Tal jer til intimitet

I kan tale jer tættere på hinanden! Dog har I brug for at tale om andet end hjerneskade, sygdom og problemer hvis I vil genfinde intimiteten mellem jer. I skal selvfølgelig ikke fuldstændigt forbyde jer selv at tale om andet end gode ting. Der skal også være plads til alt det praktiske, jeres bekymringer og snak om hvordan I hver især har det. Men find en balance, så det negative ikke fylder mest.

Tal om følelser frem for fakta

Jeres opgave er at opbygge intimiteten, mærke nærheden og blive gladere for hinanden igen. I den sammenhæng skal I ikke diskutere om det var fredag eller lørdag I var til din søsters fødselsdag. I skal i stedet tale om hvordan I hver især følte det da I var afsted. En samtale er selvfølgelig aldrig 100 procent enten fakta eller følelse, men fokuser mest på følelserne. Fakta bringer jer ikke tættere på hinanden. Fortæl hinanden om de drømme og håb I har, og hvad I ønsker af hinanden.

Spørg hvad din partner tænker, og del dine egne tanker

Vi mennesker er sjældent så gode til at gætte hvad der foregår i andre, som vi selv tror vi er. Til gengæld har vi en tendens til at forestille os tingene værre end de er, når vi fornemmer at noget er galt. Jeres tanker kan være ubehagelige for den anden. Men forestillingerne om hvad den anden skjuler, kan være meget værre.

Lav klare aftaler om alle de praktiske ting

Det føles ulige hvis den pårørende skal uddele opgaver, men i længden kan det være det mest ligeværdige. Lav lister, planer, skemaer, oversigter med post-its, tavler og fotografier, og hav resultatet synligt fremme i hjemmet. Det fungerer både som en påmindelse, en handlingsplan og en gensidig forpligtelse. Aftaler som bliver overholdt, giver automatisk tillid mellem jer og kan øge den ramtes selvværd og oplevelse af at have værdi i parforholdet/familien.

Tal respektfuldt sammen

I er nødt til at være trygge ved hinanden før I tør dele jeres forventninger og bekymringer. En sådan tryghed forudsætter at I taler respektfuldt sammen – og ikke mindst lytter respektfuldt til hinanden.

Nedenstående råd er formuleret til pårørende. Det er fordi den pårørende i parforholdet typisk vil have en fordel i samtalen fordi mange hjerneskaderamte har brug for længere tid til at forstå en sætning, formulere et svar og sige svaret højt. Dette gælder også ramte som man ikke umiddelbart kan mærke eller høre det på. Den fordel må aldrig udnyttes!

Giv den ramte tid til at tale færdigt

Vær tålmodig, lyt uden at afbryde – også når du ikke er enig – og brug i stedet den mulige forlængede responstid på at lytte ordentligt efter. Giv også dig selv tid til at formulere et neutralt, positivt og/eller utvetydigt svar.

Stil spørgsmål

Stil interesserede spørgsmål som er lette at svare på: “Hvordan har din dag været? Hvad tænker du om det her? Hvad synes du om maden?”. Dels viser du tydeligt at du vil din partner, dels kan du guide din partner til at begynde at stille spørgsmål tilbage.

Tænk på din partners følelser

Undgå at sige noget unødvendigt sårende eller bebrejdende. Se forskellen på at få at vide at man er dum, og at få at vide at man har gjort noget dumt. Den første variant angriber ens person, ikke bare den dumme situation.

Undgå“altid”og“aldrig”

Bruger du “altid” og “aldrig”, er risikoen stor for at du siger noget som du kommer til at fortryde. Se på forskellen mellem: “Du glemmer altid at sætte mælken i køleskabet”, og “Du har ikke sat mælken i køleskabet, det skal du huske at gøre”.

Vær præcis, konkret, direkte

Sig ikke noget mellem linjerne. Det som i samtaler med andre virker arrogant, nedladende eller kommanderende, kan være det mest respektfulde at sige til en partner som har brug for at du er meget direkte. Brug korte sætninger, og udelad forstyrrende detaljer.

Lad være med at diskutere for at få ret

Diskussioner i parforholdet er ikke i sig selv et problem, men hvis diskussionerne kun handler om at vinde, kan ingen af jer bruge det til noget. I har brug for at nå hinanden, ikke for at nå frem til hvem der har mest ret.

Tænk “pyt”, og vær konstruktiv

Irritation hober sig op og kan over tid udvikle sig til bitterhed. Har din partner glemt at købe mælk som aftalt, så lad være med at skælde ud. Sig hellere: “Lad os skrive ned hvad du skal huske i morgen”, eller “I morgen sender jeg dig en sms om hvad du skal huske at købe mens jeg er på arbejde”.

Tag en timeout i samtalen

Lange samtaler sætter hjernen på overarbejde. Aftal at din partner må påkalde sig en timeout hvis I har et problem eller noget følelsesladet som I er nødt til at få talt om – eller hvis I oplever at en samtale udvikler sig i en retning I ikke havde forudset. Aftalen skal gælde både for samtaler som bliver lange og opslidende, og for samtaler hvor din partner føler sig malet op i en krog og har brug for at få tankerne på plads.

Få en mægler ind i samtalen

Kører I fast i samtalen og får svært at ved at følge ovenstående råd, kan en respektfuld måde at komme videre på være at tage en person som begge parter stoler på, med ind i diskussionen for at prøve at lytte og mægle og hjælpe videre derfra.

Når samtalen er blevet svær at få og holde i gang

I mange par flyder samtalen ikke som før hjerneskaden. Det kan skyldes sproglige eller kognitive problemer. Det kan også være fordi den ramte ikke oplever noget på egen hånd. Det er svært for den pårørende at komme hjem og lægge ører til hvad der forekommer at være ligegyldigheder set i forhold til de mange tanker man selv jonglerer inde i hovedet. Er det tilfældet hos jer, har du som pårørende to valg. Accepter samtalerne som de er, eller påtag dig den opgave at arrangere at din partner får noget at tale om.

Har hjerneskaden ramt sproget, udvikler mange par systemer som gør kommunikationen lettere. Det sker for eksempel ved at den pårørende ledsager sine spørgsmål med fagter og mimik og gør spørgsmålene nemme at svare på med ja eller nej. Selvom du over tid udvikler systemer og i det hele taget bliver bedre til at forstå din partner, vil der alligevel være situationer hvor du er overladt til at gætte.

• Forsøg at få svar på hvad din partner har lyst til, og sørg for at få bekræftet at du har forstået svaret rigtigt.
• Se efter din partners særlige måde at kommunikere på: øjenbevægelser, fingerbevægelser, ryk med hovedet, lyde eller andet.
• Forsøg i højere grad selv at kommunikere med mere end bare dit sprog: Brug hænder og mimik, find fotos og billeder – mulighederne er mange.
• Find ud af om der er hjælpemidler I kan bruge. Eksempelvis har Center for Hjerneskade gratis selvhjælpsbøger for afasiramte. Dem kan du downloade fra centrets hjemmeside (www.chf.ku.dk).
• Har din partner fået undervisning af en talepædagog, kan du overveje at kontakte denne for at få information og vejledning.