Besøg på Østerskoven og status på mit liv – nu med førtidspension
Endelig har jeg fået besøgt Østerskoven igen. Et sted jeg virkelig har savnet. Og en påmindelse om at min udvikling ikke længere er så stor.
Endelig har jeg fået besøgt Østerskoven igen. Et sted jeg virkelig har savnet. Og en påmindelse om at min udvikling ikke længere er så stor.
Erkendelsen af at man har en hjerneskade, er utroligt svær. Jeg havde arbejdet med og erkendt min hjerneskade, at jeg var anderledes, troede jeg!
Vi må tage tage afstand fra tankernes tyranni og erkende at vi ikke kun er vores tanker, på samme måde som vi ikke kun er vores diagnose
En ulykke kommer sjældent alene. Efter en hjerneskade er man altid bange. Man tror skaden er det værste, men det skræmmende er alt det som kommer bagefter.
Hvad sker der når man bliver sin egen værste fjende? Når de ydre og indre forventninger bliver til et uoverskueligt pres, der resulterer i mangel på energi.
Jeg er træt af at være træt. Før var mit største problem at få timerne til at slå til. Nu er det trætheden. Mit hoved er tomt. Jeg stammer og ser dobbelt.
"Jeg burde” – Ordene man slår sig selv i hovedet med som hjerneskadet med evig dårlig samvittighed til følge. For der er altid noget man ikke får gjort.
10 år med hjerneskade. Min hjerne er som en tåget skov. Træerne er mine minder. Jeg ved de er der, men kan ikke se dem alle.
Stationær hjerneskade eller ej? Det reflekterer Maj over i dette personlige indlæg om hjernens reaktion på når sorgen slår hårdt ned i livet.
Ferie! For de fleste betyder ordet ferie tid til at slappe af og hygge med familien, men som hjerneskadet er det en hel uges kamp om at passe ind.