Lad os tale om sex!
Sex må ikke være et tabu.
Vi hjerneskaderamte har brug for at der bliver talt om det.

Lad os tale om sex

Sex er ikke lige det allerførste man tænker på efter en skade, men det kommer på et tidspunkt – og hvad skal man så gøre?

Sex ryger i baggrunden når man har fået en hjerneskade. Ofte står man som ramt med en følelse af afmagt. Man føler sig anderledes og har svært ved at se hvordan tingene nogensinde skal blive det samme. Sagen er bare den at man aldrig bliver den samme igen. Man bliver en ny version af sig selv som man skal bruge tid og energi på at lære at kende. Oveni hatten står man måske også med fysiske mén og kognitive mén. Så hvad gør man så når lysten til og tankerne om sex rører på sig igen?

Sex må ikke være tabu

Da jeg fik min skade, var der ingen der tog fat i mig og fortalte mig at mit sexliv ville ændre sig. Der var ingen bøger eller fine små pjecer ”Sex og senhjerneskader”. Der var faktisk slet ikke fokus på emnet nogen steder fra. Derfor gik jeg ud fra at alle mine (forbudte) tanker og følelser nok var indbildning – eller noget der gjorde mig ekstra mærkelig. Jeg følte mig utrolig alene med alle mine seksuelle frustrationer.

Efter tre år var det blevet ”normalt” for mig at jeg ikke kunne tåle berøringer. Jeg snakkede ikke med nogen om det, for på et plan var jeg utrolig skamfuld over det. Jeg havde brug for hjælp, brug for at nogen i verden kunne forstå hvad jeg mente. og kunne forstå hvad jeg tænkte. Nu fem lange år efter min skade er der endelig taget hul på de samtaler som jeg i bund og grund har manglet, men ikke har turdet spørge om. Endelig fandt jeg ud af at sex bare ikke må eller skal være tabu!

Sex, kærlighed og en hjerne som er gået i stykker

Jeg sad med den her store, røde bog i hånden og syntes at den føltes lidt tung. Det første jeg lagde mærke til da jeg åbnede bogen, var hvor stor teksten var. Det var helt fantastisk ikke at skulle knibe øjnene lidt sammen eller at skulle fokusere for meget. Mine øjne bliver nemlig hurtigt trætte, ligeledes min hjerne.

Jeg bladrede gennem bogen og kunne se store flotte billeder, forklaringer, interviews og infobokse. Bogen indeholder mange facts og små infobokse hvor man får forklaret specifikke ord, og tegninger der giver én en bedre forståelse for emnerne. Alt er delt op og fuldstændigt let at overskue. Det var helt fantastisk! Som regel når jeg sidder med en bog i hånden, opgiver jeg på forhånd. Jeg ved at jeg bliver træt på første side på grund af skriften, at emnerne springer for meget, og at den simpelthen er for lang.

En relevant bog

Jeg læste de første par sider og blev rigtig glad indeni. Her er en bog der har relevans for mig og min situation. En bog som jeg manglede da jeg fik skaden. Min seksuelle brugsanvisning (og min mands!). Sproget deri er meget umiddelbar, jordnært og næsten venskabeligt. På én af siderne har forfatteren, Susan Søgaard, skrevet ”PS: Du kan springe direkte til kapitel tre hvis du ikke kan vente med at komme til sagen….” Citat fra bogen. Her lo jeg lidt for mig selv, for hvor er det opløftende med en bog der ikke er selvhøjtidelig og som indeholder humor om netop dette emne!

Man skulle jo tro at man med en træt hjerne ikke kan læse en bog på over 200 sider. Men på ganske få dage lykkedes det mig. Det er den allerførste bog jeg har læst færdig siden jeg fik min skade!

Har du en hjerneskade, eller er du pårørende til en med en hjerneskade, vil jeg virkelig anbefale den her bog. Den er velskreven, informativ, humoristisk og helt igennem fantastisk! Det lyder måske som én stor salgstale, men det er simpelthen fordi jeg er så opløftet. Tænk, at der endelig kom fokus på os med skader og vores seksualitet. Det har jeg (og mange andre) ventet på i lang tid.

Lad os tale om sex

I guder, hvor er sex ikke højst på min liste p.t. Jeg har stadig tre aktive børn hjemme i frivilligkarantæne, og ud over det et jobcenter der er begyndt at røre på sig. Min hjerne svimler. og de mindste ting giver mig en lille smule stress. Nu hvor jeg har læst bogen, har jeg bare fået en smule ro indeni. For det er okay at jeg ikke kan overskue at have sex. For jeg kan vise min mand at jeg elsker ham på andre måder.

Forleden aften sad min mand og jeg i sofaen og snakkede om at vi også snart skulle have kickstartet vores sexliv. Børn, hjemmeundervisning, regninger – alting stresser os begge en smule (vi kører på tredje måned med hjemmekarantæne). Klokken var mange, og vi var begge trætte, men ud af den blå luft spurgte jeg ham om vi ikke skulle spille et spil. Vi spillede spil til midt om natten. Vi grinede, pjattede og var sammen på en helt afslappet og behagelig måde. Det var virkelig en af de bedste aftner jeg har haft, for vi var ikke forældre eller mand og kone. Vi var de bedste venner i verden.

Efter den aften føler jeg mig mere glad indeni og tryg. Og endnu mere klar til at kickstarte det her sexliv! For som der også står i bogen, har man brug for at føle intimitet og tryghed. Jeg var ikke selv klar over det, men det her coronapjat har nok stresset mig mere end jeg troede.

De allerbedste hilsener

Ditte Sommer

Husk: Du er ikke alene.

ERFARINGER

Personlige fortællinger om sex og kærlighed

FORENINGEN

Bliv medlem