Rockmama og ambassadør for Hjerneskadeforeningen

»Jeg møder af og til mennesker som siger til mig at de ikke fik trombolysebehandling, og derfor kan de i dag ikke bruge armen og går mærkeligt. Det gør mig virkelig ked af det. Ikke alle kan blive lige friske eller veltalende, men de fleste kan komme rigtig, rigtig langt hvis de fra starten får den rigtige behandling.«

Sanne Salomonsen beskriver sig selv som et heldigt menneske. I 2006 blev hun ramt af en blodprop i hjernen og kæmpede som alle hjerneska- dede hårdt for at vende tilbage til sit liv. Efter sin rehabilitering stod det ikke alene klart for hende at hun var sluppet heldigt ud på den anden side, men også at hun havde muligheden for at være en vigtig stemme i forhold til at sikre behandlingen for kommende blodproppatienter i Danmark.

OSTEKLOKKEN

»Jeg stod og trænede og fik så en summen i armene. Min træner ringede efter en ambulance. Bagefter blev jeg fortalt at det havde lydt sjovt når jeg talte, men det var jeg slet ikke klar over selv. Det jeg husker bedst, er fornemmelsen af at befinde mig i en osteklokke. Der var intet der gjorde ondt, jeg var ikke bevidstløs, men alt omkring mig var mærkeligt. Jeg var ligesom et stort spørgsmålstegn – et spørgsmålstegn inde i en osteklokke. Jeg blev hele tiden lyst i øjnene for at se om der ville komme en blodprop mere. Det gør der ofte, fik jeg lært. Efter halvandet døgn fandt jeg ud af at blodproppen havde lammet mig i venstre side. Der gik alvoren op for mig. Indtil da havde jeg taget det ret roligt,« fortæller Sanne Salomonsen om sin oplevelse af at blive ramt af en blodprop i hjernen.

TILBAGE TIL LIVET

»Jeg var jo rystet. Det er utroligt chokerende at opdage at hele ens venstre side er lammet. Sygehuset lavede en genoptræningsplan, og stille og roligt fik jeg kodet viden ind om hvad det egentlig vil sige at have fået en hjerneskade. Jeg har jo en fighterånd, så det slog mig ikke ud. Jeg tænkte: Jeg vil kunne gå igen; jeg vil kunne binde mine sko; jeg vil kunne gå på toilettet. Prognosen var heldigvis sådan at jeg sandsynligvis ville få mit liv tilbage – hvis jeg kæmpede for det. Det var virkelig bare et spørgsmål om at komme i gang. Jeg var 50 år da det skete, og jeg skulle lære at spise med kniv og gaffel igen. Og så med sådan et stort tykt håndtag der hvor man normalt holder på gaflen. Jamen, hvad er det for noget? Det var absurd.» fortæller Sanne Salomonsen om den første tid efter blodproppen.

RAMT AF DEPRESSION

»Der følger en masse med i kølvandet på en blodprop. Der er så mange faser man skal igennem. Et eksempel er at at så længe man har arvæv, så producerer hjernen ikke det stof der hedder serotonin. Derfor får mange hjernepatienter lykkepiller. Men jeg ville ikke have lykkepiller, så jeg fik en depression. Depressionen var en hårrejsende oplevelse. Hold op, hvor har jeg fået meget respekt for mennesker med depression. Der er ikke andet at gøre end at sætte al viljestyrke ind og kæmpe for at gøre livet normalt igen. Og der er jeg gudskelov i dag. Jeg synger og optræder og kan nyde min familie. Jeg har fået livet tilbage. Men igen, ikke to tilfælde er ens. Der skal ikke være tvivl om at jeg har været meget heldig. Der er mange der bliver ramt hårdere end jeg, og derfor har en sværere og længere vej tilbage,« siger Sanne Salomonsen der selv havde stor gavn af at supplere sin genoptræning med behandlinger efter body-sds-metoden.

EN HJERNESKADE RAMMER HELE FAMILIEN

At en hjerneskade rammer hele familien, det kan Sanne Salomonsen tale med om:

»I starten var vi selvfølgelig alle sammen meget bange. Som man bliver når man ikke ved om man skal dø eller leve. Det var svært for min 17-årige søn der lige pludselig skulle være alene hjemme med mine venner der kom og boede hos ham. Og det var en udfordring for familien at tackle reaktionerne fra omverdenen. Men alt hvad der har med hjernen at gøre, er virkelig tabubelagt,« fortæller Sanne Salomonsen og beskriver samtidig hvordan ens prioriteter og valg ændrer sig efter en blodprop:

»Man bliver meget mere konsekvent. Det er et spørgsmål om at se i øjnene at livet ikke varer evigt, og at du ikke ved hvornår det stopper. Jeg synes jeg er blevet bedre til at sætte værdi på min tid og hurtigt blive klar over om jeg er ved at træffe et rigtigt eller forkert valg. Jeg tror meget på at vi skaber vores liv ud fra de valg vi tager, og jeg har ikke tid til at tage forkerte valg. Jeg vil have livskvalitet hele tiden, være glad og taknemmelig hver dag – og det kan jeg kun selv tage ansvar for.«

KAMPEN FOR TROMBOLYSE TIL ALLE

Sanne Salomonsen har efterhånden mødt en del mennesker som ikke har fået trombolysebehandling efter en blodprop i hjernen. »Det gør mig ked af det at høre når folk ikke har fået den hjælp som jeg ved findes. På det tidspunkt hvor jeg blev ramt, kunne man kun få trombolysebehandling på hverdage i dagtimerne, men hvad så hvis man fik en blodprop på en fredag aften? Siden min egen blodprop har jeg kæmpet for at gøre behandlingen tilgængelig for alle på alle tidspunkter er døgnet, hvilket også til dels er lykkes. Samfundet er simpelthen nødt til at forstå hvor vigtigt det er, at man anvender de behandlingsmetoder der findes, og at folk der rammes, reelt har en chance for at få livet tilbage. Det kræver en trombolysebehandling når man bliver ramt, og så kræver det dygtige fysio- og ergoterapeuter på hospitalet. Endelig – når du kommer ud – kræver det specialister der har stor indsigt i de handicap der kan komme, og som for eksempel ved hvordan du får talen og kroppens brug tilbage,« siger Sanne Salomonsen der også gør et stort arbejde som ambassadør for Hjerneskadeforeningen.

DRØMMEN OM EN STÆRKERE FORENING

»Jeg vil så gerne have at Hjerneskadeforeningen bliver endnu stærkere, så vi lettere kan få gjort noget ved tingene. De fleste mennesker kommer på et eller andet tidspunkt i deres liv til at opleve hændelsen. Jeg siger ikke at de selv får en hjerneskade, men så har de et familiemedlem eller en ven som gør. Vi skal have en dialog i gang, fordi ja, man kan få både synlige og usynlige handicap af en hjerneskade, men det er vi nødt til at tale åbent om. Jeg har for eksempel mødt mange der har haft svært ved at tale om en pårørendes hjerneskade, blandt andet fordi de er bange for reaktionerne fra folk der ikke ved nok. Vi skal have fjernet det tabu, og det får vi kun ved at folk ved og forstår hvad det handler om. Det vil også gøre det meget lettere for vores familier at tackle det. Folk skal vide at du også kan få en hjerneskade hvis du for eksempelvis får en blodprop i hjertet – og at når du bliver ramt i hjernen, så kan der gå flere år før du får et normalt liv igen.«

OPFORDRING: STØT HJERNESKADEFORENINGEN

Sanne Salomonsen opfordrer alle til at støtte Hjerneskadeforeningen: »Det er en stor støtte at melde sig ind i foreningen. Vi har blandt andet brug for penge til at uddanne læger der kan give trombolyse- og trombektomibehandlinger. Og til oplysning. Tænk, hvis jeg kunne få samtlige danskere til at give 5 kroner – så kunne vi komme langt. Jeg vil også gerne appellere til dem der har mere end rigeligt. Til de rige mennesker i Danmark som er søde og giver penge til alt muligt – det her er en samfundsting som berører alle. Det er så utroligt vigtigt at vi kan få økonomisk hjælp til Hjerneskadeforeningen fordi der ligger et så stort og vigtigt arbejde. Vi har sådan brug for støtte.«