Videoklippets indholdINDHOLD: Indslag fra TV-avisen (sendt på DR i august 2014) om behandling af depression med elektrochok.

Elektrochok (ECT)

Elektrochok kaldes også ECT hvilket står for elektrokonvulsiv terapi. Elektrochok er en udbredt behandling mod depression i de tilfælde hvor anden tidligere behandling ikke har hjulpet. Behandlingen foregår ved at man – under bedøvelse – udsættes for en svag elektrisk strøm som sendes gennem hjernen med kramper til følge. Behandlingen er effektiv og uden senere følger for størstedelen af de patienter som behandles. Der er endnu aldrig ved CT- eller MR-scanninger påvist ændringer i hjernens struktur som følge af ECT-behandling, men alligevel er ECT forbundet med bivirkninger af behandlingen i form af nedsættelse af de kognitive funktioner, oftest læring og hukommelse.

Motiv: En boks med teksten Elektrochok stjal min identitet

Jeg var godt i gang med livet, et skønt liv, mit liv. Med drømme for fremtiden, mand, barn, hund, villa og grønne ligusterhække. Jeg arbejdede på tiende år på en døgninstitution for udsatte børn og unge og var netop tilbagevendt efter et års uddannelsesorlov, da en voldsom oplevelse satte sig fast i mit sind. Psykiatrien konstaterede senere, at jeg havde en moderat depression, og tilbød mig en kort indlæggelse. Godt hjulpet på vej af medicin sov jeg de første tre dage væk. På femtedagen præsenterede lægen mig for elektrochokbehandling. Han forklarede mig, at det er en sikker, skånsom og effektiv behandlingsform uden nævneværdige bivirkninger, som hurtigt ville få mig på benene igen. Skriftligt materiale fik jeg ikke noget af, og min mand var ikke inviteret til samtalen. Dagen efter fik jeg det første stød.

Uddrag fra artikel af Pernille Søndergaard Frandsen

BEHANDLINGERNE HAVDE EN STÆRK PÅVIRKNING

Min journal vidner om, at den kognitive påvirkning var stærkt tiltagende i takt med behandlingerne. Jeg var konfus, svimmel og meget hukommelsespåvirket. Jeg fik samtidig svære hovedpiner og migræneanfald. Få uger efter jeg blev indlagt, havde jeg store huller i hukommelsen, kunne ikke kende tøjet i skabet og ikke finde rundt. Jeg huskede ikke, hvor jeg havde mødt min mand elleve år tidligere, og havde ingen erindring om min graviditet, fødslen af vores datter eller de første år af hendes liv. Ulykkeligvis havde behandlingen ingen effekt på min depression.

JEG FUNGEREDE IKKE LÆNGERE

Efter udskrivelsen forsøgte jeg at arbejde igen, men min arbejdsplads igennem ti år var fremmed for mig, og jeg blev snart fyret på grund af for mange sygedage. Heller ikke hjemme fungerede jeg. At betjene en vaskemaskine, forstå en opskrift eller smøre en madpakke var nærmest umuligt for mig.