Michael Halle – foredragsholder
Har en hjerneskade som følge af apopleksi
Kontakt Michael hvis du ønsker at booke eller høre mere om muligheden for et foredrag.
✆ 4084 0280
Om foredraget
Man kan have mange tanker om hvad der gik galt. Hvorfor, hvorfor mig, hvorfor nu? Samvittighedskvaler, bekymringer, skyldfølelse, fornemmelsen af ikke at kunne slå til, angst, et selvværd lig 0, modløshed og absolut ingen tro på fremtiden. Det er ikke nogen spøg pludselig at blive revet op, rusket grundigt og på et splitsekund stå ansigt til ansigt med kendsgerningerne. I mit tilfælde var det en hjerneblødning der i 2014 med ét ændrede mit liv.
Jeg er så heldig, at jeg stadig kan nogle af de ting jeg kunne inden. Som at synge (jeg er professionel kirkesanger) og tale almindeligt. Og jeg kan bevæge mig fuldstændig som før. Men jeg har også som så mange andre de skjulte mén, som kun mine nærmeste lægger mærke til.
Mit foredrag har været under opsejling længe. Det tager selvfølgelig meget egoistisk udgangspunkt i min egen situation. Men jeg mener også oprigtigt, at man ikke kun har lov til, men at det nærmet er en ret, at man skal være lidt egoistisk, når man har været i den situation jeg har været og delvis stadig er. Ligesom tusindvis af andre har, er og kommer.
Jeg kan nok ikke ændre på så forfærdelig meget med mit foredrag selvom jeg gerne ville. Men kan jeg få andre der har været det samme igennem som mig til at se, at den værste fjende i grunden er en selv. Og kan jeg få bare én pårørende eller vildt fremmede til at forstå hvor ondt det gør, når de f.eks. udtaler: ”Hvorfor går du sygemeldt, du fejler da ikke noget”, ”Du skal da bare se og finde dig noget arbejde”, ”Jamen du ser da slet ikke syg ud”, ”Nå, så du går bare derhjemme og hygger dig” eller den værste: ”Ja det er da også alt for let at få førtidspension”, ja så er ALT vundet. Det er det jeg gerne vil.
Min påstand er nemlig, at den værste fjende, både for den der er ramt af en hjerneskade og alle andre, er en selv og ens egne holdninger og uvidenhed.
Om foredragsholderen
Min baggrund udover alt det ovenstående er, at jeg har passeret de 60 år, har haft en virksomhed med 8 ansatte, som jeg måtte stoppe da jeg blev syg. Jeg har holdt foredrag flere gange om nogle helt andre emner, holdt adskillige koncerter (primært kirkekoncerter) og er fortrolig med at stå overfor en større forsamling (så længe det er mig der står ved roret). Det tog mig 2 år at få min sag igennem kommunen og få tildelt førtidspension, selv kommunen mente at jeg sagtens kunne arbejde nogenlunde normalt. Men så enkelt er det jo slet ikke
Målgruppe
Ikke angivet
Pris
6500,- kroner + transport efter aftale i hele landet
Geografi
Ikke angivet
Anmeld Michaels foredrag
Har du været til et foredrag med Michael, er du meget velkommen til at skrive om din oplevelse her.