På en måde er det guld værd at være hjerneskadet

Umiddelbart vil jeg sige at jeg er en helt anden Morten, men jeg har nogle lighedstræk med den tidligere Morten før hjerneblødningen. Med disse ord beskriver Morten Rosendal hvordan han ser på sig selv efter han blev skadet af en blødning i hjernen.

Morten er ikke alene om at føle sig som en anden person efter en hjerneskade. Det vil mange hjerneskadede nikke genkendende til.

For Morten satte hjerneblødningen en stopper for arbejdsliv og marathontræning og forandrede Morten og hans familie for altid:

– Min hjerneskade har gjort at jeg er blevet meget egoistisk. Det var jeg ikke før. Der har jeg hele tiden tænkt på Dorte og mine børn og dem omkring mig. Jeg kom selv i sidste række.

Det blev sværere at være far

Særligt er det blevet en udfordring for Morten at han ikke kan være den samme far for sine tre sønner. I filmen forklarer Morten:

– Jeg må ikke se efter mine egne børn, for det kan jeg ikke rumme. Jeg kan ikke håndtere at være alene med mine børn i længere tid ad gangen, for jeg kan ikke rumme dem. Så når jeg skal det, så ringer vi efter svigerforældrene. Det er jeg virkelig ked af. At jeg absolut skal have andre ind i huset når jeg skal være alene med mine børn.

Misbrug og depression tog over

I dag har Morten og hans familie fundet ud af at indrette sig efter hans hjerneskade, så de alle kan være i det, men det har været en lang og sej kamp, hvor Morten både skulle ud i et alkoholmisbrug og se en depression i øjnene.

Morten fortæller i filmen om hvad han oplever var baggrunden for det misbrug han udviklede:

– Jeg synes de opgaver som jeg havde i hjemmet, de der madpakker der skulle smøres, det der hus der skulle støvsuges og støves af, og de der aftensmadder der skulle laves, det var dødssygt, så jeg havde brug for et eller andet at stimulere mig på. Et eller andet der skulle holde gejsten oppe. Gøre det lidt nemmere og lidt sjovere.

I dag ser Morten lyst på sin hjerneskade

Morten og hans familie stod sammen i kampen mod de dystre konse kvenser, og i dag ser Morten anderledes og lysere på den skade der er kommet for at blive:

– Det er fedt at have oplevet at man er handicappet, med de ting som følger med handicappet, fordi jeg er blevet væsentligt mere opmærksom på handicappede i gadebilledet og deres behov i dag, end jeg var før. Jeg holder dørene eller hjælper handicappede på en anden måde i dag, end jeg gjorde før, så på den måde så synes jeg det er guld værd at være blevet hjerneskadet, for nu har jeg fået en anden indsigt i en verden som jeg ikke kendte til før.