Når sproget pludselig forsvinder

Pludselig at miste evnen til at tale er helt forfærdeligt. Det er jo i høj grad det at vi taler med andre mennesker som gør at vi har det godt med andre mennesker. At vi føler at vi er tætte og kender hinanden godt. Derfor har det selvfølgelig konsekvenser hvis vi mister sproget og ikke længere kan udtrykke vores tanker, følelser, holdninger og ideer med ord.

Værst er det at manglen på ord ekskluderer os fra sociale relationer. Det gælder uanset om det er evnen til at tale eller forstå som er mistet.

MOTIV: Hjerneskaden fik ikke Anne til at holde kæft. Anne Dulong blev ramt af en hjerneblødning og var i starten helt uden sprog. Senere begyndte hun at holde foredrag, blandt andet for studerende på Ergoterapeutskolen.

Jo mere vi ved om sprogfunktionerne, des mindre forstår vi.

Peter Lund Madsen, Dr. Zukaroffs testamente (2012), Gyldendal, side 424

Forskellige former for sprogforstyrrelser

Afasi er nok det mest kendte af de kommunikationshandicap der kan følge med en hjerneskade. Men det er ikke det eneste.

Neurologiske kommunikationsforstyrrelser

Afasi

Afasi er et helt eller delvist tab af sproget som både kan give problemer med at tale, forstå, læse og skrive. Forstyrrelsen er neurologisk. Det vil sige at det er hjernens evne til at sende og modtage de rigtige signaler som er beskadiget. Den ramte både tænker og føler som normalt. Der findes flere former for afasi. Afasi kan betyde at du ikke kan forstå det du hører eller læser, eller at du ikke kan tale og skrive. Afasi findes også i mange grader.

Agrafi

Agrafi er en nedsat eller manglende evne til at formulere sig skriftligt efter hjerneskaden. Agrafi forekommer kun meget sjældent uden at den ramte også har afasi og aleksi.

Aleksi

Aleksi er en nedsat eller manglende evne til at læse efter hjerneskaden. Aleksi forekommer kun meget sjældent uden agrafi.

Talemotoriske sprogforstyrrelser

Dysartri

Dysartri er ikke neurologisk, men en talemotorisk forstyrrelse. På grund af lammelser i ansigtet eller skader i talemuskulaturen er det blevet svært at tale korrekt. Dysartri påvirker også stemme og åndedræt. Stemmen kan blive meget svag eller meget kraftig, og man kan komme til at tale meget monotont eller snøvlet. Dysartriramte forstår, taler, læser og skriver lige så godt som før skaden.

Taleapraksi

Taleapraksi er en talemotorisk forstyrrelse, som sjældent ses uden afasi. Taleapraksi betyder at den ramte ikke kan placere for eksempel tunge og læber korrekt og derfor heller ikke kan udtale ordene korrekt. Ud over problemer med udtalen kan taleapraksi blandt andet resultere i at den ramte har svært ved at begynde talen, taler langsomt, har svært ved at holde en samtale i gang eller lægger samme tryk på hver stavelse.

Kognitive kommunikationsforstyrrelser

Kognitive kommunikationsforstyrrelser har hverken noget med sprog eller talemuskler at gøre, men er snarere at man ikke længere behersker samtalens sociale spilleregler. Det kan ses ved at den ramte afbryder, overinformerer, skifter emne hele tiden og generelt mangler situationsfornemmelse, empati og evnen til at læse andre.

Lyt til Hjernecast om afasi med Vibeke Sporon-Fiedler

Tryk på play for at høre podcasten

Der er ingen tvivl om, at forudsætningerne for et venskab ikke altid holder, når man pludselig mister sit sprog. Den tålmodighed, som det kræver at kende sådan en, som jeg er nu, den besiddes simpelthen ikke af alle.

Vibeke Sporon-Fiedler, Forfatter til bogen Hvis bare jeg ku' fortælle