Stor tilfredshed efter runden er slut på hul 9. Fra venstre ses Hans Bomholt Jakobsen, hjælper, Kim Jakobsen, senhjerneskadet og spiller, Hans Møllegaard, hjælper, initiativtager og selv senhjerneskadet og spiller, Jens Petersen, senhjerneskadet og afasiramt og spiller samt Niels Tofte, senhjerneskadet og afasiramt og spiller.

Artikel fra medlemsblad

Rehab-golf giver livskvalitet

Træning og socialt netværk med ligesindede

Roskilde Golf Klub har siden 1997 haft golftræning og spil på bane som tilbud for personer med et svært handicap. En del af spillerne er afasiramte.

Når man spiller Rehab-Golf, glemmer man helt, at man ikke kan tale!
Jens Petersen, Har afasi

Tilbuddet blev startet op af Hans Møllegaard, efter at han i 1996 selv fik et slagtilfælde med efterfølgende venstresidigt hemiparese, det vil side nedsat muskelkraft eller lammelse i hele venstre side. Rehab-Golf bygger på en model fra genoptræningscentre i Tyskland. Vi var med på en træningsdag i maj måned.

Nattergalen synger smukt fra et nærtliggende buskads, lige inden Kim Jakobsen slår ud fra hul 1. Sangen kunne have forstyrret koncentrationen hos Kim, men den lille, hårde bold rammes perfekt og flyver flot derudad i rigtig retning. På trods af at Kim kun slår med én hånd! Et sådant slag kræver rigtig stor præcision – og koncentration – at udføre.

Klokken er 11, og der er i dag 8-9 spillere og tre hjælpere med til spilrunden på par-3-banen. Solen skinner, og vinden er meget svag, så forholdene er perfekte. Humøret er også højt blandt spillere og hjælpere, der nyder det dejlige vejr og den smukke natur.

– I Roskilde Golf Klub er vi cirka 18-20 apopleksiramte, som spiller Rehab-Golf med stor fornøjelse og stort personligt udbytte, siger Hans Møllegaard. Af de cirka 20 er seks af dem desuden afasiramte. Så dem, som deltager, har overvejende senhjerneskader. Jeg spillede selv golf på stor bane inden blodproppen, men det stoppede brat. To år efter spillede jeg igen på stor bane, og jeg spiller i dag to gange om ugen, som den eneste Rehab-deltager blandt de 20. Mit golfhandicap er 26,2. Og jeg går med som hjælper næsten hver fredag i golfsæsonen.

I mange år har Hans Møllegaard forsøgt at få flere golfklubber og handicappede til at interessere sig for Rehab-Golf. De første år lavede han selv en del artikler til fagblade for senhjerneskadede om Rehab-Golf, som han kalder det efter tysk model. Men Dansk Golf Union vil ikke rigtig støtte op om det. I dag er det kun Rønne og Horsens Golfklub, der tilbyder Rehab-Golf som i Roskilde.

KRAV OG MULIGHEDER

For at kunne deltage skal man kunne stå oprejst og bruge mindst én hånd samt være i stand til at gå nogle få skridt. Kan du ikke gå mere end det, har klubben ni el-scootere, så alle kan komme med rundt. Hans Møllegaard kører selv i en af dem.

– Det er gratis at være med første sæson, så du kan se, om det er noget for dig. Derefter koster det 500 kroner om året. Deltagerne låner gratis udstyr på betingelse af, at de afleverer det igen, hvis de stopper med træningen. Vi træner normalt kun i sommerhalvåret, da det foregår udendørs, og kun under særligt ugunstige vejrforhold kan vi blive nødt til at aflyse. Sæsonen slutter normalt sidst i oktober, når vejret ikke inviterer til udendørs sport.

– Roskilde Golf Klub har ikke noget økonomisk formål med at finde flere, der vil spille Rehab-Golf. De tilbyder denne alternative træning, alene fordi der i klubben er stor lyst til og erfaring med at hjælpe mennesker med et svært handicap til at oparbejde et større fysisk og psykisk velvære. De, som kommer her, har typisk hørt om det fra ligesindede eller pårørende, ligesom handicapkonsulenten i Roskilde Kommune har foreslået flere personer at tage herud – på anbefaling fra andre mennesker med handicap.

SPIL UDEN ET HANDICAP

Hans Møllegaard fortæller, at der er Rehab-træning hver fredag i som- merhalvåret fra klokken 10.30 til cirka klokken 14.00, og at programmet for en træningssession er:

  1. Fælles opvarmning og tekniktræning på driving range.
  2. Spil på par-3 banen med ni huller. Her spilles uden det golfhandicap for hver spiller, som man jo har i den ’rigtige’ golfklub, hvis man har bestået et begynderkursus. Der spilles ikke med points og mod hinanden, men spillerne forsøger at tælle slagene og putts. Under spillet er der meget lempelige regler, som gør det lidt nemmere. Hvis eksempelvis bolden ligger i for højt græs, hvor det er for svært eller helt umuligt at slå fra, må man godt lægge den i et bedre leje.
  3. ’10. hul ́ er også meget vigtigt. ’10. hul’ er afslutningen på træningen; det vil sige hyggeligt samvær i klubbens restaurant eller udenfor på terrassen. Her drøftes de sjove, flotte, dårlige og spektakulære slag på runden og måske nogle ting, der skal trænes, eller noget helt andet end golf – måske ting fra privatlivet.

Flere af deltagerne kommer kørende selv, men der er også folk, som hentes af FlexTrafik eller køres af pårørende, bekendte eller af hjælpere. De fleste kommer fra områder tæt på Roskilde, men enkelte kommer langt fra. Nogle mødes faktisk og spiller yderligere 1-2 gange om ugen. Jo, Rehab-Golf giver også nye, gode bekendtskaber, hvor man bedre forstår hinandens livssituation og udfordringer uden for golfbanen.

HJÆLPERNE GLÆDER SIG OGSÅ

Med os i dag er omkring 7-8 frivillige hjælpere. De står oftest klar, når træningen starter, og er der til slut. De er alle medlemmer af golfklubben. En af dem er Hans Bomholt Jakobsen, som lige må hjælpe en spiller, inden han kan svare på spørgsmålet: Hvad motiverer ham til at hjælpe her?

– Jeg glæder mig over at se den store fysiske og sociale fremgang, som alle deltagerne viser. Vi hører tit fra deltagerne, at fredagstræningen er ugens højdepunkt. Og golfmæssigt kan jeg jo videregive min erfaring fra, når jeg selv spiller, for eksempel give råd til at undgå forhindringer, spil fra et bestemt leje og så selvfølgelig hjælpe dem med at lægge bolden til rette og tage ting til dem.

En anden af hjælperne er Erik Bonnesen. Han kører en golfvogn for Arne Pedersen, som ikke selv kan gå rundt:

– Jeg nyder at hjælpe denne gruppe af mennesker. Der sker så store fremskridt, og det er så livsbekræftende. Vi hygger os og har det sjovt sammen. Vi kan også godt snakke alvor om ting i deres liv, men det er mest golf, det drejer sig om, når vi er herude.

VI ER OGSÅ UDE AT MARKERE OS

Nogle af dem, som kommer og spiller Rehab-Golf i Roskilde Golfklub, er også ude til turneringer. Hans Møllegaard siger:

– Der er tre turneringer, som vi, der spiller Rehab-Golf, kan deltage i på en par-3-bane. Der er en stor turnering i Bremen i maj, hvor vi er flere, der skal deltage fra Roskilde. Her har de anlagt en speciel bane for handicap- pede, og man kan melde sig til at spille 6, 9 eller 12 huller. Så er der en turnering på Bornholm og Danmarksmesterskabet til efteråret i Dragsholm, som DGU afholder. Jeg har i ti år kæmpet for, at vi Rehab-spillere kunne komme med, og det er nu tredje år, vi er med i en af rækkerne. Vi spiller mod folk, der ikke har fået et golfhandicap endnu, men det er altid en af os, der vinder, udtaler Hans Møllegaard, mens han smiler.

– Vi har også flere gange her i Roskilde Golf Klub afholdt åbne danske og nordiske mesterskaber på stor bane og med deltagelse af mange forskellige personer med et handicap. Men personerne til Rehab-Golf vil ikke kunne deltage, da de ikke har et registreret golfhandicap.

Da de ni huller er spillet går spillere, hjælpere og enkelte pårørende til ”10. hul” i restauranten. Her er stemningen altid afslappet. I dag ude på terrassen, hvor snakken og latteren går over ‘gode og dårlige slag’. Et par enkelte drøfter også deres situation i forhold til deres tidligere stressede arbejdsliv og det arbejde de har i dag – eller ikke har af forskellige årsager. Så Rehab-Golf rummer mange facetter for deltagerne, som de ikke vil undvære.

KORT OM REHAB-GOLF – EN METODE FRA TYSKLAND

Rehab-Golf er et normalt golfspil, som er tilpasset, så selv meget svært handicappede kan være med og få stor gavn og glæde af det. Rehab-Golf er en hyggelig og sjov metode til at få lidt ekstra træning. Rehab-Golf er den bedste form for genoptræning ifølge de store tyske genoptræningscentre og ifølge de 20 senhjerneskadede, som spiller Rehab-Golf i Dansk-Rehab-Golf-Roskilde. I Roskilde Rehab-Golf har de studeret de metoder, som anvendes på fire af de store genoptræningscentre i Tyskland. Alle fire centre bruger Rehab-Golf som led i træningen af senhjerneskadede blandt andet som terapi. I Roskilde har de især fulgt forelæsninger af Dr. Marcus Ebke, som er den førende tyske forsker i genoptræning af personer med neurologisk handicap.

EN SPILLER FORTÆLLER: JENS PETERSEN

Jens er 64 år og bor i Vallensbæk. Han fortæller sin historie, mens vi sidder på terrassen og nyder en øl eller vand:

– Jeg arbejdede som tømrer/konstruktør, men fik en blodprop i hjernen for cirka 10 år siden. Jeg havde travlt med at arbejde, kørte i Tyskland og i Holland, og i fritiden byggede jeg selv på et hus. Det var skægt, men hårdt. Blodproppen betød, jeg blev lam i højre side og mistede min tale. Mit arbejde og meget andet i mit liv stoppede brat. Talen er kommet tilbage stille og roligt, men er ikke som før. Jeg startede med golf første gang i Korsør for sjov, dengang jeg var rask og havde rygende travlt. Da jeg blev syg, vidste jeg, at jeg ville prøve igen. Så jeg startede i Slagelse for seks år siden, men har nu spillet her i fire år, efter jeg fik kørekort igen efter min skade. Det er virkelig godt at komme her. At komme ud. Tre timer, hvor vi opmuntrer og hjælper hinanden. Og vi gasser nok også en del. Min fysik er blevet bedre og bedre, og det er godt at snakke med de andre. Det er tydeligt, at det har hjulpet mig, når man ser 1-2 år tilbage. Vi taler dog ikke så meget om vores handicap, synes jeg. Det er lige meget, vi har jo alle et eller andet.

EN SPILLER FORTÆLLER: KIM JAKOBSEN

Kim er 54 år og bor i Jyllinge. Han arbejder ikke, men er visiteret til et fleksjob. Kim fortæller, efter 9. hul er afsluttet:

– Jeg fik en blodprop for to et halvt år siden i december 2015. Jeg startede med Rehab-Golf sidste sommer, fordi en af de andre delta- geres koner fik lokket mig herned. Jeg har altid været højrehåndet, men efter min blodprop, som ramte højre side, kunne jeg kun bruge min venstre hånd og arm. Inden jeg begyndte her, havde jeg kun dyrket bordtennis og lidt badminton i haven. Om vinteren træner jeg selv tre gange om ugen i Jyllinge Fysioterapi med maskiner. Om sommeren træner jeg nu næsten kun golf, ja, ofte tre gange – for det er sjovere. Det giver nogenlunde det samme, synes jeg. Hvis jeg slet ikke træner, vil jeg automatisk gå tilbage til at have blodproprelaterede skavanker. De er ligesom i ro, når jeg træner. Jeg får dog ikke de samme stimuli til min højre arm i golfslagene, men så går jeg og svinger lidt med armen på runden. Jeg bruger også konsekvent højre hånd til at tage køller, jern og bolde fra min bag samt lægge bolden på mine plastic-tees, inden jeg skal slå. På den måde træner jeg den mest muligt. Jeg prøver at være så selvhjulpen som muligt, når jeg spiller. Så er der det sociale – og støj. Lige efter blodproppen startede jeg i et fitnesscenter, men der var for megen støj og for mange mennesker for mig. I fysioterapien er ro, men der ikke andre at være sociale med. I golf er der både frisk luft, ro og et socialt fællesskab. Ja, og nu skal vi jo ind og have det mest sociale – øllen, afslutter Kim med et lille smil, mens han skubber sin vogn mod restauranten.

EN PÅRØRENDE FORTÆLLER: BENTE PEDERSEN

Bente fortæller, at Henrik er 64 år. De bor i Gevninge. Henrik har spillet Rehab-Golf i omkring 10 år. Henrik fik en blodprop i 2005. Det skete pludseligt på vej hjem fra arbejde. Henrik har altid dyrket sport, blandt andet håndbold, tennis og badminton, men ikke golf. Det var Hjerneskadecentret i Roskilde, der fortalte om Rehab-Golf. Henrik har en ledsager/hjælper 15 timer om måneden, fordi Henrik ikke har noget talesprog og skal have hjælp. Henrik har generhvervet sit kørekort, så han kører selv til golf og andre steder, han kender i nærområdet. Bente spiller selv golf, men kun med Henrik på par-3 banen. Det er hyggeligt at gå sammen, som hun siger. Henriks deltagelse i Rehab-golfen betyder også andre ting for Bente:

Også et mødested for pårørende

– Jeg har fri til at gøre ting for mig selv, når Henrik er afsted. Omvendt er klubben her og ture til Rehab-turneringer også et mødested for mig som pårørende. Her taler jeg med andre kvinder – vi er jo ligestillede. Du mister venner efter sygdom, men så møder du andre. Du får et andet liv, som slet ikke er dårligt. Det er positivt på en anden måde. Hos ens tidligere venner er det måske svært at acceptere, at én i kredsen er blevet syg og dårlig. Og som pårørende kan det være svært at holde venskabet i gang. Her i ‘Rehab-klubben’ har vi en indbyrdes forståelse for hinanden. Der opstår et specielt sammenhold, som både er gavnligt og hyggeligt. Jeg kommer her også ofte om fredagen for at holde styr på informationer blandt andet tider til Henrik. Det betyder meget, at vi har fået en ledsager til Henrik (Lis Kuhlmann. red). Det aflaster mig, da jeg har fuldtidsarbejde. Hun hjælper Henrik med ting, husker på beskeder fra andre, giver andre besked fra Henrik og tager med ud til ting, han gerne vil se. Hun er også en indirekte støtte og hjælp for mig.

Bentes råd til andre pårørende

Bentes råd til andre pårørende, hvis deres partner har mulighed for at deltage i Rehab-Golf – eller en anden aktivitet:

– Send dem afsted! Her er de er ude i naturen og sammen med ligestillede. De oparbejder en enorm indbyrdes forståelse og har øje for hinanden – også for dem, der ikke kan tale. De ser også, at de andre gør ting på en anden måde, eksempelvis når de spiller. Ting, som hjælperne ikke fornemmer, fordi de ikke har et handicap. Eller én har fået et hjælpemiddel, som andre måske kan bruge. Psykisk er det også godt; de træner koncentration og fokusering samt stresser af og får grinet. Fysisk træner de kroppen og balancen og brug af modsatte/den ene hånd af, hvad de måske har været vant til.

– I december måned var de også inde for at spille simulatorgolf i Tåstrup og spise smørrebrød bagefter. Jo, de er bidt af det, afslutter Bente Pedersen.

EN LEDSAGER FORTÆLLER: LIS KUHLMANN

– Jeg er nyligt ansat i Duos som ledsager for Henrik i 15 timer om måneden, fordi han har afasi og har svært ved at komme rundt og især orientere sig. Vi aftaler, hvad han har lyst til. Det kan være at gå på maleriudstilling, i biografen eller til golf. Nu har jeg faktisk taget golflektioner, så vi kan spille sammen, men i dag er det Henriks dag sammen med holdet. Henrik er en af dem, der spiller flere gange om ugen, så jeg kan være makkeren en af de andre dage, han gerne vil spille.

Artiklen er fra Hjerneskadeforeningens medlemsblad Hjerneskadet #02 – 2018

Tekst og foto: Per Baltzersen Knudsen, Hjerneskadeforeningen

Besøg også disse sider …

Forvandlende forestilling

Læs om da en gruppe modige “sprogramte” fortalte deres historie foran et stort publikum.

41 år med hjerneskade

Læs om Brian der siden han blev hjerneskade som barn har haft talevanskeligheder.

Apps og programmer

Få ideer til apps som kan støtte og kompensere hvis du er ramt på sproget.

Roskilde Golf Klub

Læs mere om klubbens tilbud om Rehab-golf.