Kenneth Kinastowski – foredragsholder

Har en hjerneskade på grund af meningo-encephalit

Kontakt Kenneth hvis du ønsker at booke eller høre mere om muligheden for et foredrag.

✆ 2812 5818

Om foredraget

  1. foredrag
    Jeg fortæller om livet med den hjerneskadetræthed jeg oplever på egen krop, men har lært at leve med. Det gør jeg blandt andet ved at fortælle om nogle forskellige virkemidler der har vist sig gavnlige for mig. Det har været en stejl læringskurve med en masse bump på vejen. Jeg har dog fundet ud af at tackle og håndtere trætheden og den søvnsygdom jeg også har. I dag er jeg et sted hvor jeg får optimal udnyttelse af den mentale energi jeg har tilbage.
  2. foredrag
    Jeg fortæller om livet med hjerneskade og de 8 faser til erkendelse og accept af hjerneskaden. Som altid er det med udgangspunkt i min egen fortælling og oplevelse med hjerneskaden.
  3. foredrag
    Gør dit liv til dit arbejde. Hvordan kommer du videre efter hjerneskaden og finder en ny identitet og måde at håndtere hverdagen på, så du oplever at du finder indhold i dit liv og vokser med din udvikling.

Om foredragsholderen

Jeg er 47 år far til 2 vidunderlige døtre, svigerfar til en fremragende svigersøn og morfar til en fantastisk lille dreng. Oprindeligt uddannet pædagog. Har arbejdet som sagsbehandlende specialist i børn- og unge handicapforvaltning. Samt er jeg tidligere Masterstuderende i børne- og ungdomskultur. Jeg blev i 2010 syg med en hjernebetændelse (encephalit), hvilket resulterede i et langvarigt sygdomsforløb og efterfølgende hjerneskade.

Målgruppe

Hjerneskaderamte
Pårørende
Fagpersoner
Kommuner
Stressramte – da mange af de oplevede træthedssymptomer er genkendelige med hjerneskadetræthed

Pris

4000,- kr. + transport

Geografi

Hele landet. Jeg har bopæl i Nr. Lyndelse på Midtfyn.

Kenneth er en gudsbenådet formidler af et for ramte og især også for pårørende til hjerneskadetræthedsramte så svært emne at forstå. Gennem sin retorik, inspirerende og humoristiske fortællekunst pakker han lag for lag ud af de ting han har følt på egen krop og sind. For os der også er ramte, er det forløsende at en anden sætter ord på ting som man ikke selv kan kommunikere ud til dem omkring os. Samtidig er Kenneth et lysende og levende eksempel på at selv om man er ramt at hjerneskadetræthed, så er livet ikke slut. Det er bare et spørgsmål om stædighed og vilje til at finde sin plads i livet. Tak Kenneth for det du gør.

Bjarne Pedersen

Anmeld Kenneths foredrag

Har du været til et foredrag med Kenneth, er du meget velkommen til at skrive om din oplevelse her.