For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded. For more details, please see our Persondatapolitik.
I Accept

Videoklippets indholdINDHOLD: Hjerneforsker Peter Lund Madsen fortæller i videoklippet om de forskellige årsager til hjerneskader og om der er grund til at frygte at det sker igen.

Årsager til hjerneskade

En hjerneskade kan være medfødt eller erhvervet, det vil sige at hjerneskaden er opstået senere i livet. Man definerer en erhvervet hjerneskade som en skade opstået tidligst 28 dage efter fødslen. En erhvervet hjerneskade kaldes også en senhjerneskade. Der kan være mange årsager til at en person har fået en hjerneskade. De fleste skader på hjernen skyldes enten en blodprop i hjernen, en blødning i hjernen eller en ulykke hvor personen har slået hovedet.

Erhvervet hjerneskade

  • fald eller slag mod hovedet (traume)
  • blødning eller blodprop i hjernen
  • iltmangel (som hjertestop eller drukning)
  • pulsåreudvidelse der brister (en aneurisme)
  • forgiftning (fx ved at arbejde med kemikalier)
  • svulst eller misdannelse i hjernen
  • infektion eller betændelse i hjernen

Medfødt hjerneskade

  • iltmangel under fødslen
  • sygdomme hos moren under graviditeten
  • misdannelse i hjernen
  • misbrug i graviditeten
  • genetisk sammensætning

Diagnosegrupper

Den diagnose man får, er ikke helt uvæsentlig, da den kan være afgørende for ens ret til og muligheder for genoptræning.

Følgende diagnosegrupper er omfattet af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for rehabilitering af henholdsvis voksne og børn med erhvervet hjerneskade. Det vil sige at personer med disse diagnoser har ret til rehabilitering såfremt de har et behov for det.

  • Apopleksi (blodprop i hjernen og hjerneblødning)
  • TCI (Transitorisk Cerebral Iskæmi, samme symptomer som ved apopleksi, men hvor symptomerne forsvinder inden for 24 timer)
  • Traumatisk hjerneskade
  • Subarachnoidalblødning (hjernehindeblødning)
  • Tumor i hjernen (kræft samt godartede svulster i hjernen)
  • Infektion (betændelse i hjernen og i hjernens hinder)
  • Encephalopati (diffus hjerneskade på grund af iltmangel, giftstoffer eller anden skadelig påvirkning)
  • Sequelae (følger på grund af en hjerneskade og dennes behandling med reference til en af ovenstående diagnoser)

Hjerneskader som bliver værre over tid, kaldes også progredierende sygdomme/skader. Disse skader kræver en anderledes rehabiliteringsindsats, end en “typisk” erhvervet hjerneskade hvor den ramte som regel har mulighed for at forbedre sine funktioner gennem genoptræning.

Kilde: Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade (2011)

Hvad betyder diagnosen?

Apopleksi

Apopleksi er en fælles betegnelse for hjerneblødninger og blodpropper i hjernen. Apopleksi rammer hvert år 10. – 15.000 personer i Danmark. Cirka ni ud af ti tilfælde skyldes blodpropper.

Lægerne kan sjældent pege på den præcise årsag til en apopleksi, men det kan hænge sammen med livsstil og helbred for eksempel:

  • forhøjet blodtryk
  • rygning
  • alkoholmisbrug
  • overvægt
  • dårlig kondition
  • sukkersyge
  • hjertekarsygdomme
  • forhøjet kolesterol i blodet

Apopleksi rammer dog også sunde og raske mennesker i god form. Prøv ikke at tænke så meget over hvorfor det er sket, hvis du selv eller en du kender, er blevet ramt. Mange gange er der ikke noget svar at finde, og et forsøg på at placere skylden er ofte opslidende for alle parter.

Hvad er forskellen på en blodprop i hjernen, en hjerneblødning og TCI?

En blodprop i hjernen er når blodet danner en prop så dele af hjernen ikke får tilført blod nok. Blodet transporterer ilt og næringsstoffer rundt i hjernen, så hvis hjernen ikke får blod nok, får den heller ikke ilt nok. Det vil sige at hjernecellerne dør i de områder af hjernen hvor ilten ikke kommer frem.

En hjerneblødning er når der går hul på en blodåre i selve hjernen. Årsagen vil ofte være at blodtrykket er for højt, eller at der er forkalkning i årene. Når der går hul på blodåren, løber blodet ud og danner en blodsamling – og hvor den sidder, dør hjernecellerne på grund at trykket.

TCI er et mildt slagtilfælde og skyldes en kortvarig nedsættelse af blodforsyningen til hjernen. Symptomerne ligner apopleksi, men de er forbigående og og forsvinder inden for 24 timer.

Anden erhvervet hjerneskade

Anden erhvervet hjerneskade er en fælles betegnelse for skader på hjernen der skyldes alt andet en apopleksi, eksempelvis slag mod hjernen, iltmangel og infektion. Herunder er en kort beskrivelse af en række af de årsager der kan være til en anden erhvervet hjerneskade.

Traumatisk hjerneskade/hovedtraume

Hovedtraumer er når hjernen bliver kvæstet efter et hårdt slag på grund af eksempelvis ulykker i trafikken, ved sport eller under leg – og i mere sjældne tilfælde – vold eller selvmordsforsøg.

Iltmangel

Hjerneskader på grund af iltmangel opstår oftest ved hjertestop, kvælning eller drukning. Hjernen er så afhængig af ilt at ganske få minutter uden tilstrækkelig ilt kan give skader. I sjældne tilfælde har personer fået hjerneskade af at få noget i halsen der blokerer luftvejen. For eksempel kan et stykke gulerod der sætter sig på tværs, få dig til at miste bevidstheden.

Forgiftning

Hjerneskader ses på grund af forgiftning ved indånding af skadelige stoffer, eksempelvis hos folk der har arbejdet meget med organiske opløsningsmidler.

Svulster, infektioner og betændelse i hjernen

Hjernen kan rammes af en række sygdomme der heldigvis hver især er sjældne, men som alle kan skade hjernen direkte eller fordi de kræver operation. Det kan for eksempel være en byld i hjernen, meningitis, cancer, godartede tumorer, kavernøse hæmangiomer eller hjernebetændelse.

Subaraknoidalblødning

Subaraknoidalblødning er en akut blødning der opstår i hovedet men uden for selve hjernen – nærmere bestemt mellem de to hjernehinder uden om hjernen. Dette er i modsætning til hjerneblødninger (apopleksi) som sker inde i hjernen, hvorfor lægerne skelner mellem hjerneblødning og subaraknoidalblødning. De fleste blødninger uden for hjernen skyldes bristede aneurismer (udposninger på blodårerne). Noget sjældnere skyldes blødningen en medfødt misdannelse i hjernens blodårer. Det sker også at lægerne ikke kan finde en årsag til blødningen.

Encephalopati

Encephalopati er en fælles diagnose for skader der skyldes iltmangel, giftstoffer/anden skadelig påvirkning på hjernen eller andre sygdomme i hjernen end tumorer og infektioner.

Dandy-Walker syndrom er en medfødt misdannelse i hjernen. Sygdommen er meget sjælden. Den ses kun hos cirka 1 ud af 200.000. Typisk bliver sygdommen opdaget hos børn med Dandy-Walker fordi barnet får hydrocephelus, det vil sige ophober væske i hovedet.

Hydrocephalus

Hydrocephalus er en sygdom som mange kender som “vand i hovedet”. Det er en tilstand hvor hjernen ikke af sig selv – som det ellers er meningen – udskiller den væske som vi alle sammen producerer i hjernen kaldet cerebrospinalvæsken. Hos raske mennesker ledes væsken videre fra hjernens ventrikler, men hos hydrocephalusramte hober væsken sig op i ventriklerne, og der er risiko for at den ophobede væske trykker på og derved skader hjernen.

Man skelner mellem to typer af hydrocephalus: højtrykshydrocephalus og normaltrykshydrocephalus.

Højtrykshydrocephalus skyldes oftest en medfødt misdannelse. Hvis man som voksen får højtrykshydrocephalus, kan det skyldes en hjerneblødning, en tumor, meningitis eller et hovedtraume (en ulykke). En del voksne med erhvervet hjerneskade får altså også hydrocephalus.

Normaltrykshydrocephalus rammer typisk voksne over 50 år. Symptomerne ligner en demenssygdom, men med behandling vil de fleste opleve at symptomerne forsvinder over tid. Man kender endnu ikke årsagen til normaltrykshydrocephalus.

Hjernerystelse

En hjernerystelse opstår ved at hovedet enten bliver udsat for et slag – som med traumatisk hjerneskade – eller ved at hovedet får et ryk så hjernen bliver rystet inde i kraniet. Der behøver altså ikke at være noget der rammer hovedet, for at en hjernerystelse kan opstå. De fleste hjernerystelser er ukomplicerede, og komplikationerne forsvinder af sig selv i løbet af få dage, måske uger.

En hjernerystelse kan blive langvarig. Man skelner mellem en ukompliceret hjernerystelse (post cerebri) og en langvarig hjernerystelse (post commotio). En langvarig hjernerystelse er når den ramte fortsat oplever komplikationer efter tre måneder.

En kompliceret hjernerystelse kan give nogle af de samme komplikationer som en hjerneskade – for eksempel ændret personlighed og humør, nedsat hukommelse og overfølsomhed over for lys og lyde. Fagkundskaben er dog ikke enig om hvorvidt man skal betragte hjernerystelse og hjerneskade som to vidt forskellige ting, eller om man skal betragte langvarig hjernerystelse om en mild hjerneskade. 

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded. For more details, please see our Persondatapolitik.
I Accept

Videoklippets indholdINDHOLD: Kenneth Kinastowski fortæller i videoklippet om hvordan en hjerneskade kan ramme så pludseligt som et lyn der slår ned.