window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag(){dataLayer.push(arguments);} gtag('js', new Date()); gtag('config', 'UA-29175679-1');
Pårørende penneVEN2019-01-16T17:43:41+00:00

Få en penneven som også er pårørende

Som pårørende kan du have brug for at dele dine oplevelser og søge råd hos andre pårørende. Det gælder for eksempel når du skal træffe en svær beslutning, eller hvis du føler dig meget alene. I den situation kan det gøre en stor forskel at have en nær fortrolig som til fulde forstår hvad du gennemgår.

Nogle pårørende har haft mulighed for – og glæde af – at deltage i pårørendegrupper som mødes; andre har fået meget ud af at skrive med ligesindede i online netværk på Facebook. Imidlertid kan der være grunde til at ingen af disse muligheder fungerer for dig. Måske du i stedet har brug for en pårørende penneven?

PenneVENNEnetværket

PenneVENNEnetværket er et tilbud til dig om at få en nær og personlig kontakt med en anden pårørende som du kan dele stort og småt med uden at en stor gruppe mennesker læser med. Det giver mulighed for at du kan få luftet de tanker og bekymringer du går rundt med i hverdagen. PenneVENNER giver hinanden støtte, forståelse, anerkendelse, inspiration og hjælp til at træffe de sværeste beslutninger.

Ideen er at pårørende i pennevennenetværket bevarer den personlige penneven men med tiden også forbindes i små grupper (max. 6 personer). Hver gruppe får tilknyttet en pårørendementor. Det vil sige en erfaren pårørende som er så langt i sit eget forløb at denne har overskud til at støtte andre. Mentoren har naturligvis også viden til at rådgive den enkelte pårørende i gruppen hvis situationen spidser til.

Du kan søge en penneven hvis du er pårørende til et menneske med erhvervet hjerneskade. Det gælder uanset hvad din situation er, og hvor længe du har været pårørende. Vi forsøger at matche dine interesser, situation og ønsker med en eller flere andre pårørende. Formålet er at støtte 1 til 1-kontakten hvor pårørende kan skrive sammen, støtte hinanden, dele erfaringer og opbygge en langvarig relation. Som en god gammeldags penneven – men selvfølgelig med flere muligheder end at lægge breve i postkassen.

BEMÆRK: Vær opmærksom på at pennevennenetværket endnu er helt nyt (2019) og derfor på nuværende tidspunkt ikke så stort. Der er pt. heller ingen mentorer tilknyttet. Vi håber at du vil være med, og at vi hurtigt kan få mange pårørende med i netværket. Vi tør bare ikke love at vi kan finde et match lige med det samme.

Få en ny ven som ved hvad du går igennem.

  • Udfyld skemaet

    (vælg gerne flere)
  • Samtykke

    Når du tilmelder dig, giver du Hjerneskadeforeningen lov til at kontakte dig med spørgsmål og informationer som har med pennevennenetværket at gøre. Du giver os samtidig lov til at give dine kontaktoplysninger til pårørende som matcher dine ønsker, samt gemme dine informationer så længe du er med i netværket. Du kan til enhver tid meddele at du ikke længere ønsker at være med i netværket.

Måske er du også interesseret i …

Online netværk

Få overblik over de online netværksgrupper hvor du kan finde og skrive med ligesindede.

Læs mere >

Projekter. Motiv: En gruppe arbejder sammen ved et bord med blokke og laptops

Samarbejde & projekter

Her finder du blandt andet information om hvordan foreningen samarbejder for at have politisk indflydelse.

Læs mere >

Kontakt. Motiv: lyserød kuvert

Kontakt os

Her finder du kontaktinformationer til Hjerneskadeforeningen samt vores telefoniske åbningstider.

Læs mere >

DENNE HJEMMESIDE BRUGER COOKIES. Vi bruger cookies til at huske dine personlige valg og indtastninger, til at understøtte vores integration af sociale medier. Indstillinger Ok

Nødvendige

aaa

Statestik & Tracking

Bruges for at kunne give den bedste integration med sociale medier.

3. part cookies