Ændrede roller i parforholdet efter hjerneskade
I får begge nye roller efter hjerneskaden. Er ingen af dem en kæresterolle, vil du og din partner glide fra hinanden, og I vil få sværere og sværere ved at finde nærheden mellem jer. Det virker nemmest, måske nødvendigt, at pakke kæresterollen væk, for alt andet føles vigtigere lige nu. Kæresterollen er imidlertid særdeles vigtig. Det er blot den du har nemmest ved at nedprioritere når det hele brænder på.
Almindeligvis vil den ramte ikke længere kunne udføre alle sine sædvanlige opgaver. Mens den ramte køres ud på et sidespor og kan bidrage med mindre end normalt, får den ramte en forstørret opgave- og ansvarsbyrde. Det giver naturligt begge parter mindre overskud til at være kæreste og elskende. I mange tilfælde skal den pårørende oveni håndtere alt det praktiske i forbindelse med indlæggelse og genoptræningsforløb. Det indebærer en række af møder, informationssøgning, kørsel m.m.
En del rolleskift sker fordi den ramte ikke længere kan de samme ting som før – fysisk eller mentalt – men også andre faktorer ændrer roller i parforholdet efter hjerneskade:
- I ser meget forskelligt på forholdet og er ikke enige om hvad problemerne er.
- Den ramte ændrer sig, så den pårørende føler denne lever samen med en helt anden person.
- De vigtige ting bliver ikke længere sagt højt.
- Jeres forventninger til hinanden bliver ikke indfriet. Det er svært at vide hvad I realistisk skal forvente.
- Forholdet er ikke længere ligeværdigt. Der er ingen balance mellem medspil og modspil.
- I har det ikke længere sjovt sammen – forholdet føles som et job.
Ændrede roller og opgaver er en af de vigtigste årsager til utilfredshed med livet og parforholdet efter en hjerneskade. Det er hverken rart at være den ramte som let kommer til at føle sig værdiløs og til besvær, eller at være den pårørende som let kommer til at føle sig overbelastet.
Efter Oles hjerneskade hviler alle opgaver på Vinnies skuldre.
Vinnie er glad for sit liv og for at have fundet ud af hvor meget hun egentlig kan.
Men hun har brug for et frirum hvor hun kan samle energi.
Pårørendes “plejerrolle”
Plejerrollen opstår når den hjerneskadede ikke kan klare sig uden hjælp til de helt basale ting som at bade, gå på toilettet, tage tøj på, spise eller børste tænder. En pårørende er ikke forpligtet til at være plejer for sin partner, men kan få hjælp fra kommunen til disse opgaver. Imidlertid fravælger mange pårørende den hjælp. Nogle mener ikke at hjælpen er tilstrækkelig eller værdig. Andre føler sig forpligtede og/eller forestiller sig hvordan den ramte oplever at skulle hjælpes på toilettet af en fremmed. Det får mange pårørende til at synes at det er uværdigt. De tænker: “Hvis nogen skal hjælpe X på toilettet, er det mig”.
Et fåtal af pårørende finder mening i rollen og trives med den. De fleste som vælger at være plejer for sin partner, har imidlertid stor risiko for at blive ked af tilværelsen. Den som fungerer som sygeplejerske eller hjemmehjælper, kan ikke samtidig være partner i hverken den romantiske eller den erotiske kærlighed.
Pårørendes “forældrerolle”
En anden indgribende rolle opstår når den pårørende begynder at tænke på sin partner som et et ekstra barn. Denne forældrerolle indbefatter al den dagligdags planlægning. At sørge for at tingene fungerer, så alle får noget at spise, har tøj på kroppen og kommer afsted til det de skal. At huske tingene for sin partner. At være den som irettesætter og skælder ud. Den som er i stand til at gennemskue konsekvenser og træffe de gode beslutninger.
Konsekvenser af ændrede roller i parforholdet efter hjerneskade
Generelt for både plejer- og forældrerollen er at ligeværdigheden forsvinder, måske også respekten. En pårørende som bliver sin partner overlegen på nogle områder, kan få svært ved at finde ligeværdigheden på andre områder, eksempelvis i sengen. Tilsvarende har også den ramte brug for at føle ligeværdighed med sin partner, både for at kunne tage imod omsorgen, men også for at kunne have et nydelsesfuldt sexliv og tage imod det som partneren giver.
Plejerrollens konsekvenser
Den som går frem og tilbage mellem at være plejer og at være elsker, skal tage store mentale skridt. De færreste kan springe frit mellem de to roller. Sandsynligheden for at du har lyst til sex med din partner når I kommer i seng, er forsvindende lille hvis du har været plejer hele dagen. Særligt yngre personer trives dårligt i plejerrollen. Jo yngre du er, og jo nyere forholdet er, jo større er risikoen for at du opgiver forholdet. Det koster for meget af den fremtid du drømte om, men måske kun lige havde fået taget hul på. Omvendt gælder derfor også at jo ældre du er, og jo ældre forholdet er, jo nemmere du ved at acceptere og finde mening i plejerrollen. Uanset alder og forholdets længde vil plejerrollen have omkostninger for parforholdet såvel som for den pårørende egen lykke og eget helbred.
Forældrerollens konsekvenser
Forældrerollen er delt i to. Den ene baserer sig på voksenlivets krav om praktik, planlægning og ansvarlighed, den anden baserer sig på pleje- og omsorgsopgaver.
Den ansvarlige forældrerolle er forældrerollen i sin milde form. Du kommanderer lidt, skælder ud, træffer beslutninger og nægter at forhandle. Det medfører lejlighedsvis konflikter, vrede og irritation fra begge parter, men har sjældent meget alvorlige konsekvenser. Jeres vrede og irritation vendes lige så ofte mod situationen og systemet som mod hinanden.
Den anden langt mere alvorlige forældrerolle er der hvor du eksempelvis skal skifte ble og made din partner. Bleskifte og madning er adskilte fra sex i vores grundlæggende “programmering”. De fleste mennesker kan ikke rumme en kobling mellem de to ting, og situationen kan derfor vække en incestuøs følelse. Følelsen kan udløse en reaktion hvor du reagerer med skam og får en indre følelsesmæssig konflikt og et negativt syn på dig selv og dit forhold. Husk dog på at det aldrig nogensinde kan være incest at have et seksuelt forhold til sin partner uanset hvordan du føler det. Tal med andre – pårørende, venner, læge, psykolog – hvis det er en følelse du genkender.