Videoklippets indholdINDHOLD: Journalist og forfatter Karin Mørch fortæller i videoklippet om arvelige kavernøse hæmangiomer som både hendes mand og hendes fire børn har fået konstateret.

Kavernøse hæmangiomer

Et hæmangiom er en godartet svulst som er bygget op af blodkar. De fleste kender hæmangiomer som de såkaldte jordbærmærker små børn kan have. Men hæmangiomer kan også optræde som små knuder inde i hjernen. Selv inde i hjernen er hæmangiomer normalt ufarlige, og mange lever hele livet med dem uden nogensinde at opdage at de er der. Men et hæmangiom kan begynde at bløde og i sjældne tilfælde kan der opstå hjerneblødning som dels kræver behandling, dels giver skader i hjernen og deraf funktionsnedsættelser i en eller anden grad.

“Kavernøs” er et ord som bruges inden for lægeverdenen og betyder at noget væv er svampet fordi det indeholder hulrum. Kavernøse hæmangiomer er altså ikke hårde, men bløde og blodfyldte som et modermærke uden på huden.

Anbefalet litteratur:
“Kan jeg dø af det, Mor?” af Karin Mørch