Rådgivning – Motiv: Baghovedet er mørkhåret, korthåret kvinde som taler i telefon

Telefonrådgivningen

Du kan få telefonisk rådgivning i Hjerneskadeforeningen.

Du får rådgivning ud fra princippet om hjælp til selvhjælp. Det betyder at vi klæder dig på med relevant viden om lovgivning og praksis så du fremover bedre kan orientere dig i systemet og kommunikere med din sagsbehandler.

Du må ikke forvente egentlig sagsbehandling.

Socialrådgiverne hjælper dig primært med spørgsmål der ligger inden for den sociale og arbejdsmarkedsrelevante lovgivning, eksempelvis:

  • Behandling, genoptræning og rehabilitering
  • Særlige specialtilbud
  • Sygedagpenge og kontanthjælp
  • Støttemuligheder under uddannelse
  • Hjælp og støtte til børn og unge revalidering
  • Fleksjob, førtidspension og skånejob
  • Handicapkompenserende ydelser
  • Praktisk hjælp i hjemmet
  • Socialpædagogisk støtte
  • Ledsageordningen
  • Tilskud til merudgifter som følge af et handicap
  • Medicintilskud
  • Transport
  • Vederlagsfri fysioterapi
  • Visitation til særlige boliger og botilbud
  • Værgemål

Den socialrådgiver du taler med, vurderer på baggrund af samtalen med dig om du har behov for:

  • Yderligere støtte på telefon og/eller e-mail
  • Tilbud om at socialrådgiveren læser og vurderer akter i sagen
  • Hjælp til at udarbejde et høringssvar eller en skriftlig klage
  • Hjæp til fortolkning af lovgivningen
  • Hjælp til skriftlig korrespondance med myndigheder
Socialrådgiverne kan vælge at henvise dig til lokalafdelingerne hvis du har behov for direkte støtte. Lokalafdelingerne kan i et vist omfang hjælpe ved eksempelvis møder i kommunen.

Socialrådgiverne kan også henvise til bisiddere, men de kan ikke garantere at der er en bisidder til rådighed på det tidspunkt du har behov.

  • At støtte ramte og pårørende
  • At hjælpe den enkelte med at få svar på socialøkonomiske spørgsmål
  • At hjælpe den enkelte med problemstillinger som følge af en hjerneskade
  • At oplyse om de muligheder der er for hjælp i lovgivningen.

Når man selv eller ens nærmeste bliver ramt af kritisk sygdom, herunder en hjerneskade, kommer man i kontakt med kommunen. Det kan være i forbindelse med for eksempel kommunal genoptræning og ansøgning om hjælpemidler, merudgifter, fleksjob eller førtidspension. Det er vigtigt at sætte dig ind i hvad kommunen egentlig er forpligtet til, og hvad du som borger kan stille af krav.

Uanset hvilken hjælp du søger, har kommunen altid pligt til at vejlede og oplyse dig om dine rettigheder. Skulle du komme til at rette rette henvendelse til den forkerte afdeling, skal kommunen altid sørge for at din henvendelse lander det rigtige sted.

Aktindsigt

Man har altid ret til at se sin sags dokumenter. Kommunen skal inden 10 dage fra du/I har søgt, give svar på hvornår du kan få aktindsigt. Du kan klage til Ankestyrelsen hvis du får afslag på dette.

Ansøgninger

En ansøgning om hjælp kan både være mundtlig eller skriftlig. Der er som sådan ikke noget krav til hvordan en ansøgning skal se ud. Dog anbefaler vi altid at lave den skriftligt og bede om en kvittering fra kommunen for at de har modtaget den. Det er en god tommelfingerregel at få alt fra kommunen på skrift.

Afgørelser

Kommunen kan give besked om den afgørelse de har truffet, såvel mundtligt via telefon eller til et aftalt møde som via skriftligt via mail eller brev. Du kan som hovedregel altid forlange en skriftlig afgørelse som skal være ledsaget af en begrundelse. Det er et krav at begrundelsen i afslaget er fuldt dækkende og forståeligt. Mener du ikke at begrundelsen lever op til kravet, kan du klage.

Klager

Man skal altid modtage en klagevejledning i forbindelse med et afslag på en ansøgning. Klagefristen er fire uger. Man kan klage ved at sende et brev eller en mail eller ringe til myndigheden. Der er ingen særlige krav til selve udformningen eller formatet, ligesom der heller ikke er krav til at man skal begrunde sin klage. Det er dog altid en god idé at du fortæller hvad du er utilfreds med. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender de klagen og sagens akter videre til Ankestyrelsen. Det sker senest fire uger efter at myndigheden har modtaget klagen.

Tavshedspligt

Kommunen har tavshedspligt og må som udgangspunkt ikke videregive fortrolige oplysninger om dig til andre uden din tilladelse.

Oplysninger i din sag

Kommunen har ansvaret for at indhente alle de nødvendige oplysninger. Du skal selvfølgelig informere om det du kan. Du skal også informere om ændringer i den ramtes helbred eller økonomi. Du kan ikke være sikker på at sagsbehandleren ved noget om lige præcis den ramtes funktionsnedsættelser, så fortæl også om det som efter jeres mening er en selvfølge. Inden kommunen træffer afgørelsen, har du ret til at vide hvilke oplysninger der lægges vægt på i behandlingen af ansøgningen hvis disse oplysninger vel og mærke er til ugunst for sagens afgørelse. Den ramte skal give kommunen samtykke til at indhente oplysninger fra andre instanser.

Tidsfrister

Som udgangspunkt skal alle sager behandles ud fra princippet “så hurtigt som muligt”. Det betyder at absolut igen sager må ligge stille, men også at der desværre ikke er regler for hvor hurtigt en sag skal behandles. Sagsbehandlingstiden er op til den enkelte kommune. Du har dog ret til at få at vide hvor lang sagsbehandlingstiden er. Hvis kommunen ikke kan overholde en oplyst tidsfrist, skal de kontakte dig og oplyse en ny dato. Kommunen bliver dog ikke straffet hvis den ikke overholder fristerne, så det har desværre ingen konsekvenser, selvom det kan være til stor frustration for borgeren. Sørg altid for at spørge om hvilken sagsbehandlingsfrist der er fastsat i din sag.

Forberedelse til det personlige møde

Forbered dig til det personlige møde med kommunen ved at skrive en liste over de ting du vil spørge om. Man kan nemt komme til at glemme noget af det man har tænkt hjemmefra når man først sidder til mødet. Listen vil hjælpe dig til at sikre at du får det hele med. Det er også værd at forberede en beskrivelse af din funktionsnedsættelse hvis mødet handler om det. Du kan nemlig ikke være sikker på at sagsbehandleren kender til hjerneskader. Hvis du har overskud til det, kan du under samtalen skrive ned hvad der bliver talt om. Der kan i løbet af et møde komme mange informationer, og det er svært at huske det hele bagefter. Du kan dog også altid bede om at få tilsendt et referat. Afslutningsvis på mødet kan du bede om at der kort bliver ridset op hvad mødet har omhandlet, og hvilke aftaler der er indgået. På den måde får du et overblik over aftalerne. Det er vigtigt at du føler, du har forstået hvad sagsbehandleren har fortalt dig. Spørg hellere én gang for meget end én gang for lidt. Lad dig ikke stresse.

Tag en bisidder med

Du har ret til at kunne følge med. Det er desuden altid en mulighed for at tage en bisidder med til mødet. Det kan være godt med ekstra hjælp til at huske, hvad der bliver sagt. Og efter mødet kan du vende med bisidderen hvad der blev drøftet og aftalt. Du bestemmer selv hvem bisidderen skal være. Det kan være en god ven, et familiemedlem eller en helt tredje.

Borger.dk
På hjemmesiden borger.dk finder du gode og letforståelige beskrivelser af dine pligter og rettigheder. Det er langt fra altid nødvendigt at kaste sig ud i selve lovteksterne.
https://www.borger.dk

Retsinformation
retsinformation.dk kan du søge i alle love og alle regler, der udstedes af ministerierne og de centrale statslige myndigheder og i Folketingets dokumenter.
https://www.retsinformation.dk

Socialstyrelsen
Socialstyrelsens hjemmeside indeholder god information om såvel skader, som hvordan man finder rundt på området.
https://socialstyrelsen.dk/handicap/hjerneskade 

VISO
VISO er Socialstyrelsens nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. Hos VISO kan du få rådgivning af specialister.
https://socialstyrelsen.dk/viso

DUKH
DUKH tilbyder uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet.
https://www.dukh.dk

Find også informationer på din egen kommunens hjemmeside, eller tag kontakt til din kommunes hjerneskadekoordinator, hjerneskadeteam eller kontaktperson på hjerneskadeområdet.

Kontakt. Motiv: lyserød kuvert

Kontakt og åbningstider

Her finder du kontaktinfo til socialrådgiverne samt åbningstider for telefonrådgivningen. Ud over den landsdækkende telefonrådgivning har vi lokale rådgivere i Aarhus og Odense.

Læs mere >

Bisidning

Har du brug for en bisidder, så læs her om dine muligheder.

Læs mere >

Juridisk rådgivning

Vi samarbejder med advokatfirmaet Kroer/Fink. Læs her hvilken hjælp du kan få.

Læs mere >

Måske du søger …

Samarbejde med fagpersoner

Når en hjerneskade rammer, kommer der mange fremmede professionelle ind i dit liv. Få råd til det gode samarbejde. Det giver et bedre forløb.

Læs mere >

Behandling, genoptræning og rehabilitering

Genoptræningsplaner, midlertidigt botilbud, hjerneskadecenter, vederlagsfri fysioterapi. Hvad er mulighederne?

Læs mere >

Hjælp og støtte i hverdagen og i hjemmet

Efter en hjerneskade kan du få brug for hjælp og støtte i hjemmet, hjælpemidler og meget andet for at få din hverdag til at fungere.

Læs mere >

Beskæftigelse, uddannelse og forsørgelse

Sygedagpenge, ressourceforløb, kontanthjælp, fleksjob – hvordan finder du hoved og hale i det hele?

Læs mere >

Familie, fritid og ferie – dit liv skal leves

Hvad har du af muligheder for at holde ferie hvis du har brug for daglig hjælp til pleje? Og hvad med økonomisk støtte?

Læs mere >

Forsikring, erstatning og tabt arbejdsevne

Hvordan søger du om erstatning? Kan du bruge din forsikring? Hvor skal du klage over en patientskade?

Læs mere >