Lancering af Hvidbog om rehabilitering

I marts 2022 blev den nye Hvidbog om rehabilitering lanceret. Vores bestyrelsesmedlem og formand for lokalafdelingen Sydvestjylland, Mette Rindom Pedersen, har været en del af brugerpanelet om udarbejdelsen af bogen og var inviteret til at tale ved lanceringen.

Mette Rindoms tale ved lancering af Hvidbogen 2022

Tak fordi jeg er blevet spurgt, om jeg vil holde en tale i dag. Tak fordi jeg blev spurgt, om jeg ville være en del af brugerpanelet. Her har jeg mødt (desværre kun online) 7 andre mennesker der på tætteste hold har mødt de udfordringer der er med rehabilitering. Vi har alle oplevet ulighederne – alt efter hvor i landet vi bor.

Præsentation af Mette

Inden jeg går videre med Hvidbogen, en kort præsentation af mig.

Jeg hedder Mette Rindom Pedersen, er 48 år, gift og har 3 børn (unge mennesker) på 16, 22 og 25 år. Jeg blev ramt af en blodprop i Hjernen i 2010 (kun 37 år og lærer). Jeg var et døgn på sygehuset og blev så sendt hjem med medicin, MEN INGEN hjælpemidler, genoptræningsplan eller andet hjælp. Jeg kunne ikke gå selv, havde svært ved at tale, kunne ikke klare lyde og lys. Først efter 1 ½ år kom jeg ved at tilfælde i kontakt med en rådgiver der fortalte mig, at jeg da kunne få hjælp.

Det skal siges, at jeg sidenhen løbende har fået flere blodpropper. Man har også fundet ud af at jeg har en genfejl, så jeg vil fortsat få flere. Derfor er det også vigtigt for mig og min familie at vi lever i nuet. Vores motto er ”Vi tager en dag af gangen”. Men det er også meget vigtigt for os at vi kan hjælpe andre, så de ikke kommer til at stå i samme situation.

I dag er jeg førtidspensionist og er til genoptræning/vedligeholdelsestræning 5 dage i ugen. Min fritid bruger jeg på at være formand for Hjerneskadeforeningen Sydvestjylland. Jeg sidder også som bestyrelsesmedlem og i forretningsudvalget for Hjerneskadeforeningen på landsplan samt i Region Syddanmarks Sundhedsbrugerråd og er med i diverse projekter med Sydvestjysk sygehuse og kommunerne i Syddanmark.

Jeg havde helt sikkert ikke fået denne fantastiske træning hvis jeg ikke var en del af det netværk som jeg er i dag. Jeg har lige pludselig mange som jeg kan spørge til råd og blive guidet til det rigtige. Derfor giver det også mening for mig at hjælpe andre gennem foreningen og sætte Esbjerg på landkortet, som jeg f.eks gjorde ved den internationale Hjerneuge i uge 11, hvor vi havde arrangeret en hel konferencedag for 400 gæster (skadede, pårørende, fagpersoner og politikere, den ganske almindelige borgere).

Mine tanker og håb med Hvidbogen

“Forskellen på den rehabilitering, man som bruger modtager i Danmark, er alt for stor – både regionalt og kommunalt. Går vi dybere ned til det enkelte menneske, vil vi gerne tales til som et menneske og som et stykke kød med blod. Vi har brug for mere forståelse, mere respekt. Husk, vi er hele mennesker, som man skal tale til og IKKE OM. Vi skal ses som hele mennesker.

Når vi skal i gang med rehabilitering, skal personalet se på det enkelte menneske.

Hvordan lever vi?

Hvordan er vores dagligdag? 
– vi skal så vidt muligt bevare vores dagligdag).

Hvor har vi brug for hjælp og støtte? 
Her skal de professionelle have mere frihed til at bruge deres sunde fornuft, fordi ofte har vi en rigtig god sparring med f.eks vores faste fysioterapeut eller ergoterapeut, men det er desværre utrolig svært for de professionelle at koordinere det mellem de forskellige faggrupper og region/kommunalt.

Hvad skal der til for at jeg kan opretholde min livskvalitet? Her skal de være plads til vores forskelligheder.

Jeg håber og ønsker, at Hvidbogen kan være med til nationalt at sætte en ensartet rehabilitering. Det skal være de professionelle, der skal sørge for det, og ikke den enkelte bruger eller deres pårørende, der skal holde det i gang. Det kan ikke passe, at man skal være rask og stærk, mens man har brug for støtte i en svær og ny tid. Jeg håber, at de enkelte professionelle husker at kigge på de enkelte brugere og lytter til deres ønsker og håb, og herfra laver en fælles plan for den kommende rehabilitering.

Jeg håber Hvidbogen også sendes til Christiansborg, så vores folkevalgte politikere tager rehabilitering op igen og får lavet en ordentlig plan. Alle kan ikke alt, så specialisering er vigtig. Derfor kan alle sygehuse eller kommuner ikke alt. Lav hellere specialiserede steder nogle steder i landet, hvor de professionelle er samlet og styrket. Så kan brugeren bedre føle, at der er tid til at blive set og lyttet til. Når brugeren så er klar til at komme hjem igen, skal der selvfølgelig følge en meget gennemtænkt genoptræningsplan med, som kommunen skal følge – uden at stille spørgsmål eller minimere.

Tak fordi I tog jer tid til at lytte til mig.