Cookiepolitik

Cookies er informationer som vi indsamler når du besøger vores hjemmeside. Næsten alle hjemmesider i verden samler cookies som efterlades af deres besøgende. Der er imidlertid stor forskel på hvor mange oplysninger der bliver indsamlet, hvad de bliver brugt til, og hvem oplysningerne sendes til. Det kan være svært at finde ud af og svært at overskue. Derfor forsøger vi her at gøre det gennemskueligt for dig hvilke informationer der indsamles om dig når du besøger hjerneskadet.dk. Herunder også hvorfor de bliver indsamlet, og hvilke tredjepart der har adgang til dem.

Du er altid velkommen til at kontakte os med dine spørgsmål hvis der er noget vedrørende hjemmesiden du er i tvivl om.

Cookies

Du bliver som regel mødt med et banner eller en pop-up som beder dig om at acceptere cookies, når du besøger en hjemmeside du ikke tidligere har været på. Det er nødvendigt at acceptere for at du kan bruge hjemmesiden.

Cookie er betegnelsen for en lille tekstfil som bliver gemt på din enhed. Dens formål er:

  • at hjemmesiden kan genkende din enhed
  • at dine indstillinger huskes så du ikke skal oprette dem hver dag
  • at lave statistik over besøgende på hjemmesiden.

De fleste cookies er det som kaldes ‘funktionelle cookies’. De sørger for at en hjemmeside fungerer ordentligt og husker ting om dig. Det kan være hvilket sprog du bruger, og hvilken del af landet du kommer fra. Funktionelle cookies husker også dit login og sørger for at varer i indkøbskurven bliver liggende selvom du forlader siden. På hjemmesider med reklamer bruges cookies også til at målrette hvilke annoncer du ser. En cookie kan ikke være farlig for din enhed. Den kan nemlig ikke indeholde en virus eller anden skadelig kode.

Du skal være særligt opmærksom på dem som kaldes ‘markedsføringscookies’. De holder øje med hvilke sider og emner du interesser dig for, og kan sende informationer om dig videre til en tredjepart.

På hjerneskadet.dk anvender vi  cookies fra:

Google Analytics modtager informationer fra hjerneskadet.dk. Vi bruger deres analyseværktøj til at måle trafikken på vores hjemmeside. På den måde ved vi for eksempel hvor mange der læser et nyt blogindlæg, og hvilke temaer som flest søger på. Det er informationer som vi kan bruge til at gøre hjemmesiden bedre fordi vi kan analysere os frem til blandt andet om der er sider som er vigtige for besøgende, men alt for svære at finde. Vi kan også vælge at fjerne det indhold som det ser ud til at alle er helt ligeglade med. Du har mulighed for at vælge ikke at tælle med i statistikken ved at fravælge cookies fra Google Analytics: https://tools.google.com/dlpage/gaoptout

YouTube modtager informationer fra hjerneskadet.dk fordi vi har indlejret rigtig mange videoklip, primært fra vores egen Hjerneskadekanal på YouTube. Ved at anvende cookies fra YouTube tæller det med i statistikken når du ser et videoklip direkte på hjemmesiden istedet for at gå til YouTubes hjemmeside.
Mailchimp er det system vi bruger til at udsende elektroniske nyhedsbreve. Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev fra hjemmesiden, sendes dine oplysninger (navn og e-mailadresse) videre til Mailchimp så du automatisk bliver sat på listen over modtagere af nyhedsbrevet.
Facebook-cookies er på hjemmesiden fordi vi enkelte steder bruger nogle af Facebooks sociale plugins, blandt andet et kommentar-plugin, et plugin til at indlejre kommentarer fra vores Facebookside til hjemmesiden og et plugin som gør at du kan klikke ‘synes om’ vores Facebookside direkte fra hjemmesiden.

Personoplysninger

Personoplysninger er alle slags informationer som i et eller andet omfang kan henføres til dig, altså identificere dig. Personoplysninger er blandt andet dit navn, adresse og e-mailadresse. Det er informationer som vi indsamler på hjemmesiden når du for eksempel melder dig ind i foreningen, tilmelder dig vores nyhedsbrev, opretter en profil for at skrive kommentarer til blogindlæg eller handler i vores netbutik. Det er groft sagt informationer som er nødvendige for at vi kan give dig den ydelse du beder os om. Disse personlige data giver du eksplicit samtykke til at vi må indsamle og behandle, når du indtaster dem i en af sidens formularer.

Automatisk indsamler vi også tekniske oplysninger, for eksempel om du bruger en computer eller en telefon til at besøge siden, dit IP-nummer og din geografiske placering samt et unikt ID-numer og informationer om hvilke sider du klikker på, altså hvad er det for sider på vores hjemmeside som du interesserer dig for.

Hjerneskadeforeningen har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver offentliggjort eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.

Oplysningerne bruges til at identificere dig som bruger, at registrere dine køb og betalinger, samt at kunne levere de services du har efterspurgt, som for eksempel at melde dig ind eller ud af foreningen eller modtage vores nyhedsbrev. Herudover anvender vi oplysningerne til at optimere vores services og indhold.

Dine personlige oplysninger opbevares højst i det tidsrum der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem når de ikke længere er nødvendige. Hvor længe vi beholder dine oplysninger afhænger af karakteren af selve oplysningen og hvorfor vi har fået dem. Vi kan derfor ikke angive en generel tidsramme for hvornår dine informationer slettes.

Data om blandt andet din brug af websitet, geografisk placering og enhed videregives til tredjeparter i det omfang disse oplysninger er kendt, og hvor det har et formål. Du kan se hvilke tredjeparter der er tale om, i afsnittet om cookies ovenfor. Tredjeparter behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til egne formål. Videregivelse af personoplysninger som navn og e-mail sker kun hvis du har givet samtykke til det.

Du har ret til at få oplyst hvilke personoplysninger vi behandler om dig. Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod at oplysninger anvendes. Du kan også tilbagekalde dit samtykke til at der bliver behandlet oplysninger om dig. Hvis de oplysninger der behandles om dig, er forkerte, har du ret til at de bliver rettet eller slettet. Henvend dig trygt til foreningen. Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du mulighed for at tage kontakt til Datatilsynet.

Vil du vide mere om hvordan vi behandler dine personlige data, kan du læse vores Politik for behandling af persondata i Hjerneskadeforeningen og vores Procedurer for databehandling i Hjerneskadeforeningen.

Ejerforhold: hjerneskadet.dk

Hjerneskadeforeningen
Amagerfælledvej 56A
2300 København S
✆ 4343 2433
@ info@hjerneskadeforeningen.dk

Senest opdateret 1. august 2019