den første periode efter behandlingen.

De fleste studier rapporterer dog, at de kognitive svækkelser er forbigående, og specielt at man genvinder sine indlæringsevner, når der er gået nogen tid.

Graden af kognitiv svækkelse hænger også sammen med den præcise dosis af strøm, man modtager. Højere doser har en bedre terapeutisk virkning på depression, men giver samtidig en større kognitiv forstyrrelse.

Der er også studier, der viser kognitiv forbedring på visse områder efter ECT behandlingen. Det skal dog understreges, at neuropsykologisk testning som oftest afgrænser sig til undersøgelse af enkelte domæner, for eksempel hukommelsen. Testning kan ikke nødvendigvis vise, hvordan patienter fungerer i det virkelige liv.

Der kan være forskel på, hvordan patienterne selv oplever og vurderer deres hukommelsesevne, sammenlignet med hvad man kan slutte ud fra objektive neuropsykologiske test. Mens de neuropsykologiske tests ikke viser forskel på funktionsformåen før og efter behandlinger, oplever patienterne, at de fungerer dårligere efter behandlingen.

Hjerneskadeforeningens holdning

Mens den subjektive oplevelse er vigtig, skal man også huske på, at ens kognitive funktioner (f.eks. huskeevne) er i tæt relation med ens følelsesmæssige tilstand og kan være påvirket af den.

Patienten skal naturligvis informeres grundigt om både den forventede effekt og behandlingens bivirkninger.

Behandlingen skal ske efter informeret samtykke.

Det skal også sikres at sundhedspersonalet er grundigt uddannet og opdateret på den seneste udvikling inden for området.

Undersøgelser viser, at de fleste patienter er glade for ECT-behandling og anser den som nødvendige onde, hvor de i lyset af en ellers uholdbar situation må acceptere prisen i form af kognitive vanskeligheder. I den forbindelse er det vigtigt at pointere, at der findes teknikker (f.eks. forskellige former for kognitiv træning), som muliggør, at man ved hjælp af træning, øvelse, og terapi enten kan komme sig over disse vanskeligheder eller finde fornuftige måde at kompensere for dem på.

Udarbejdet af Task Force, Hjerneskadeforeningen, marts 2017

MERE VIDEN OM ECT

Klik her >

DENNE HJEMMESIDE BRUGER COOKIES. Vi bruger cookies til at huske dine personlige valg og indtastninger, til at understøtte vores integration af sociale medier. Indstillinger Ok

Nødvendige

aaa

Statestik & Tracking

Bruges for at kunne give den bedste integration med sociale medier.

3. part cookies