Hjerneforsker Peter Lund Madsen fortæller i videoklippet om nogle af de mange konsekvenser en hjerneskade kan have.

Konsekvenser af en hjerneskade

Det er kompliceret at beskrive konsekvenserne af en hjerneskade. Det eneste som er sikkert, er at ikke to hjerneskader er ens. Og at en hjerneskade kan medføre en lang, lang række af konsekvenser. Nogle mennesker er ramt en lille smule på mange forskellige områder – andre er hårdt ramt på nogle få områder. Alligevel møder hjerneskaderamte familier i store træk de samme udfordringer i hverdagen.

Overordnede følger af en hjerneskade

  • problemer med kommunikation (tale, læse, skrive, forstå)
  • fysiske problemer (holde balancen, bevæge arme og ben, koordinere bevægelser)
  • mentale forstyrrelser (tænke, føle, reagere)

Hjerneskaders uforudsigelighed

En hjerneskades omfang og karakter afhænger af hvilke og hvor store områder af hjernen der er beskadiget. En skade i storhjernen giver typisk problemer med personlighed, hukommelse og sprog, mens en skade i lillehjernen går ud over bevægelse og balance.

Som regel kan man bare ikke forudsige skadens omfang og konsekvenser alene ved at kende de ramte områder i hjernen. For også personlighed, fysik på skadestidspunktet, alder og livsindstilling har indflydelse på hvordan hjerneskaden påvirker den enkelte. Og de mange følger kan optræde i stort set alle kombinationer hos en person med hjerneskade.

Det vil sige at selvom lægerne ved hvilken del af hjernen der har hvilket job, ved de ikke præcist hvilket omfang en skade vil få, eller hvor meget der kan genoptrænes til tidligere niveau. Det gælder uanset hvor godt et scanningsbillede de ser på. De vil altid vurdere så godt de kan – hvilket de for eksempel skal bruge for at kunne udfylde en genoptræningsplan – men heller ikke lægerne kan spå om præcis hvilken fremtid der venter den ramte og dennes familie.

Oplevede forandringer i personligheden

Personligheden og humøret ændrer sig

Personlighed og humør ændres hos mange efter en hjerneskade. Ændringerne kan både være positive og negative.

På den positive side bliver en del ramte mere rolige, tålmodige og afslappede end før. Noget skyldes skaden i hjernen, andet skyldes at prioriteter og livssyn ændrer sig.

På den negative side rammes mange skadede af depression. Nogle kan virke lade og ligeglade, mens andre får meget svært ved at fungere i stressede situationer, blandt andet fordi hjernen nemmere bliver overanstrengt. Det kan blive opfarende og lader sig nemmere irritere. I sjældne tilfælde kan de blive direkte aggressive.

Gråd- og latterlabilitet

Mange ramte oplever at det bliver sværere at kontrollere de følelser man viser. Både gråd og grin kommer lettere end tidligere. Man kalder det at være grådlabil og/eller latterlabil. 

Især for børn og unge – og især i den første tid– er det en konsekvens af hjerneskaden som giver pinlige situationer når man er ude blandt andre mennesker. Men det er også typisk en konsekvens som man hurtigt lærer at leve med. Lidt senere bliver labiliteten for de fleste blot en del af den ramtes personlighed som man kommer til at holde af.

Skader i pandelapperne

Særligt går skader i pandelapperne (frontallapperne) hårdt ud over personligheden – og familierne. Det er skader forrest i hjernen som kan fjerne enhver form for initiativ og få den ramte til at virke ligeglad med alt eller barnlig og egoistisk. I slemme tilfælde oplever familierne det som om at den hjerneskadede nærmest mister evnen til at elske sine nærmeste.

Videoklippets indholdINDHOLD: Fire unge fortæller om hvordan de har oplevet at deres far eller mor forandrede sig på grund af en hjerneskade

Den ramte tager ikke selv initiativet

Alt hvad vi foretager os kræver en form for initiativ eller handlekraft – altså, at vi tager os sammen til det. Det gælder uanset om vi skal smøre et stykke mad, rejse os fra sofaen eller gå i gang med at bygge en garage.

En hjerneskade kan fjerne eller kraftigt nedsætte initiativet, og det er svært for omverdenen til fulde at begribe noget der udefra set allermest ligner dovenskab. 

Hjerneskadede er hverken mere eller mindre dovne end andre mennesker, men for nogle er initiativet ramt på en måde hvor de går i stå i eller umiddelbart efter en handling og skal skubbes i gang igen, for ellers sker der ingenting. Mange oplever dog at initiativet bedres over tid og kan hjælpes på vej med gode rutiner. Det er værd at tage en snak med eksempelvis en ergoterapeut i kommunen og høre om mulighederne for hjælp.

Videoklippets indholdINDHOLD: Neuropsykolog Louise Brückner Wiwe fortæller om at få skader på frontallapperne.

Situationsfornemmelse og/eller blufærdighed forsvinder

Nogle ramte mister evnen til at læse andre menneskers signaler og forstår ikke selv at det de siger eller gør, er pinligt eller grænseoverskridende for andre. Det kan handle om det vi forstår ved almindelig pli og høflighed – at sige tak for mad, holde os for munden når vi nyser, eller at lade andre tale færdigt, Det kan også handle om det mere grænseoverskridende som når ens partner eller forælder kommer nøgen frem når der er gæster, eller fortæller upassende detaljer om sit sexliv.

Videoklippets indholdINDHOLD: Daniel fortæller hvordan han nogle gange synes hans far er pinlig ude blandt andre.

Den ramte ser ikke selv forandringerne og overvurderer sig selv

Både den ramte og familien skal bruge tid på at vænne sig til, erkende og acceptere skaden. For nogle ramte er det imidlertid selve som er årsagen til at den ramte ikke erkender og accepterer sin hjerneskade. Det kaldes manglende sygdomserkendelse. Personen med hjerneskade kan ikke selv se at noget har forandret sig.

Når evnen til at vurdere sig selv bliver forstyrret, er der risiko for at den ramte får overvurderet sine egne evner. Personen kan i værste fald være til fare for sig selv og andre.

Eksempler er kvinden der siger til en kollega at hun begynder at arbejde i næste uge, selvom alle andre ved at hun aldrig kommer tilbage. Eller manden som køber ind til en carport som han aldrig vil kunne finde ud af at bygge.

Misforståelser og konflikter

Den manglende sygdomserkendelse kan give anledning til misforståelser og konflikter med omgivelserne. Især hvis den ramte i øvrigt ikke har synlige skader. De som ikke lever helt tæt på den ramte – det kan være for eksempel familiemedlemmer, venner eller naboer – vil gerne tro på det den ramte siger. Og det er måske ikke så svært, fordi det ikke er dem som ser alt det som går galt. Men det kan betyde at omgivelserne opfatter det som om at de raske pårørende er for negative og/eller overdriver skadens omfang.

Den ramte får sociale vanskeligheder

Næsten alle hjerneskaderamte familier har oplevet at hjerneskaden har haft konsekvenser i forhold til det sociale liv. Det gælder både i samværet sammen med andre, men også internt i familien. Som eksempel kan familien måske ikke fejre fødselsdage og højtider på samme måde som tidligere. Ændringer i personligheden er selvfølgelig kun en del af problemet. Mange faktorer spiller ind.

Eksempler på faktorer hos den ramte

  • Langvarig sygdom
  • Hukommelsesproblemer
  • Smerter
  • Depression
  • Talevanskeligheder
  • Dårligere selvværd på grund af de ting man ikke længere kan
  • Lysoverfølsomhed
  • Lydoverfølsomhed

Eksempler på faktorer som gør at andre tager afstand fra én

  • Nedsat situationsfornemmelse
  • Manglende blufærdighed 
  • Talevanskeligheder
  • Berøringsangst

Videoklippets indholdINDHOLD: Martin fortæller om hvordan venskaber og det at være sammen med andre har ændret sig.

Når netværket forsvinder

De mange usynlige skader er grobund for misforståelser. Det er simpelthen for ubegribeligt for alle der ikke bor sammen med den ramte, at forstå hvad der sker. Samtidig forsøger en del hjerneskaderamte selv at skjule over for andre hvordan de egentlig har det. Det kan lade sig gøre i et kortere tidsrum, for eksempel hvis der kommer familiebesøg i et par timer.

En hjerneskade behøver ikke bryde hverken venskabs- eller familiebånd, men desværre sker det ofte. Hjerneskadeforeningen kan derfor ikke opfordre nok til at sætte dig godt ind i hvilke følger den ramte har, og hvad det betyder for den måde I kan være sammen på, hvis du kender en familie der er ramt af en hjerneskade.

Videoklippets indholdINDHOLD: Jes Høgh fortæller om hjerneskadens konsekvenser for det sociale liv.

Oplevede forandringer i måden at tænke, føle og fortolke indtryk på

Den ramte har svært ved at bruge eller genkende redskaber

Dagligdags gøremål er mange gange dem vi ikke tænker over. Vi gør bare som vi plejer. Men i virkeligheden er meget af det vi bare gør, temmelig komplicerede processer der består af en række små opgaver som skal gøres i en bestemt rækkefølge.

Tænk for eksempel på at lave en kop kaffe. Du skal:

  1. hælde vand på
  2. sætte filter i
  3. hælde kaffen i filteret
  4. tænde for kaffemaskinen.

For nogle med hjerneskade er det en helt umulig opgave selv at regne rækkefølgen ud. For andre er det svært at huske hvad en kaffemaskine skal bruges til. Det betyder at menneske som er ramt f en hjerneskade, godt kan finde på at lægge tallerkener i vaskemaskinen.

Personer med hjerneskade kan altså både glemme hvordan man bruger dagligdags redskaber og miste evnen til at regne det ud hvordan man skal gøre.

Apraksi og agnosi

Det kaldes apraksi når man har svært ved at huske hvordan man skal bruge et redskab, og ikke kan regne komplekse gøremål ud.

Apraksi kan forveksles med agnosi som er når man ikke kan genkende ting og af den grund ikke kan finde ud af at bruge dem. Ved agnosi virker sanserne som de skal. Det er for eksempel ikke øjnene det er galt med, men hjernen der ikke kan forstå de sanseindtryk den modtager.

Både apraksi og agnosi kan altså være skyld i at den ramte ikke ved hvad tandbørsten skal bruges til. Forskellen virker derfor ikke stor i praksis.

Den apraksiramte ved godt at det er en tandbørste, og hvad den bruges til, men ved ikke hvordan den skal bruges.

Den agnosiramte godt ved hvad en tandbørste er, og kan også forklare hvad en tandbørste skal bruges til, men kan ikke genkende tandbørsten blandt andre ting på bordet.

Sanserne svigter

Sanserne er udsatte når en person bliver hjerneskadet. I de fleste tilfælde virker øjne, ører, næse, hud m.m. som de skal, men hjernens opfattelse af det vi ser, hører, lugter og mærker er gået i stykker. 

Føle- og kropssansen

Der kan blive problemer med ringe eller ingen følesans. Det kan betyde at man for eksempel ikke kan mærke at man bliver rørt ved af en anden. 

Også reaktionsevnen kan ændre sig hvis den hjerneskaderamte helt eller delvist har mistet fornemmelsen for sin egen krop.

Synet 

Synsfeltet kan blive begrænset eller forstyrret. For eksempel kan den ramte miste sin evne til at bedømme afstand og derfor få svært ved at gå på trapper fordi han eller hun ikke kan vurdere hvor langt der er mellem to trin.

Nogle vil have problemer med at køre langt i bil – også som passager – fordi hjernen ikke kan finde ud af det når verden flyver forbi i høj hastighed. 

Smags- og lugtesansen

Smags- og lugtesans kan ændre sig eller helt forsvinde. Det kan betyde at det er nogle andre ting man begynder at elske eller hade at spise eller dufte til. For nogle sker det endda at smagen af noget bestemt begynder at smage af noget helt andet.

Hørelsen 

Hørelsen kan svigte eller gøre den ramte særligt følsom over for støj så han eller hun ikke kan holde ud hvis flere i rummet taler på en gang. Hjernen kan ikke simpelthen ikke længere sortere i indtrykkene.

Videoklippets indholdINDHOLD: Hanne Vitcetz Smith fortæller om sin cochlear implant som er en kunstig hørelse.

Hukommelsen føles dårligere

Rigtig mange ramte oplever at deres hukommelse fungerer dårligere. De bliver afhængige af at alting bliver skrevet ned. Ellers kan de ikke huske aftaler, beskeder, pligter og måder at gøre tingene på. Som regel er det største problem for dem at huske nye ting og det der er sket efter skaden. Det betyder for mange ramte at det bliver sværere at lære nye ting efter en hjerneskade. Man siger ofte at det er arbejdshukommelsen det er galt med.

Det er ikke alene fordi hjernen har fået sværere ved at huske og lagre informationer. For eksempel har opmærksomheden stor betydning for hvad den hjerneskaderamte kan huske.

Koncentration og overblik forsvinder

Den ramte kan let blive forvirret eller tabe koncentrationen i samtaler eller hvis der foregår flere ting på en gang. Det er fordi hjernen får sværere ved at filtrere/sortere i de mange indtryk den modtager. Samtidig kan det at planlægge, få overblik og løse hverdagsopgaver blive en stor udfordring. Ofte vil det være nødvendigt at dagligdagen lægges i faste rammer med rutiner og bestemte måder at gøre tingene på – og med rigeligt pauser indlagt.

Mange beskriver for eksempel det at lave mad som en nærmest umulig opgave fordi det kræver at tingene koordineres så sovs, kartofler, grøntsager og kød bliver færdigt på cirka samme tid hvis måltidet skal være blive vellykket. Samtidig kan almindelige opskrifter være svære at finde rundt i eller uklare i forhold til hvornår man skal tilberede hvad. Sådan en opskrift kan en del hjerneskadede ikke lave mad efter.

Videoklippets indholdINDHOLD: I denne video hører vi blandt andet om Martins første forsøg på at lave en salat alene.

Det bliver vanskeligere at finde rundt og orientere sig i tid og sted

Stedsansen kan forsvinde så den skadede let farer vild – både inde i bygninger og ude på gaden. Det kan betyde at man heller ikke længere kan aflæse et kort/en GPS.

Skaden kan også gå ud over den generelle orientering så den ramte mister sin fornemmelse for tid og måske ikke længere kan se på et ur hvad klokken er.

Oplever forandringer i evnen til at kommunikere

Den ramte får svært ved at tale, læse, skrive og/eller forstå

En del mennesker får svært ved at udtrykke sig i tale og på skrift når de er blevet ramt af en hjerneskade. De kan desuden få vanskeligheder med at læse og i nogle tilfælde ved at forstå hvad der bliver sagt. En gruppe glemmer de fremmedsprog de kendte før skaden. 

Afasi

Afasi er når man efter en skade på hjernen har fået vanskeligt ved at udtrykke sine tanker i ord og/eller forstå ord.

  • At man ikke kan udtrykke sig i ord kaldes ekspressiv, motorisk eller ikke-flydende afasi.
  • At man ikke kan forstå ord kaldes impressiv, sensorisk eller flydende afasi.
  • Global afasi er en betegnelse der bruges i de mange tilfælde hvor både sprogdannelse og -forståelse er ramt.

Problemet ved afasi kan altså være at udtale ordene, finde de rigtige ord, formulere sig og/eller huske navne eller betegnelser – på tale såvel som på skrift

Afasi er en neurologisk sprogforstyrrelse. Som udgangspunkt berører afasi ikke tanke- og følelsesliv. Afasiramte tænker som alle andre. Men de har svært ved at kunne udtrykke deres tanker, og det kan give den misforståelse at de har mistet noget af deres intelligens på grund af hjerneskaden.

Dysartri

Dysartri er i modsætning til afasi en fysisk skade der betyder at den ramte ikke kan udtale ordene ordentligt på grund af skader i talemuskulaturens nerveforbindelser. Der kan for eksempel være lammelser i eller problemer med at koordinere de muskler man bruger til at forme og udtale ordene.

Taleapraksi

Taleapraksi er en talemotorisk forstyrrelse som næsten altid ses sammen med afasi og kun sjældent alene. Taleapraksien påvirker kun evnen til at udtrykke sig i tale, ikke evnen til at forstå, læse eller skrive. Har man taleapraksi har man svært ved at få sagt de forskellige sproglyde og svært ved at skifte flydende fra én sproglyd til den næste.

Andre problemer med at føre en samtale

Andre faktorer kan spille ind på evnen til at føre en samtale. For eksempel kan det blive svært at have gode og naturlige samtaler med andre mennesker hvis man ikke kan huske navne, steder og ting man har set, eller ting man har oplevet sammen med den man taler med.

Også sanseforstyrrelser og hjerneskadetræthed spiller en rolle. I et rum med mange mennesker, mange lydindtryk, flere personer der taler på en gang, eller bare en radio som spiller i baggrunden, kan den ramte blive forvirret og overstimuleret. Omgivelserne kan opleve den ramte som ligeglad eller fraværende i samtalen. 

Det hjælper at fjerne anden støj i rummet, sørge for at kun én person taler ad gangen, at man taler i kortere sætninger, og at den ramte får tid til at tænke og svare og måske også mulighed for at trække sig tilbage og holde en pause inden samtalen genoptages.

Andre problemer med at læse

Vanskeligheder ved at læse kan skyldes afasi, men det kan også skyldes forskellige synsforstyrrelser og evnen til at holde koncentrationen.

Videoklippets indholdINDHOLD: Michael Raymond Jensen oplæser sit eget digt om at få og leve med afasi.

Oplevede fysiske forandringer efter en hjerneskade

Kroppen bliver delvist lammet eller der opstår spændinger

Lammelse og spændinger i arme og ben

En hjerneskade giver hyppigt lammelser eller spændinger i kroppen. Nogle hjerneskadede sidder i kørestol eller bruger stok eller rollator for at komme rundt. Andre halter, går skævt eller har problemer med at bruge den ene arm.

Lammelse i ansigt, tunge og svælg

Ansigt, tunge og svælg kan også blive lammede. Så kan den skadede for eksempel ikke synke ordentligt, spise almindelig mad eller drikke af en kop.

Balancen bliver dårligere

Der er flere grunde til at nogle hjerneskaderamte får svært ved at holde balancen.

Balanceproblemerne kan være fysiske og skyldes for eksempel halvsidig lammelse eller dropfod. Men de kan også opstå på grund af eksempelvis svimmelhed og voldsom træthed.

Nogle apopleksiramte “skubber sig væk” fra den raske halvdel af kroppen. Hjernen har ændret opfattelse af hvor kroppens midterlinje er, så den skadede kommer ubevidst til at læne sig mod den lammede side af kroppen. I fagsprog hedder det at de “pusher”.

Når balancen svigter, kan det ske at omgivelserne misforstår og for eksempel tror man er under påvirkning af alkohol eller andre rusmidler.

Videoklippets indholdINDHOLD: Hanne Vitcetz Smith fortæller om sine balanceproblemer efter meningitis og en blodprop i hjernen.

Bevægelser bliver ukoordinerede

En mulig følge af en hjerneskade er ataksi. Ataksi er betegnelsen for rystende og urolige bevægelser på grund af en manglende evne til at koordinere sine muskelbevægelser. Det betyder at bevægelser bliver mindre glidende – eller mere hakkende, kan man måske sige. 

Det kan både gå ud over tale, syn, gang, synkeevne og evne til at gribe og samle noget op, ligesom den ramte kan komme til at lide af ufrivillige bevægelser.

Den ramte kan ikke holde på vandet eller skal tisse pludseligt

Vandladningsproblemer efter en hjerneskade ses især hvis skaden skyldes en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen. Det kan betyde at den ramte skal tisse rigtig mange gange om dagen, at trangen kommer øjeblikkeligt, og at det er svært at holde sig.

Hvis man har svært ved at nå på toilettet, kan man blive bange for at være ude sammen med andre. For nogle bliver problemet så stort at de ikke tager hjemmefra eller aldrig sover ordentlig om natten. Det går ud over både det sociale liv og den generelle trivsel.

Langt de fleste kan hjælpes hvis de oplever inkontinens. Kontakt derfor din læge hvis du har problemet efter en hjerneskade.

Der opstår voldsom og/eller pludselig træthed

Hjerneskaderamte får typisk et stort behov for at tage pauser, hvile sig og måske endda sove flere gange om dagen for bare at kunne fungere.

Trætheden er faktisk en af de hyppigste konsekvenser af en hjerneskade. Kun få ramte slipper helt for den. Trætheden kaldes hjerneskadetræthed, mental træthed eller udtrætning. Denne træthed kan ikke sammenlignes med almindelig træthed, men er udmattelse når det er værst.

Når trætheden rammer, kan der ske det at en hjerneskade som normalt er usynlig, pludselig kan ses og høres. Afasi og lammelser der i hverdagen ikke er synlige, bryder frem til overfladen så ordene ikke vil frem, armen ikke gøre hvad den får besked på, eller balancen svigter, så andre tror at personen er beruset.

Det er normalt at mennesker med erhvervet hjerneskade bliver endnu mere trætte hvis hverdagens rutine brydes og/eller de udsættes for særligt mange sanseindtryk. Det gælder for eksempel hvis der kommer gæster, eller de tager afsted til et arrangement. Så skal hjernen bruge ekstra meget energi.

Videoklippets indholdINDHOLD: Hanne Vitcetz Smith fortæller om hvordan hun oplever ikke længere at kunne være social som før.

Den ramte begynder at få anfald

Epilepsi kan komme af slag mod hovedet, blodpropper, blødninger, svulster eller sygdomme i hjernen – altså stort set det samme som forårsager hjerneskader. Det er almindeligt at en hjerneskaderamt også får epilepsi.

De epileptiske anfald er forskellige. I voldsomme tilfælde kan der være kramper og ingen mulighed for at komme i kontakt med den ramte.

Meget generelt bliver risikoen for et anfald større hvis personen er meget træt, drikker alkohol, er stresset eller bliver udsat for blinkende lys.

Videoklippets indholdINDHOLD: Epilepsiforeningens film “Hvad er epilepsi”. Du kan finde flere film om livet med epilepsi hvis du kigger på Epilepsiforeningens YouTube-kanal.

Synsfeltet bliver begrænset

Hjerneskade kan medføre at ens synsfelt bliver begrænset. To almindelige synsforstyrrelser er neglet og hemianopsi. Ved hemianopsi er synsfeltet halveret, men ved neklekt er det hjernen der ikke vil erkende det øjnene ser.

Neglekt

Ved neglekt glemmer den ramte på en måde den ene side af sin krop og alt det omkring sig til samme side. Det kan betyde at den ramte ikke kan finde begyndelsen af linjerne i den bog personen læser, kun spiser maden på den ene side af tallerkenen eller kun barberer sig i den ene side af ansigtet.

Neglekt opleves for den ramte som en fysisk forandring, men skyldes altså problemer med at opfatte det man ser.

Hemianopsi

Halvdelen af synsfeltet for begge øjne er forsvundet hos den der har hemianopsi. Det betyder at hvis den ramte eksempelvis kigger ligeud, ser personen ikke det som er til den ene side.

Videoklippets indholdINDHOLD: Rikke-Line forklarer i klippet hvad det vil sige at leve med hemianopsi efter at have været ramt af apopleksi.

Hjernen ophober væske

Hjernen producerer hele tiden hjernevæske som den selv dræner ud i bughulen. Men efter en hjerneskade kan hjernens dræn holde op med at fungere. Det kaldes hydrocephalus, og kan behandles med blandt andet en shunt som opereres ind i hovedet.

Sexlivet ændrer sig

Sexlivet kan som en konsekvens af hjerneskade blive præget af nedsat eller manglende seksuel lyst og/eller manglende evne til at gennemføre seksuelle aktiviteter.

Problemer i seksuallivet kan være fysiske. Der kan opstå problemer med rejsning eller tørhed i skeden. Lammelser, spændinger ufrivillige bevægelser og smerter kan gøre det vanskeligt at gennemføre et samleje, ligesom føleforstyrrelser kan gøre at det føles mærkeligt eller anderledes.

Det er imidlertid ikke kun fysiske faktorer som spiller ind hvis sexlivet ændrer sig efter en hjerneskade. Det kan for eksempel også være depression eller bivirkninger af medicin.

Når jeg taler med de unge

Kan de ikke forstå, at der er noget galt
Men synes at det hele virker normalt

Så sker det de spørger: Hvad er egentlig problemet?
Og jeg må forklare: Ja, det er styresystemet,

Der mangler desværre en vigtig fil
sådan at jeg føler mig sådan lidt halvsenil

Så siger de som regel: Nå, nu forstår jeg det, makker
Der har altså været sådan en hacker

som er brudt ind i dit gamle hoved
og har knækket din egen adgangskode

Men har du prøvet med mere RAM
til dit spolerede styreprogram?”

Ole Erdman