Videoklippets indholdINDHOLD: Hjerneforsker Peter Lund Madsen fortæller i videoklippet om hjernen og hjernens funktioner.

Kort introduktion til hjernen og hjerneskader

Hjernen står bag hver eneste af dine bevægelser, følelser og tanker, og samtidig skal den bearbejde, lagre og regulere kroppens sanseindtryk. Det betyder for eksempel at din hjerne kan fortælle dig når du fryser eller er mæt. Hjernen styrer også dit sprog, din hukommelse, dine handlinger, din personlighed og dit initiativ.

En skadet hjerne gror ikke bare sammen igen som en brækket arm. Den skal bruge lang, lang tid på at hele. Selvom hjernen faktisk kan gendanne celler, så skal de nye celler programmeres før de er bevendte.

De færreste af os ved hvor omfattende en hjerneskade kan gribe ind i livet, før vi selv eller en af vores nærmeste er blevet ramt. Vidste du for eksempel at hvis du slår hovedet, kan du opleve at du ikke længere kan smage forskel på ingefær og jordbær? Eller at det du siger, lyder helt rigtigt inde i dit eget hoved, men er volapyk for andre? Eller at du kan risikere ikke at ville kendes ved halvdelen af din krop?

Hjernehalvdelene

Videoklippets indholdINDHOLD: Neuropsykolog Louise Wiwe Brückner fortæller om hjernehalvdelene.

Højre og venstre hjernehalvdel

Hjernen er inddelt i en højre og en venstre hjernehalvdel. Højre hjernehalvdel får oftest æren for at være den mest kreative, mens venstre står for vores forståelse af eksempelvis ord og tal. Det vil med andre ord sige at langt de fleste af os bruger venstre del af hjernen når vi læser, skriver, regner, planlægger og analyserer, mens vores højre side af hjernen får os til at føle empati og se tingene i et større perspektiv. Det er oftest den højre side der hjælper os til at kunne forstå rum, helhed og at vores handlinger kan have konsekvens i fremtiden.

Storhjernen og lillehjernen

Videoklippets indholdINDHOLD: Neuropsykolog Louise Wiwe Brückner fortæller om lillehjernen.

Storhjernen (cerebrum)

Storhjernen er inddelt i fire lapper. Herfra styres personlighed, hukommelse og sprog. Storhjernens fire lapper er internt forbundet med nervetråde.

Lillehjernen (cerebellum)

Lillehjernen ligger bagerst under storhjernen. Herfra styres bevægelser og balance. Her ligger alt det vi har på rygraden, alle de ting vi gør helt automatisk uden at tænke over det. Skader i lillehjernen kan gøre at vi pludselig ikke kan finde ud af at cykle eller lave kaffe. En skade her kan også give usikker gang, rykkende øjenbevægelser og lammelser i talemusklerne.

“Og endelig, helt fremme i systemet, har vi storhjernen. Her træffes de komplicerede beslutninger, her lægges de overordnede planer, her tænker man.”

Peter Lund Madsen, Dr. Zukaroffs testamente (2012), Gyldendal, side 107

Hjernestammen og hjernebarken

Hjernestammen (medulla oblongata)

Hjernestammen begynder i bunden af hjernen og forbinder hjernen med rygmarven. Herfra styres hjerteslag og vejrtrækning.

Hjernebarken (kortex)

Hjernebarken er det yderste lag af storhjernen og lillehjernen. Her menes bevidstheden at opstå.

Hjernelapperne

Videoklippets indholdINDHOLD: Neuropsykolog Louise Wiwe Brückner fortæller om de forskellige hjernelapper og deres funktioner.

Pandelappen

Pandelappen er det overordnede kontrolsystem. Skader i pandelappen kan blandt andet nedsætte evnen til overblik og struktur, ændre en persons temperament og personlighed og ødelægge situationsfornemmelsen så den ramte kommer til at sige upassende ting eller virke uhøflig eller uopdragen. En del frontallapskadede kommer til at virke barnlige og selvoptagede fordi de har mistet evnen til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Det er også pandelappen der styrer vores energi, initiativ, motivation og begejstring – elementer som har så stor betydning for vores personlighed. Pandelappen vil i et eller andet omfang altid blive påvirket af en skade et sted i hjernen fordi den er afhængig af at alt andet i hjernen fungerer. Pandelappen kaldes også for pandelapperne eller frontallapperne.

Isselappen

Isselappen styrer vores evne til at bearbejde sanseindtryk, så en skade her kan gøre det svært at orientere sig, for eksempel at kende forskel på højre eller venstre, finde rundt eller mærke om man brænder sig. Isselappen kaldes også for isselapperne eller parietallapperne.

Nakkelappen

Nakkelappen tager sig af synsindtrykkene. En skade her kan indskrænke vores synsfelt eller gøre det svært at bedømme afstand. Nakkelappen kaldes også for nakkelapperne eller occipitallapperne.

Tindingelappen

Tindingelappen er vigtig for hørelse, hukommelse og indlæring. En skade her kan gøre det svært at huske eller lære nyt. Tindingelappen kaldes også for tindingelapperne eller temporallapperne.

Det limbiske system og hypofysen

Det limbiske

Det limbiske system ligger under lapperne. Her danner hjernen hormoner og regulerer temperatur og appetit. De vigtigste dele af det limbiske system er søhesten (hippocampus), hypothalamus og amygdala. Skader i det limbiske system kan give ubalance i hormonsystemet, nedsat evne til at mærke om man er sulten eller mæt, og ændrede følelsesreaktioner.

Hypofysen

Hypofysen er en lille kirtel der er placeret under hjernen. Den regulerer en række af kroppens kirtler og danner hormoner.

Hjernens beskyttelse og sårbarhed

Hjernens beskyttelse

Hjernen er beskyttet af kraniet, men også af hjernehinderne (meninges) og et støddæmpende lag væske (cerebrospinalvæsken).

Hjernens sårbarhed

Hjernens mange dele skal hver især fungere, men det skal det netværk der binder dem sammen, også. Det er vigtigt at der ikke er noget der hindrer kommunikation og samarbejde mellem delene. Hvis de to hjernehalvdele ikke kommunikerer og samarbejder, fungerer vi ikke som mennesker. En skade på hjernen kan placere sig lokalt i en eller flere hjernedele og vil da særligt ramme disse hjernedels funktioner, men den kan altså også skade det netværk af informationer som hjernen sender rundt mellem sine dele.