Josefine – Det er jo et arbejde jeg har givet dem, selvom det ikke var med vilje

Josefine er 30 år [RED: Vi får sagt 29 i udsendelsen, men det er forkert] da hun en morgen ikke kan mærke vandet fra hanen ramme sin hånd og heller ikke kan tale. Ambulanceredderne som kommer, afviser at hun kan have en blodprop i hjernen, for hun er så ung. Josefine når dog at få trombolyse og bliver langsomt bedre. Efter udskrivelsen begynder hun træning med en talepædagog og beslutter at hun for alt i verden skal tilbage og gennemføre sin universitetsuddannelse.

Josefine har et godt netværk som passer på hende og støtter hende. Det er nødvendigt, for der er meget hun ikke længere selv kan klare, men omsorgen gør hende vred og urimelig, for den minder hende om sin egen skrøbelighed. Hun skammer sig over at være blevet en byrde for sin familie.

Lyt til Josefines fortælling og tanker om det at skulle forholde sig til at være blevet en anden, danne en ny identitet og føle skam, skyld og dårlig samvittighed over for alle som forsøger at hjælpe.

Josefine med i Hjerneskadeforeningens netværk Unge Hjerner.
Læs mere på foreningens hjemmeside: hjerneskadet.dk