Min vej til Actigait

Olaf fortæller: Jeg hedder Olaf Mortensen og er 48 år gammel. Jeg blev ramt af tre blodpropper i hovedet på en gang i juli måned 2012, altså for fire år siden.

Når man som jeg, er blevet ramt og delvis lammet, forsøger man hele tiden at ”have antennerne ude” og forsøger at finde hjælpemidler, som kan gøre hverdagen lidt nemmere. I mit tilfælde har lammelsen i ven- stre side og specielt det venstre ben været en kæmpe udfordring. Min genoptræning på Vordingborg Sygehus resulterede i, at jeg fik en rigtig god ven under opholdet, og han kontaktede mig på et tidspunkt med beskeden om, at man kunne få en skinne med elektroder koblet til benet. Min gode ven fra Roskilde vidste naturligvis, at det hjælpemiddel, jeg tidligere har brugt, gav mig gener, så da han hørte, at der var kommet en ny løsning, der hedder ActiGait, ringede han til mig igen. Dette hjælpemiddel, som også fungerer ved elektrisk stimulering, bliver kun indsat og tilpasset på Aalborg Universitetshospital.

Vejen frem var en henvisning fra lægen

Jeg fandt hurtigt ud af, at min læge blot skulle lave en henvisning, så det fik jeg ham hurtigt til. Han kendte, som de flest praktiserende læger, ikke noget til, at der findes sådan et fantastisk hjælpemiddel til en dropfod. Men sådan er det normalt, at viden er noget vi får, når vi mødes og deler erfaringer i Hjerneskadeforeningen og de steder, hvor vi ramte og vore pårørende kommer sammen.

Jeg blev indkaldt til en samtale på Aalborg Universitetshospital for at se, om jeg kunne blive kandidat til en operation og få indopereret ActiGait systemet. Der blev lavet en gangtest sammen med Michael og Kurt, som er de to fysioterapeuter, og bagefter var der en samtale, hvor hele teamet var med. Jeg blev heldigvis godkendt til operationen, hvilket jeg naturligvis blev rigtig glad for.

Operation og justering

Herefter gik der en tre ugers tid, inden jeg blev indkaldt til operationen. Jeg havde en samtale mandag med kirurgen Preben, som skulle operere mig tirsdag morgen kl. 08.45. Også her følte jeg mig i gode hænder og var helt tryg. Operationen gik rigtig godt. Jeg var i fuld narkose, men den tog kun 1,5 time, så var det klaret. Jeg fik indopereret en elektrode i mit venstre lår samt ledninger, der er ført indvendigt i benet fra knæhasen og op til låret.

Efter operationen skulle jeg ligge stille i tre uger, hvor jeg ikke måtte træne. Efter den periode tog jeg turen til Aalborg igen. Denne gang for at få startet min ActiGait op, hvilket jeg havde set meget frem til. Jeg var dog lidt nervøs for, om den ville virke bedre end den ”FES”, som jeg havde brugt tidligere. Den frygt var fuldstændig grundløs, for da jeg fik startet ActiGaiten op, og Michael og Kurt havde fået afprøvet indstillin- gerne og gemt dem på den fjernbetjening, som man aktiverer systemet med, skulle jeg prøve at gå.

Actigait har gjort en kæmpe forskel

Jeg skal da lige love for, at der var en kæmpe forskel til den rigtigt gode side. Min dropfod var der ikke mere, når jeg gik, og jeg kunne tage meget større skridt. Det var en helt befrielse. Jeg blev og er bare helt utrolig glad for den, også selvom jeg fik lidt ømme muskler i skinnebenet, fordi de jo ikke er blevet brugt i fire år. Det skyldes, at jeg nu bruger mit fodled igen, som før var stift på grund af dropfoden.

Jeg har været på Aalborg Universitetshospital en gang siden for at få finjusteret ActiGaiten, og det hele virker bare rigtig godt. Den oplevelse af et hjælpemiddel, der virker så godt, skulle alle få lov til at opleve og have en mulighed for at få indopereret.

Information om Actigait

Jeg synes, at der skal meget mere information ud om de muligheder, som ActiGait giver. Der er desværre ikke nogen køreplan eller manual, der fortæller hvilke muligheder, man har som senhjerneskaderamt, og det er ofte lidt tilfældigt, hvordan man finder ud af, hvad der findes af hjælpemidler og behandlingsmuligheder. Nu har jeg muligheden for at viderebringe budskabet om ActiGait, så andre i min situation kan få hjælp, og det betyder meget for mig.

Her til slut vil jeg gerne takke ActiGait Teamet på hospitalet i Aalborg. I har været og er fantastiske, og I har hjulpet mig til en helt ny og mere aktiv tilværelse. Jeg vil også gerne takke min gode ven, Jacob fra Roskilde, for at gøre mig opmærksom på dette, som mange andre kan og bør få gavn af samt ønske ham held og lykke, når han her om to måneder selv skal have foretaget operationen.

Artiklen er fra Hjerneskadeforeningens medlemsblad Hjerneskadet #03 – 2016

Tekst: Olaf Mortensen