
Fotograf
Vi søger frivillige fotografer til Hjerneskadeforeningen – i hele landet.
Har du en interesse for fotografering, og har du lyst til at forevige store og små øjeblikke? Har du sans for, hvordan man kan formidle gennem et billede? Så er det måske lige dig, vi leder efter.
Du er med i det omfang, der passer dig. Det vigtigste er, at du har lyst til at tage og redigere billeder. Vi dækker naturligvis dine udgifter hvis du er ude på en opgave.
ANSØGEREN
Du elsker at tage billeder. Det kan være, at du har været fotograf, eller du har dyrket det som hobby. Det kan være, at det er en ny interesse, der er blomstret. Du har sans for den gode vinkel, og du har blik for små ændringer, der kan forbedre billedet (skæve briller etc.).
- Elsker at tage billeder
- Har blik for den gode vinkel
- Er opmærksom på detaljerne og spotter små justeringer der kan løfte billedet
- Har lyst til også at stå for redigering af billederne
- Overholder deadlines
HJERNESKADEFORENINGEN
Vi er en forening med passion for at hjælpe familier ramt af en hjerneskade. Både frivillige og ansatte yder dagligt en stor indsats for, at vores arbejde giver mening og hjælper så mange som muligt. Vi arbejder dynamisk og fra alle afkroge af landet (ja, nogle gange verden). Vi forventer ikke, at du møder op på et kontor eller er tilgængelig hele tiden, men derimod at du tager ansvar for din egen arbejdstid og kun siger ja til opgaver, som du ved, du kan løse. Fortæl os hvor mange timer du ønsker at bidrage med. Så gør vi vores bedste for at tilpasse opgave, og du gør dit bedste for at levere som aftalt. Du råber selvfølgelig op, hvis vi har fået fejlvurderet, hvor lang tid opgaven vil tage.
KONTAKT OG ANSØGNING
Skriv til kommunikationschef Susan Søgaard på susan@hjerneskadeforeningen.dk.
Angiv hvor i landet du befinder dig.
ANSØGNINGSFRIST
Ingen. Vi kan altid bruge engagerede frivillige.
ANTAL TIMER/OPGAVER
Efter aftale
LØN
Ulønnet frivilligt arbejde