Direktørens klumme
Fællesskaber – en nødvendighed
Kender du det at stå udenfor? Ikke at være med? Ikke at føle dig inkluderet? Det er du i så fald ikke alene om. Langt de fleste af os har prøvet at stå uden for et fællesskab. Det er ikke en rar følelse. Det er ikke godt for nogen.
Vi mennesker er sociale dyr. Vi er skabt til at være sammen og hjælpe hinanden – ikke til at være alene. Undersøgelser viser, at behovet for at være med i et fællesskab ligger lige under vores fysiske behov og behov for sikkerhed. For nogle af dem, der mangler et fællesskab, betyder det, at de lever isoleret, ensomt og er i risiko for at udvikle forskellige sociale diagnoser.
I Hjerneskadeforeningen gør vi vores bedste for at skabe relevante fællesskaber, hvor man kan spejle sig i ligesindede og få relationer, der betyder noget. Det gør vi i det store fællesskab, hvor vi alle er medlemmer af foreningen og en del af den samme sag, og det gør vi i det lokale fællesskab, hvor vi mødes i lokalafdelingerne og laver fællesaktiviteter og knytter bånd.
Men vi kan også mødes på tværs af landet. For eksempel har vi for unge de seneste år skabt BrainCamps og uhWEEKENDER (Unge Hjerner), hvor vi mødes under hyggelige og sjove former og skaber relationer og fællesskab. De står ikke længere uden for fællesskabet. De skaber deres eget.
Foreningen har desuden en lang række digitale fællesskaber, hvor man i åbne eller lukkede fora kan mødes med ligesindede på Facebook. I mange tilfælde fører disse digitale fællesskaber til fysiske møder, som udbygger og styrker fællesskabet. Også telefonopkald og Zoom-møder er alternativer til at mødes fysisk og holde fast i fællesskaber på trods af enten coronarestriktioner eller begrænsninger på grund af hjerneskade, geografi, økonomi eller andet.
Under coronapandemien har vi i Hjerneskadeforeningen brugt Zoom intensivt, både nationalt og lokalt. Det har været et godt bekendtskab, som har udvidet vores muligheder for at byde nye venner indenfor i vores fællesskaber. Efterhånden som pandemirestriktionerne langsomt fjernes, skal vi igen i gang med vores hverdagsfællesskaber. Det glæder vi os meget til. Vi skal mødes, vi skal hygge, vi skal lære, vi skal opleve – og ikke mindst skal vi være sammen i fællesskaberne under Hjerneskadeforeningen.
Tænk over, om du kender en, der kan have glæde af at være med i et eller flere af vores fællesskaber. Vi har altid plads til flere.