INDHOLD: Martin fortæller om hvordan der ikke var tvivl om at han VILLE hjem – men at det også gik op for ham at uden for hospitalet var der ikke længere samme sikkerhedsnet.
Når du skal hjem fra sygehuset
At komme hjem fra sygehuset er et skridt videre i dit forløb. Et stort skridt. Det betyder at du ikke længere har brug for at have sygehusets personale omkring dig. Du er klar til at tage næste skridt tilbage til livet. Og sandsynligvis har du selv følt dig klar til at komme hjem længe.
Når vi taler med hjerneskaderamte som ser tilbage på den tid, bruger de i hvert fald udtryk som: “Jeg ville bare hjem til mig selv”, “Det er nok nu”, og “Ikke mere sygehus til mig!”.
Min bror og mor har fortalt mig, at da jeg vågnede, var det første, jeg gjorde, at hviske til min mor: ”Mor, tag mig med hjem, jeg har ligget her længe nok.” Det er sindssygt mærkeligt, da jeg jo ikke vidste, hvor jeg var, eller hvor længe jeg havde været der.
I dit eget hjem igen
De færreste ønsker at bruge flere måneder af deres liv på at være indlagt. Tiden på sygehuset kan dog virke tryg i forhold til at pludselig at være overladt til sig selv derhjemme. På sygehuset er der personale der kommer når du trækker i snoren. Senge og rum og badeværelser er indrettet til at der er god plads og mulighed for at klare sig med mange typer af handicap. Det er dit hjem sandsynligvis ikke.
Det er meget forskelligt hvor trygt eller utrygt man oplever det at komme hjem til sig selv igen. Og der er forskellige problemstillinger alt efter om man bor alene, bor som par eller er en hel familie. Et godt råd er at du skal gøre dit bedste for at forklare din familie hvordan du har det, og hvad du oplever at du har brug for. Et andet godt råd er hurtigst muligt at få taget kontakt til ligesindede som du kan tale med.
Hele familien er ramt
En del ramte har en oplevelse af at være sat uden for indflydelse eller direkte være til besvær. De kommer måske hjem til en familie der i en lang periode har været nødt til at skabe et liv de ikke var en del af. Eller de er måske skadet på en måde der betyder at de ikke kan bidrage derhjemme, men derimod har brug for hjælp. Der findes desværre ikke et enkelt godt råd som vil fungere for alle på det her tidspunkt.
Pas på hinanden
Det bedste vi kan sige, er at hvis du nogen måde kan, så:
- vis din familie omsorg og kærlighed – som minimum må du ikke trække dig væk fra dem.
- vær tydelig i forhold til hvad du vil – lad ikke din familie forsøge at gætte sig til alting.
- giv dig selv lov til at være egoistisk – men vis forståelse for hvis din familie ikke er enig i de valg du træffer.
Din familie er der for dig. Den er afgørende for hvordan du kommer til at have det. Men din familie er også ramt af det der er sket. I skal passe på hinanden. Hjerneskaden er ikke noget I har gjort mod hinanden. Den er noget som er faldet ned i hovedet på jer.
Jeg lå på Odense Universitetshospital i tre uger og kom til Hammel bagefter. Jeg kom op at stå efter ti dage på Odense, men kunne ikke finde ud af at flytte mine ben. Det trænede jeg på gangene med et gangstativ. Jeg lå fem uger på Hammel. Jeg følte mig dog ikke rigtig tilpas der. Selvom jeg fik hjælp til genoptræning og havde mit eget værelse med seng og andet udstyr, var det ikke mit eget. Jeg ville så gerne være i mit eget hjem og gå til mine egne behandlere. Så jeg bad om at komme hjem til mig selv. Det gik faktisk rigtig hurtigt fremad, da jeg kom hjem. Her var jeg tryg. Jeg kunne pludselig tale mere og gøre mange flere ting. Nu var jeg alene. Der var ro, så jeg kunne bedre slappe af. Og jeg kunne jo ringe til mine forældre, hvis der var noget.
På besøg hjemme
Under lange indlæggelser er det normalt at man får mulighed for at komme på besøg hjemme hvis man er rask nok til det.
Det første besøg hjemme er altid forbundet med en masse forventninger til hvor dejligt det bliver. Alle er spændte og på mærkerne. Det hele er måske gjort lidt ekstra hyggeligt, og der er planlagt livretter.
Besøg derhjemme kan imidlertid vække mange følelser og tanker hos både den indlagte og familien. Glæd dig til besøget, men forbered dig på at du kan få lyst til at vende tilbage til sygehuset før tid. Hvis du har mulighed for det, kan du måske tale med familien om at have en plan B klar. En plan som alle er ok med. Også her er det vigtigt at tænke på at I alle sammen lige nu gør det bedste I kan – og at det der sker ikke er nogens skyld.
INDHOLD: Jes Høgh fortæller om hvordan han husker de første besøg hjemme hos familien efter at være blevet ramt af en blodprop i hjernen.