window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag(){dataLayer.push(arguments);} gtag('js', new Date()); gtag('config', 'UA-29175679-1');
Hjernecast2019-07-08T16:16:38+00:00

Hjernecast

Hjernecast

– en podcast om livet med en hjerneskade

Hjernecast er Hjerneskadeforeningens podcast om de liv der leves med en hjerneskade. Vi taler med mennesker som selv lever med en hjerneskade. Med pårørende som pludselig har fået vendt deres liv på hovedet. Og med de fagpersoner som hver dag gør deres bedste for at hjælpe hjerneskaderamte videre i livet. Herunder kan du vælge og lytte til alle tidligere udsendelser.

Hjernecast udkommer 4-6 gange om året.
Du kan også besøge Anchor som er den hjemmeside hvor vores podcast “bor”.

Vært: Susan Søgaard
Alt det tekniske: Kenneth Kinastowski

Jingle: Dries Van der Haegen
Speak: Ulrik Jensen

Podcasten er tilgængelig i følgende apps:

  • Anchor
  • Breaker
  • Google podcasts
  • Pocket Casts
  • Spotify
  • Apple Podcasts
  • Castbox
  • Overcast
  • RadioPublic
  • Stitcher

Du kan lytte til, downloade episoder og abonnere på Hjernecast.

På vores YouTube-kanal kan du afspille Hjernecast med undertekster.
I perioder har vi svært ved at nå at lave undertekster. Derfor kan du opleve at de nyeste episoder ikke har fået tekster endnu.

Gå til YouTube-kanalen

Hjernecast #15 – Angst og PTSD efter hjerneskade, del 2

Klik på play

Angst oplever mange efter at være ramt af en hjerneskade. I del 2 uddyber vi hvad der forstås ved angst og ptsd. Vi taler også om hvordan man opdager og diagnosticerer angst og ptsd, og om hvordan man på Vejlefjord screener de patienter som kommer på et ophold for angst. Med i studiet er neuropsykolog Mia Svendsen og forsknings- og udviklingschef Mette Underbjerg fra Vejlefjord Rehabilitering.

Hjernecast #14 – Angst og PTSD efter hjerneskade, del 1

Klik på play

Angst oplever mange efter at være ramt af en hjerneskade. PTSD kan følge med det alvorlige trauma som udløste skaden. Men hvad er angst og ptsd for noget? Hvad er symptomerne? Hvordan kan angsten stå i vejen Og hvordan får man hjælp – eller kan hjælpe sig selv – til at håndtere livet? Få svar i denne podcast hvor vi taler med henholdsvis fysioterapeut Marta Jarmoluk og neuropsykolog Mia Svendsen fra Vejlefjord Rehabilitering.

Hjernecast #13 – Den neuropsykologiske undersøgelse

Klik på play

Den neuropsykologiske undersøgelse kan give dig afklaring og forklaring på det der er svært at forstå, men den er frygtet af mange. For hvad skal der ske når man skal igennem denne undersøgelse – eller test som den også bliver kaldt. Neuropsykolog Lone Vesterager Martinus fortæller os i denne podcast alt hvad vi har brug for at vide om den neuropsykologiske undersøgelse, herunder hvorfor den er sådan et godt værktøj i rehabiliteringen efter en hjerneskade og absolut ikke noget vi skal frygte.

Hjernecast #12 – Talepædagog Mette Tinggaard Henriksen

Klik på play

Logopæd Mette Tinggaard Henriksen fra Vejlefjord Rehabilitering fortæller om talepædagogens/logopædens arbejde og hvordan man kan hjælpe folk med kommunikationsvanskeligheder på grund af en hjerneskade.

Hjernecast #11 – stud. cand.mag i Musikterapi, Emil Eriksen

Klik på play

Musik har det med at få de fleste områder af hjernen til at reagere. Sange vækker følelser og får os til at smile, mindes og græde. Rytmen får os til at bevæge fødder og fingre, måske ligefrem bryde ud i dans. Men musik som terapiform – hvad er det? Og hvordan kan musikterapi bruges i rehabiliteringen af mennesker med erhvervet hjerneskade?

Hjernecast #10 – Neuropsykolog Iris Dam

Klik på play

Sex er et helt basalt behov som næsten ligger på linje med behovet for at spise og drikke. En hjerneskade kan desværre have store konsekvenser for den del af livet. Af mange årsager. I denne udgave af Hjernecast taler vi med neuropsykolog Iris Dam om seksualiteten efter en hjerneskade – herunder hvad man som hhv. fagperson, pårørende og den som er ramt af en hjerneskade kan gøre.

Hjernecast #09 – Samarbejde på tværs: neuropsykologi og ergoterapi

Klik på play

Hvad vil det egentlig sige at et genoptræningssted arbejder tværfagligt? Hvad laver en ergoterapeut – eller en neuropsykolog? Og hvad er det som de helt særligt kan gøre sammen? I denne episode af Hjernecast taler vi med to neuropsykologer og en ergoterapeut som arbejder tæt sammen i genoptræningen af beboere på Vejlefjord Rehabilitering. Vi taler blandt andet om hvordan man hjælper patienter til en meningsfuld hverdag, hvad man kan forvente hvis man skal genoptræne på et sted som Vejlefjord, og hvordan fagpersoner arbejder med at inddrage pårørende. Medvirkende: ergoterapeut Grethe Foget, neuropsykolog Pernille Thyge og ledende neuropsykolog Iris Dam.

Hjernecast #08 – Fysioterapeut Søren Hein Sommer

Klik på play

Vi taler med fysioterapeut Søren Hein Sommer om fysioterapeutens funktion i genoptræningsforløbet. Hvad laver en fysioterapeut? Hvilken forskel gør de? I samtalen kommer vi ind på hvordan man motiverer og fastholder hjerneskaderamte i træningen, om inkontinens – som er en følge man faktisk ofte kan gøre noget ved, og om hvornår og hvor længe det betaler sig at træne. Søren er selv fysioterapeut og ejer af klinikken Apofysio der er én af Danmarks ganske få specialiserede fysioterapeutklinikker som udelukkende behandler mennesker med erhvervet hjerneskade.

Motiv: YouTubes logo Hør Hjernecast 08 på YouTube (tekstet)

Hjernecast #07 – Neurooptometrist Maria Beadle

Klik på play

Vi taler med neurooptometrist Maria Beadle om syn og hjerneskade og hvordan en neurooptometrist kan gøre en forskel i genoptræningsforløbet. Omkring 60% af alle som rammes af en hjerneskade, får problemer med synet. Alligevel er det en ofte overset følge. En neurooptometrist er specialiseret i synet når hjernen er gået i stykker. Maria fortæller hun om sit arbejde med at hjælpe mennesker som er blevet ramt af en hjerneskade til at fungere bedre i hverdagen ved enten at træne deres syn til et bedre niveau eller give dem strategier og hjælpemidler som giver bedre funktion og mere livskvalitet.

Motiv: YouTubes logo Hør Hjernecast 07 på YouTube (tekstet)

Hjernecast #06 – Hydro-mor Lea Lykkegaard

Klik på play

Hydrocephalus er det man også kalder vand i hovedet. Der findes ingen kur, men man kan behandle, blandt andet med en shunt, så den ramte kan leve et normalt liv. Der er bare det at en shunt sjældent holder, så er man ramt af hydrocephalus skal man typisk gennemgå flere hjerneoperationer i sit liv. I denne udgave af Hjernecast taler vi med hospitalsmor Lea Lykkegaard. Lea er mor til Vera på 7 år som har haft hydrocephalus næsten hele sit liv, og som er blevet opereret i hovedet flere end 30 gange.

Motiv: YouTubes logo Hør Hjernecast 06 på YouTube (tekstet)

Hjernecast #05 – Susan J. (om identitet)

Klik på play

“Jeg har jo ingen identitet, føler jeg, når jeg ikke arbejder. Jeg går til genoptræning med mit hoved, men det er jo ikke den jeg er. Det er jo en proces. Det er jo bare en proces til den, som jeg skal blive.” Suan har været hjerneskadet i 8 år. Hun er milevidt fra den person hun var de første år efter skaden, men hun er stadig ikke samlet helt. Lyt til Hjernecast 05 hvor vi taler om identitet, udvikling og accept – tre væsentlige temaer for alle som skal finde sig selv igen efter en hjerneskade.

Motiv: YouTubes logo Hør Hjernecast 05 på YouTube (tekstet)

Hjernecast #04 – Cammilla Noomi Mohr (om hjernerystelse)

Klik på play

Fysioterapeut Cammilla Noomi Mohr kæmpede med følger efter en hjernerystelse i ti år. En dag fandt hun frem til en metode som hjalp hendes hjerne i bedring, og i dag hjælper Cammilla andre hjernerystede med at få en bedre hverdag med hjernerystelsen. Lyt til Hjernecast #04 hvor vi blandt andet taler om hjerneøvelser og Z-health.

Motiv: YouTubes logo Hør Hjernecast 04 på YouTube (tekstet)

Hjernecast #03 – Dries Van der Haegen (uvidende om hjerneskaden)

Klik på play

“Du tager 10 minutters pause, og så fortsætter du!” – sådan lød beskeden til Dries Van der Haegen efter at han i forbindelse med sit arbejde fik 150 kg. jern i tindingen. De næste 3 år ved Dries ikke rigtigt hvad der har ramt ham, og hvorfor det hele er blevet så svært. Først tre år senere hører han for første gang en sagsbehandler bruge ordet ‘hjerneskade’. Så falder det hele på plads, og Dries forstår for første gang, hvad det er han i virkeligheden kæmper med.

Motiv: YouTubes logo Hør Hjernecast 04 på YouTube (tekstet)

Hjernecast #02 – Ung med hjerneskade

Klik på play

“Du tager 10 minutters pause, og så fortsætter du!” – sådan lød beskeden til Dries Van der Haegen efter at han i forbindelse med sit arbejde fik 150 kg. jern i tindingen. De næste 3 år ved Dries ikke rigtigt hvad der har ramt ham, og hvorfor det hele er blevet så svært. Først tre år senere hører han for første gang en sagsbehandler bruge ordet ‘hjerneskade’. Så falder det hele på plads, og Dries forstår for første gang, hvad det er han i virkeligheden kæmper med.

Motiv: YouTubes logo Hør Hjernecast 04 på YouTube (tekstet)

Hjernecast #01 – Vibeke Sporon-Fiedler (om afasi)

Klik på play

Vibeke Sporon-Fiedler er ramt af afasi på grund af en hjerneskade. I Podcasten fortæller hun om sit liv med afasi – undertiden støttet af sin mand Gustav der ofte har måttet fungere som tolk i Vibekes liv. Hav tålmodighed og lyt! Lyt til Vibeke fortælle, og så vil du høre at bare fordi man har mistet sine ord, betyder det ikke at man ikke har noget at sige.

Motiv: YouTubes logo Hør Hjernecast 01 på YouTube (tekstet)

DENNE HJEMMESIDE BRUGER COOKIES. Vi bruger cookies til at huske dine personlige valg og indtastninger, til at understøtte vores integration af sociale medier. Indstillinger Ok

Nødvendige

aaa

Statestik & Tracking

Bruges for at kunne give den bedste integration med sociale medier.

3. part cookies