Diagnosticering af hjerneskade

Mange diagnoser kan føre til hjerneskade, men det er ikke altid ligetil at konstatere om hjernen har taget skade eller ej. Der findes flere forskellige metoder til at diagnosticere skader på hjernen eller en af de sygdomme som kan føre til en hjerneskade. Mest konkret bliver det når lægen kan se på en skanning at hjernen har taget skade.

Eksempler på metoder til at undersøge hjernen

– og andre væsentlige dele af kroppen

CT- og MR-skanning

Såvel CT- som MR-skanninger af hjernen bruges til at vise eller udelukke blødninger eller blodpropper, svulster, skader efter et hovedtrauma, betændelsestilstande, spredning fra kræftsygdomme m.m. MR-skanneren kan imidlertid give et tydeligere billede af om vævet i hjernen er normalt eller skadet. Kontrasten er bedre ved en MR-skanning, hvilket vil sige at det er muligt at se detaljer som ikke er synlige ved en CT-skanning. Forskellen på de to er teknikken bag. En CT-skanning bruger røntgenstråler – den giver dog et mere detaljeret resultat end en almindelig røntgenundersøgelse – mens en MR-skanning bruger radiobølger og magnetfelter til at danne et billede af hjernen.

Angiografi

En angiografi bruges til at vise om der er undersøge pulsårer for forsnævringer og aflukninger og opdage misdannelser af hjernens blodårer. En angiografi kan blandt andet afsløre aneurismer og hæmangiomer og om der er behov for at operere en forsnævring af eksempelvis en halspulsåre for at mindske risikoen for en blodprop i hjernen. En angiografi er en røntgenundersøgelse.

Ultralydsundersøgelse?

En ultralydsundersøgelse bruges til at undersøge halskarrene for at vise eller udelukke åreforkalkning eller begyndende forkalkning. Åreforkalkning er den væsentligste årsag til blodprop og blødning i hjernen, dels fordi der letterede dannes blodpropper i de blodkar der forsyner hjernen med blod, dels fordi forkalkede blodkar lettere revner og giver anledning til hjerneblødninger. Ultralydskanning er ikke egnet til undersøgelse af selve hjernen fordi den er omgivet af kraniet som vil stoppe ultralydsbølgerne.

Neurologisk undersøgelse

En neurologisk undersøgelse kan bruges til at diagnosticere nogle af følgerne efter en hjerneskade som for eksempel afasi og epilepsi. I undersøgelsen gennemgår en neurolog forskellige evner såsom tale, syn, bevidsthed, humør, motorik, balance, muskelkraft, koordination af bevægelser, reflekser og følsomhed ved berøring. En neurologisk undersøgelse må ikke forveksles med en neuropsykologisk undersøgelse som er er en test af de intellektuelle evner udført af en neuropsykolog.

Videoklippets indholdINDHOLD: Overlæge Anders Christensen og professor, dr. med. Hanne Christensen viser hvordan de med MR-skanning i HD kan se hvad en patient fejler. Klip er produceret og ejet af VIDEN+.

Sådan stilles diagnosen …

Apopleksi

Diagnosen apopleksi stilles i de fleste tilfælde på baggrund af en klinisk undersøgelse, det vil sige at lægen iagttager og har en samtale med den ramte. I det omfang det er muligt, gennemgås sygehistorien.

Det er dog næsten altid nødvendigt at supplere den kliniske undersøgelse med enten en CT- eller en MR-skanning for at afgøre om der er tale om en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning eller eventuelt noget som kan ligne apopleksi i sine symptomer, herunder hjernehindeblødning eller tumor. Det er nemlig forskellige behandlinger som skal sættes i gang afhængigt af den endelige diagnose.

Hydrocephalus

For at stille diagnosen hydrocephalus udføres forskellige undersøgelser som for eksempel:

Hovedomfangsmåling

Hovedets omfang måles med et målebånd. Der en meget vigtig undersøgelse hos børn hvis hoved er i vækst.

Ultralydsscanning

Ultralyd er en hurtig og lettilgængelig undersøgelse, men undersøgelsen kræver at kranieknoglerne endnu ikke er vokset sammen, og kan derfor kun anvendes hos små børn som stadig har det bløde punkt foran på hovedet (fontanellen).

CT-scanning

Ved hjælp af en computer og tynde røntgenstråler dannes snitbilleder af hjernen og dens hulrum. Undersøgelsen kræver at man ligger stille i cirka 10 minutter. Hos mindre børn kan det derfor være nødvendigt med beroligende medicin.

MR-scanning

En avanceret undersøgelse hvor der dannes meget nøjagtige snitbilleder af hjernen og dens hulrum ved hjælp af en stor magnet. Undersøgelsen kræver at man ligger stille i 30-60 minutter. MR-scanneren udsender en del støj. Hos børn er det ofte nødvendigt med fuld bedøvelse.

Trykmåling

Denne undersøgelse foregår kun i udvalgte tilfælde. Ved hjælp af en meget tynd trykmåler placeret i en nål, kan trykket under kranieknoglen måles direkte. Hos mindre børn indlægges trykmåleren i fuld bedøvelse; hos større børn og voksne i lokal bedøvelse. Selve trykmålingen foregår over 24 timer hvor man som patient er sengeliggende.

For at stille diagnosen tumor eller svulst i hjernen udføres forskellige undersøgelser som for eksempel analyse af blodprøver, undersøgelse af øjnene, udtagelse af vævsprøver og MR-skanning.

Diagnosen meningitis stilles ved hjælp af en prøve af rygmarvsvæsken som man udtager ved en udføre det som kaldes en lumbalpunktur. Lumbalpunktur foregår ved at en tynd nål stikkes ind mellem de nederste ryghvirvler og henter lidt af spinalvæsken, altså den væske som også findes omkring hjernen. Ud over at analysere rygmarvsvæsken tages også blodprøver og dyrkes bakterier for at finde frem til hvilken slags meningitis der er tale om.

Diagnosen encephalitis eller hjernebetændelse stilles ved at udføre en rygmarvsundersøgelse som kan vise om man har et øget antal blodlegemer hvilket er kendetegnende ved encephalitis. Undersøgelsen bruges også til at se om der er bakterier i rygmarvsvæsken og andre tegn på hjernehindebetændelse. Desuden kan man se efter virus i eller dyrke virus fra rygmarvsvæsken. Også CT- eller MR-skanning bruges i diagnosticeringen af encephalitis fordi disse kan vise betændelse i hjernen.