Der brænder en ild – af Pia Rydahl
Kort resumé
Da glasmageren Erik rammes af en hjerneskade, får det alvorlige konsekvenser for familiens medlem- mer – hans kone Hanne og den 8-årige datter Maja. Snart finder de sig hver især i moralske dilemmaer.
Anmeldelse
Af Susan Søgaard, Hjerneskadeforeningen
I foråret udkom den anmelderroste roman ”Der brænder en ild”, som er en bevægende fortælling om, hvordan livet vendes på hovedet, da en hjerneskade pludselig rammer en velfungerende familie. Handlingen zoomer tæt ind på glasmageren Erik, kantinebestyreren Hanne og deres 8-årige datter, Maja.
Pia Rydahl roses især for hendes evne til at beskrive begivenhederne set med barneøjne. Her er et kort uddrag fra begyndelsen af bogen, hvor den lille Maja for første gang besøger sin far på hospitalet, efter at han har ligget otte uger i koma. Her konfronteres hun for første gang med virkeligheden og indser, at intet længere er som før.
”Maja hev ny luft ind. Mellem to åndedrag blev hun pludselig klar over, hvordan det egentlig var fat. Tanken om bedrag var helt ny, selvom hun de sidste måneder konstant havde været vidne til rynkede pander og dæmpede stemmer, når de voksne tale i hendes nærhed. Latter og gråd forstod hun sig på, men alt det, der lå midt i mellem, havde ikke været til at blive klog på. Nu forstod hun, hvad de voksne havde forsøgt at skjule. Foran hende i hospitalssengen lå en nøjagtig kopi ad den mand, hun engang havde kendt som sin far.”
Samtidig følges den syge Eriks kamp fra sygesengen tilbage til normaliteten på glasværket, hvor han kæmper for at bevare sin identitet og position som anerkendt glaspuster. En kamp, der ikke er uden omkostninger.
Hanne er hustruen, der virkelig sættes under pres. Fra omgivelserne side forventes det, at hun udviser den forståelse og omsorg, det kræver at leve med en syg, utilregnelig mand, der går sine egne veje. Da hun beslut- ter sig for at forlade ham, får det konsekvenser for hendes omdømme.
Om forfatteren
Pia Rydahl, folkeskolelærer. professionsbachelor i dansk
Om bogen
Titel: Det første år
Forfatter: Pia Rydahl
Forlag: Brændpunkt
Sidetal: 363
Årstal: 2017