Jeg hedder Peter

Jeg er 25 år gammel. Jeg har haft en sygdom der r under navnet NMDAR-encephalit. Det er en betændelsestilstand i hjernen som r at immunforsvaret angriber hjernen. Jeg havde et længere forløb som begyndte med 14 dage på den lukkede. De fejlbehandlede mig med skizofreni. Så var jeg fem uger på henholdsvis Riget og Herlev Hospital fordelt. Da de fandt en behandling, gik det relativt stærkt med at få mig tilbage. Men jeg har et gab på omkring seks uger af behandlingen jeg ikke kan huske. Hjernen gik simpelthen i forsvar og lukkede ned for hukommelsen. Jeg var lige fyldt 18 år da jeg fik min skade i april 2014. Så jeg var ung og udødelig – som så mange tror. Jeg havde lige fået kørekort.

Det har ændret mit syn på livet

Inden jeg blev syg, var jeg startet på uddannelsen som elektriker. Jeg havde egentlig en plan om at bygge videre på min uddannelse og blive ingeniør. Men jeg blev dårligere i skolen bagefter. Jeg havde sværere ved at huske og holde styr på alting. Jeg havde sværere ved at sidde stille og høre efter i længere tid. Det var svært, for at sige det som det var.

Jeg havde en plan med det hele

Jeg ville også gerne have været i forsvaret. Det var en ret stor drøm, men der blev jeg erklæret uegnet på grund af sygdommen. Så det var også et nederlag. Altså, jeg er ikke ked af at jeg har fået min skade. Jeg er lidt trist over at jeg ikke har fået muligheden for at prøve at leve et andet liv. Men det er det. Jeg er glad hvor jeg er nu.

Jeg har ikke fysiske n

Jeg har psykiske n, hukommelsesbesvær, koncentrationsproblemer. Jeg bliver hurtigt træt. Og så har jeg problemer med lyd og lys. Jeg kan ikke sortere r jeg sidder i et rum med mange samtaler. Alle samtaler glider sammen til en stor samtale hvor jeg prøver at holde styr på alting. Det r mig endnu mere træt.

Det er virkelig op ad bakke

Det er en svær læringsproces at finde ud af hvor ens grænse r. Man vil jo gerne. Rigtig gerne. Alting. Man kan bare ikke rumme alting. Så kan jeg overhovedet ikke følge med næste dag.

Unge Hjerner har givet mig et fællesskab

Jeg har fået et blik på hvor mange der egentlig ikke er fysisk hårdt ramt af det. Jeg havde samme billede af hjerneskade som alle andre har r man ikke ved noget specifikt om det. Det har givet mig en masse mennesker at snakke med som er i samme d som mig. Det er virkelig rart. Altdet er et fællesskab hvor ingen problemer er for små til at vende. Det har gavnet mig socialt. og så psykisk for mig selv. Det er som et pusterum fra hverdagen. Man r værktøjer til at håndtere det, så det er nemmere at leve med. Og så man ikke bare skal løbe hovedet mod en mur for at få det til at gå op.

Freja – af fotograf Keen Heick-Abildhauge

Bionisk læsning

Er der noget galt med hjemmesiden, siden teksten ser så mærkelig ud? Overhovedet ikke. Vi har brugt bionisk tekst som er en metode der skal gøre læsningen nemmere, hurtigere og mere fokuseret. Du er velkommen til at fortælle os om du synes det r læsningen nemmere eller sværere eller måske ingenting betyder.