Stine Staal Steffensen & Stine Harbech – foredragsholdere

Pårørende og fagperson

Kontakt Stine eller Stine, hvis du ønsker at booke eller høre mere om muligheden for et foredrag.

Stine S. Steffensen

✆ 2546 0308

Stine Harbech

✆ 9282 4004

Stine S. Steffensen

✉️ stinegry.staal@gmail.com

Stine Harbech

✉️ stine@hjerneskadeforeningen.dk

Om foredraget

Oplægget, “Når livet ændrer sig: Et ungdomsliv med hjerneskade – set gennem de pårørendes øjne,” belyser de udfordringer, som unge med erhvervet hjerneskade og deres pårørende møder i forsøget på at skabe et meningsfuldt liv. Ensomhed, isolation og manglen på alderssvarende fællesskaber er ofte store udfordringer for de unge, mens deres familier står over for svære dilemmaer omkring at finde de rette rammer for trivsel, livskvalitet og fællesskab.

Vi deler erfaringerne fra familien Steffensen, hvor Nikolaj Steffensen har levet med senhjerneskade siden en ulykke i 2011, og fortæller, hvordan både han og familien har navigeret i deres komplekse virkelighed. Dette suppleres med faglige perspektiver.

Om foredragsholderne

Stine Steffensen er projektleder og uddannelseskonsulent i Børns Vilkår med over 7,5 års erfaring i NGO-sektoren, hvor hun arbejder for at skabe positive forandringer for mennesker i svære situationer. Som både pårørende og ungdomsven til sin svoger, Nikolaj Steffensen, der har været hjerneskadet siden en ulykke i 2011, har Stine fået en dyb indsigt i de udfordringer, unge med hjerneskader og deres familier står overfor. Dette har motiveret hende til at åbne op for en vigtig dialog om, hvordan et ‘hjem’ ikke blot er et sted at bo, men et centralt element i at skabe en meningsfuld tilværelse for unge og deres familier – både som unge og som voksne på vej i livet.

Stine Harbech er til daglig Unge- og Udviklingschef i Hjerneskadeforeningen. Stine har igennem mange år arbejdet indenfor hjerneskadeområdet både i hospitals- og kommunalt regi, hun har været på et specialiseret bo- og rehabiliteringstilbud for unge med erhvervet hjerneskade og så er hun, ikke mindst, kvinden bag det nationale netværk Unge Hjerner der er for unge med erhvervet hjerneskade. 

Målgruppe

Hjerneskaderamte
Pårørende
Fagpersoner

Pris

Gratis

Geografi

Vi kommer gerne rundt i hele landet.

Varighed

ca. 1 time, tilpasses efter tid, målgruppe og behov.

Info

Se hele oplæggets indhold her

Anmeld Stine & Stines foredrag

Har du været til et foredrag med Stine & Stine, er du meget velkommen til at skrive om din oplevelse her.