Motiv: Satiretegning. Mand der lader sig falde, men ingen griber ham.

Tekst: Tillidsøvelse. Bare rolig – systemet skal nok gribe dig! 

Mødet med systemet

Når en hjerneskade rammer, møder du systemet på tætteste hold. Først sygehusvæsenet, senere det kommunale system. For mange bliver mødet et chok.

Selv om du ikke har haft brug for det før, har du alligevel en masse forventninger til vores system. Forventninger til det sikkerhedsnet du blandt andet betaler vores skat til. Du forventer at blive grebet. Forventer et system der vil hjælpe dig tilbage så du kan klare os selv igen.

Et virvar af informationer

Mange ramte oplever at blive udsat for et virvar af informationer, nye mennesker og love og regler som de skal holde rede på – og som skal koordineres.

Det skyldes blandt andet at hjerneskade er et særligt kompliceret område. Der er mange veje du kan blive sendt gennem systemet, og det er næsten umuligt at forudse hvordan din vej bliver. Der bliver lagt planer, men meget ændrer sig undervejs. For eksempel hvis din udvikling går hurtigere eller langsommere end forventet. Planerne skal i udgangspunktet lægges sammen med dig og eventuelt dine pårørende.

Den store kompleksitet i hjerneskader gør det vanskeligt for dig at få de klare svar du søger, men også vanskeligt for de fagpersoner du møder. Det er dem der efter deres bedste faglige vurderinger skal forsøge at forudse hvad du kommer til at kunne, og hvilke tiltag du har behov for, og som hjælper dig bedst. De har alle pligt til at vejlede dig og informere dig om dine muligheder.

Endelig tager rehabilitering ofte lang tid. Det vil sige at du kan risikere at skulle være i systemet i mange år fordi du har brug for genoptræning, hjælp og et langt udredningsforløb for at vurdere hvad dine fremtidige muligheder er, særligt i forhold til jobmarkedet.

Videoklippets indholdINDHOLD: Kenneth, Brian og Brian taler om hvordan de har oplevet forløbet gennem systemet – og hvor stort et arbejde det kan være at forsøge at følge med systemets krav og tilbud om hjælp.

Mange føler sig overbelastede

Det er ikke usædvanligt at hjerneskaderamte oplever at føle sig stressede og overbelastede samt at det er næsten umuligt at få overblik. Du kan sammenligne dit rehabiliteringsforløb med en rejse. Ikke en rejse til en tropisk ø med fuld service, men en rejse hvor du hele tiden står over for noget nyt og skal lære dig selv at finde rundt på ukendt terræn og tilpasse dig nye kulturer fuld af både skrevne og uskrevne regler som ikke nødvendigvis giver mening for dig.

Husk at du har mulighed for at få rådgivning – og i en del tilfælde også en bisidder – hos Hjerneskaderådgivningen.

Motiv: Satiretegning. En gående mand går forbi en nøgen mand som er korsfæstet i et stort S (ystemet), mens han siger: Jeg siger det bare… Pas på med at få brug for hjælp.

Lyt til Hjernecast om Dries Van der Haegens lange vej gennem systemet

Tryk på play for at høre podcasten

Klik her hvis du hellere vil afspille podcasten på YouTube hvor den er tekstet

Besøg også disse sider …

Sagsbehandling

Satirisk tegneserie om den for nogle lange vej gennem det kommunale system når man har en hjerneskade.

Person med ryggen til, så kun baghovedet er i billedet, der taler i telefon udendørs, symboliserer adgang til rådgivning og støtte gennem Hjerneskadeforeningens rådgivningslinje.

Rådgivning og rettigheder

Om foreningens rådgivning, mødet med systemet, økonomi, dine rettigheder og muligheder m.m.

FOSS. Motiv: En ældre mand skubber en ældre glad kvinde som sidder på en gynge

Videre i livet

Viden og inspiration til at leve dit liv med en hjerneskade gennem personlige historier, erfaringer m.m.