Jes Høgh: Comeback til livet – af Kurt Lassen

Anmeldelse

Af Lucas Skræddergaard

Mine tanker går med det samme til børnene. Det er det første som farer igennem mit hoved når jeg læser Jes Høghs ”Comeback til livet”.

Bogen handler ikke om børnene, men om det sygdomsforløb som Jes Høgh går igennem, efter han er blevet ramt af en blodprop i hjernen.

Jeg er selv barn, af en mor som i dag er lam efter en blodprop i hjernen. Derfor skal man heller ikke forvente at jeg på nogen måde, anmelder den her bog upartisk. Jeg læser den, og lægger hele min egen historie i den. Derfor går min tanker til børnene.

Måske er det brud på reglerne om hvordan en anmeldelse skal være; men en blodprop er også brud på reglerne for hvordan livet skal være. Og netop derfor er bogen værd at læse.

Den giver et realistisk billede af hvordan ikke alene Jes, men hele familien pludseligt har fået en blodprop.

Jes står med den tunge byrde, han har ikke alene de psykiske konsekvenser af at gå fra et liv som aktiv familiefar, til pludseligt at være sygdomsramt, men familien får også blodproppen. Og så bliver alle normale regler for det at være familie opløst.

Jeg ville ønske jeg kunne have læst Jes bog, da jeg selv stod som pårørende; fordi her hører vi historien fra den sygdomsramte selv.

Vi følger Jes’s kamp, fra den skæbnesvanger nat på hotel Scandic, hvor han får blodproppen i hjernen. Vi følger familiens varme, og læser om deres tårer, når de ser deres elskede ligge i en hospitalsseng, og vi følger ham i den lange genoptræning.

En af de passager i bogen som hos mig hænger fast, er den hjerteskærende situation hvor Jes skal se en af hans sønner Oliver for første gang siden blodproppen. Oliver ender med at løbe ud, da han ser hans far. Det er den mest naturlige reaktion i verden. Man har lyst til at løbe væk fra det hele; og den følelse kan man se familien også har. Fra hans kone Kamilla, som nu skal være mor og far, til hans børn som skal til at indstille sig på at ingenting er som det plejer.

Jes kunne godt have løbet væk. Lagt sig i sengen, og blevet der. Men man følger hans vej, hans comeback til livet. Det bliver tydeligere og tydeligere at sygdommen har ramt hele familien.

Kamilla vælger at gå fra Jes. Måske var det et svigt, men byrden at bære efter en elskede har fået en blodprop er ubeskrivelig stor. Kamilla bliver ikke fremstillet som ond, men hele situation bliver beskrevet meget realistisk.

Fodbold fylder meget i bogen. Alt for meget. Meningen med bogen, er ikke helt til at gennemskue. Jeg er overhovedet ikke sportsinteresseret, og derfor virker fodboldsektionerne uoverskueligt lange. Bogen skulle måske have været delt op i to, eller haft en anden inddeling end den noget kluntede skiften mellem sygdomsforløb og fodbold.

Bogen er værd at læse hvis man har haft en blodprop inde på livet. Bogen er også værd at læse hvis man er sportsnørd; men sammenbladning af de to står underligt tilbage; men fodbolden er en del af Jes liv. Og bogen er en ærlig fremstilling af hans liv – og så kan man mene om det som man vil, men jeg fik noget ud af beskrivelsen af sygdommen. En større forståelse for den ramte.