Direktørens klumme

Hvorfor er handicapkonventionen ikke en del af dansk lovgivning?

At Folketinget ikke vil sikre retssikkerheden for mennesker med handicap er ufatteligt. Stort set alle politikere på Christiansborg erkender, at vi har en udtalt retsUsikkerhed for handicappede i Danmark, men på trods af det, er det tilsyneladende umuligt at skabe flertal i Folketinget for at gøre FN’s Handicapkonvention til dansk lov.

I 2009 ratificerede Danmark ellers FN ́s Handicapkonvention. Det kunne man tro, var et signal om, at man ønskede at leve op til den retsligt bindende konvention, vi har underskrevet, men siden da er der ikke sket meget. En ratificering rækker åbenbart kun til, at politikere og andre i deres skåltaler kan sole sig i, at Danmark selvfølgelig giver sin opbakning til den internationale konvention. Men en ratificering er ikke nok, “kun handling, skaber forvandling”, og handling vil i dette tilfælde være, at Handicapkonventionen bliver inkorporeret i dansk lovgivning.

Det handler om helt simple menneskerettigheder for alle med et handicap. I Danmark er mennesker med handicap ikke ligestillet med mennesker uden handicap. Her er nogle få eksempler:

• Flere end et par tusinde borgere er afskåret fra at kunne stemme ved valg til Folketinget på grund af deres handicap.
• Fem ud af seks danske trafikselskaber vil ikke hjælpe mennesker med fysiske handicap ombord på de almindelige busser.
• En tredjedel af alle ofre for vold og seksuelle overgreb har et kognitivt eller psykisk handicap.
• Kun 58 % af borgere med handicap er i arbejde, mens det for borgere uden handicap er 84 %.

Handicapkonventionen er en menneskerettighedskonvention målrettet personer, som har et handicap. Ved at gøre konventionen til en del af dansk lovgivning reducerer – eller måske endda fjerner – man den udbredte opfattelse af, at de enkelte kommuner, regioner og styrelser selv kan fortolke helt almindelige menneskerettigheder for gruppen af mennesker med handicap.

Så sent som i maj måned i år blev sagen diskuteret i Folketinget – og et lovforslag faldt med et brag, fordi flertallet ikke ønskede at gøre Handicapkonventionen til en lov.

Danmark vil derfor fortsat få skarp kritik af FN, af Institut for Menneskerettigheder og fra patient- og pårørendeorganisationer som Hjerneskadeforeningen. Vi kan ikke være bekendt at lade hånt om simple menneskerettigheder og ikke lade dem gælde, blot fordi en person er født med eller har erhvervet et handicap senere i livet.

På Social- og Ældreministeriets hjemmeside kan man blandt andet læse følgende om FN’s Handicapkonvention:

“Formålet med handicapkonventionen er at sikre, at personer med handicap kan få fuldt udbytte af menneskerettighederne og de fundamentale frihedsrettigheder samt at fremme respekten og værdigheden hos personer med handicap.”

“Danmarks tiltrædelse af tillægsprotokollen til handicap- konventionen giver mulighed for, at mennesker med handicap og andre borgere kan klage til FN’s Handicapkomite over eventuelle krænkelser af konventionen, når sagen er endeligt afgjort nationalt.”

“Folketinget har udpeget Institut for Menneskerettigheder til at fremme og overvåge gennemførslen af FN’s Handicapkonvention i Danmark. Derudover er Danmark, i lighed med alle andre lande, der har tilsluttet sig konventionen, forpligtet til hvert femte år at afrapportere til FN’s Handicapkomite om arbejdet med at implementere konventionen.

Handicapkonventionen er ikke bare en del af grundlaget for regeringens indsatser på handicapområdet. Principperne i konventionen har også betydning for kommunernes arbejde på handicapområdet.”