Energiforvaltning – at leve med træthed efter en hjerneskade
Stine
Min primære hovedpine er min blodprophovedpine, som er sådan en konstant lille hovedpinesmerte, som kan stige, hvis jeg laver for meget, hvis ikke jeg passer på min krop og passer på min energi.
Jeg lever i en hverdag, hvor den er præget af, at jeg skal tage hensyn til min hovedpine, men har lært det så godt, at jeg kan leve et relativt normalt liv inden for de rammer, jeg har.
Jeg tror, at min bedste strategi må være, at jeg bruger enorm tid på planlægning.
Jeg sørger for, at hver gang jeg skal noget, så er der planlagt pause inden, under og efter, for at kunne være en del af socialt liv, være en del af det almindelige familieliv sammen med min mand derhjemme.
Det er vigtigt for mig at vedligeholde mine pauser i løbet af dagen, for jo mere træt jeg bliver, eller jo mere udkørt min krop bliver, jo mere hovedpine får jeg også, så stiger den.
Mathias
Efter jeg har mistet noget af min hjernes funktion, så skal resten af min hjerne arbejde hårdere.
Jeg har det fx med lyd, så jeg tager høretelefoner i med noise cancelling, så almindelige fuglelyde eller en bil der kører forbi, det trækker energi fra mit hoved, fordi min krop koncentrerer sig om, hvad der foregår.
Så har jeg fundet ud af, at hvis jeg prøver det med at fjerne alle lyd, ikke høre noget, så bruger jeg mindre energi, og så har jeg måske en time ekstra om dagen.
Henrik
Jeg mister overblikket, hvis jeg bare bliver træt. Vi løber hurtigt tør for energi. Ting jeg ved, handlinger der er nemme, jeg kan stå og se på dem og tænke, at det er meget nemt, og så bliver jeg drænet med det samme.
Lade op, skære ting fra i livet/i hverdagen. Men jeg vil nok sige, at en af de bedste ting er nok pause, inden man bliver for træt. Fordi når man først går over den grænse, så er det som om, at så er det for sent, og så er man bare færdig.
Stine
cFor mig kan det være at sætte et mål med fire delmål, og så tage dem stille og roligt.
