Betingelser for enkelt donation + indgåelse af fast gaveaftale via hjerneskadet.dk

Fast gaveaftale via hjerneskadet.dk og foreningens øvrige digitale platforme

Når en gavegiver støtter Hjerneskadeforeningen igennem en fast gaveaftale, gives der lov til at Hjerneskadeforeningen trækker det valgte beløb 1 gang hver måned på datoen for indgåelsen, indtil aftalen udløber eller opsiges af gavegiver.

Det er muligt at bruge følgende kort: Dankort, Visa/Dankort, MasterCard samt MobilePay Subscription.

Priser

Ud over donationen er der ikke udgifter forbundet med indgåelse af en fast gaveaftale.

Kvittering

Gavegiver modtager en kvittering via e-mail ved enkelt indbetaling og ved oprettelse af fast betalingsaftale.

Køb og ansvar

Hvis gavegiver vælger at beløbet ved en fast betalingsaftale er knyttet til et specifikt projekt, afdeling eller netværk, vil hver efterfølgende donation gå til samme projekt, afdeling eller netværk. Såfremt et projekt, en afdeling eller et netværk nedlægges eller lægges sammen med andet, inden pengene er brugt, vil overskydende beløb først forsøges overgivet til tilsvarende projekt/afdeling/netværk. Er det ikke muligt, vil vi kontakte gavegiver for at aftale anden ordning eller tilbagebetaling. Hvis gavegiver har oplyst sit CPR-nummer til Hjerneskadeforeningen med henblik på skattefradrag efter gældende regler, vil Hjerneskadeforeningen sørge for indberetning til SKAT af det samlede donerede beløb. Derudover er der ingen modydelse fra Hjerneskadeforeningen til gavegiver, ligesom at gavegiver ingen forpligtelser har på baggrund af donationen.

Administration

Ved donation og gaveaftaler knyttet til et specifikt projekt, afdeling eller netværk, afsættes 5 % af beløbet til Hjerneskadeforeningens administration, herunder indberetning til skat, bogholderi, revision, udgifter til betalingstjenester o.l.

Registrering af oplysninger

Hjerneskadeforeningen registrerer indtastede oplysninger i forbindelse med donationen. Oplysningerne videregives ikke, men Hjerneskadeforeningen gemmer oplysningerne i fem år ifb. med regnskabet. Hjerneskadeforeningen bruger logfiler på donationssiden. Logfilerne bruges til at registrere, hvilke valg brugeren foretager på siden. Ved betaling med kreditkort sker registrering via en sikker server hos Nets, hvor oplysningerne krypteres.

Fornyelse

Ved indgåelse af fast gaveaftale gives Hjerneskadeforeningen lov til at kontakte gavegiver på e-mail og telefon med henblik på at forny abonnementet, når betalingskortet udløber eller spærres.

Hvis der er løbende betalinger fra et kort, og gavegiver skifter/fornyer kortet, stoppes de løbende træk. Vi beder derfor gavegiver om at forny sin kortidentifikation med det nye korts data ved at tage kontakt til os. Kontaktinfo står i bunden af denne aftale og kan ligeledes findes på foreningens hjemmeside.

Ophør

Hvis gavegiver ønsker at stoppe sin faste gaveaftale, kan dette ske ved at kontakte Hjerneskadeforeningen på e-mail eller telefon. For så vidt som ophørsønsket tilkendegives inden 7 dage før betalingsdatoen, vil den faste gaveaftale stoppe før næste betaling. Derefter vil informationerne af kortet eller andet betalingsmiddel blive slettet.

Fortrydelsesret

Der er gives ingen fortrydelsesret på din donation over en fast gaveaftale med betalingskort.

Hvad gør jeg hvis jeg skal købe til en offentlig institution

Du kan sagtens købe til din institution eller virksomhed, også en offentlig, men vi har brug for EAN-nummer for at kunne fakturere. Vælg EAN-betaling når du er ved kassen.

Reklamationsbehandling

Klager over fejl/problemer ved donationen kan gives til følgende adresse, e-mail eller telefonnummer.

Hjerneskadeforeningen

Amagerfælledvej 56 A
CVR: 12 25 96 70
Tlf: 4343 2433
info@hjerneskadeforeningen.dk
www.hjerneskadet.dk

Betingelserne er opdateret den 24. september 2024.