Skæbnens labyrint – af Line Wassilefsky

Anmeldelse

Af Sara Aggefeld Larsen

OM BOGEN SKÆBNENS LABYRINT

Ulykker kan ramme som lyn fra en blå himmel. Det oplevede Line Kaster Wassileffsky i september 2011. Hendes liv kørte derudaf med 120 ki- lometer i timen. Hun sled i det på alle fronter for at sikre fremtiden for sig selv og sin familie.

Men på et splitsekund blev hele Lines liv forandret. Hun var involveret i en voldsom trafikulykke med hendes børn og mand. Hun overlevede, men lå i koma i fire uger og blev opereret otte gange. Da hun vågnede fra komaen, var det til et helt nyt liv. Et liv med en hjerneskade.

Line blev erklæret 100 procent invalid, men i stedet for at give op og falde i et sort hul, valgte hun at kæmpe sig tilbage til livet.

Bogen har Line skrevet til inspiration for andre i samme situation samti- dig med, at det er et forsøg på at lære sit nye jeg at kende. For hun har erkendt, at hun aldrig bliver den samme. Hverken fysisk eller mentalt, og det er ok, fordi hun bedre kan lide den person, hun er i dag, end den hun var før ulykken. Du skal læse bogen, hvis du vil vide, hvordan andre takler livet med en senhjerneskade. Skæbnens Labyrint giver dig den uforsødede fortælling om opture, nedture, bekymringer, irritation over genoptræning osv., men den fortæller også om accept af den nye til- værelse, fightervilje og om at tage ja-hatten og kampuniformen på. Du kan læse den, uanset om du selv har en hjerneskade, er pårørende eller arbejder med hjerneskadede.

Den giver dig et indblik i, hvilke tanker og følelser man går igennem i de forskellige faser, efter at man har fået en hjerneskade, og den vil uden tvivl vække dine følelser, mens du læser den.

DET SAGDE LÆSERNE AF BOGEN

”Jeg har grædt, grinet, rystet på hovedet, været chokeret og lettet under læsningen af din bog. Du har hevet mig igennem hele følelsesregistret på godt og ondt, og jeg synes, at det er fantastisk, at du vælger at dele din historie med alle på denne måde. Personligt har jeg fået en helt ny og anden faglig forståelse for de menneskelige følgevirkninger af en hjerneskade og et kendskab til din og jeres historie, som jeg er meget taknemmelig for. Det er en tekst, der viser, at vejen tilbage fra en dyb menneskelig krise er mulig, og at selvom vi ikke lander, hvor vi var, så er slutpunktet ikke nødvendigvis dårligere end det, der var før ulykken indtraf – faktisk kan det være meget bedre. Ulykker rammer de fleste af os, og din bog inspirerer til at gøre noget ved det. Den viser, at selv efter en ulykke som din, venter der et godt og fyldestgørende liv, hvis vi vil det, og hvis vi kæmper for det. Hvor er det helt igennem fantastisk og dejligt livsbekræftende læsning. ”

”Den var hård at læse, fordi den gik så tæt på. Jeg græd meget, da jeg læste om din historie og de følelser, du så fint får sat ord på: det at være ramt på initiativ og føle sig som en iagttager i stedet for et deltagende medlem i familien liv. Smerten, misundelsen ved det liv, der ikke længere er, og at se på de andre, der har det liv, man troede, man selv var på vej til. Irritationen over den kommunale træning, Gud, hvor jeg genkender mange følelser og tanker, som du har beskrevet. Din bog har givet mig så meget inspiration, men også et sorgarbejde, jeg skal igennem.”

”Selv om vi som ergoterapeuter i vores uddannelse har hjernen delvist som fokus, vil vi aldrig kunne opnå den viden, som jeg har fået igennem din bog. Vi lærer en masse om, hvad der teoretisk sker med hjernen efter et hovedtraume, men hvilke tanker og følelser som fremkommer inde i sindet hos den ramte, og som ikke umiddelbart kan udtrykkes på grund af dysartri og eller ekspressiv afasi, aner vi intet om. Det har du med din bog givet mig en indsigt i. Din bog vil være rigtig god som læringsbog både for ergoterapeuter, der arbejder med senhjerneskadede og for alle andre, der arbejder med lignende områder.”