Min krøllede hjerne lavede endnu et stunt.
Jeg fik bestilt kørsel – bare ikke til den rigtige adresse.
Min krøllede hjerne lavede endnu et stunt
Så fik jeg og min krøllede hjerne lavet endnu et stunt. Jeg fik bestilt kørsel, men til den forkerte adresse.
Jeg er i gang med udredning for immundefekt på Rigshospitalet i København. Jeg har været til første samtale og undersøgelse for cirka 14 dage siden. Lægen, som fremover vil være min faste læge her, sagde at han var sikker på at jeg har immundefekt som er en gensygdom
Jeg er blevet sat i forbyggende antibiotikabehandling 1/2 tabletter 3 gange om ugen, og hvis jeg tåler dem, skal jeg være på dem resten af livet. Jeg håber virkelig de virker så jeg ikke hele tiden får betændelse og virus i min krop.
Forleden, den 18. oktober skulle så have taget blodprøver, blandt andet en der kun kunne tages på Riget tidligt om morgenen.
Det gik ok – troede jeg
Jeg skulle selv bestille Falck. Det gik ok – troede jeg. Jeg havde bare ikke set at der i den vedhæftede fil ved indkaldelse til blodprøven stod en anden adresse end den i brevet. Jeg bestilte altså kørsel til vævstypelaboratoriet.
Jeg stod på bilen klokken 5.15. På det tidspunkt er jeg bare ikke vågen nok i mit hovede til at klare noget. Der var bare ikke så meget at gøre. Jeg blev hentet af en sød Falck-dame som fulgte mig op til laboratoriet- Der kunne de bare ikke tage blodprøver.
Falck-damen og laboratoriedamen fik så lov at kikke i min e-boks. De fandt selvfølgelig med det samme den vedhæftede fil. Der stod jeg skulle møde til blodprøver ved hovedindgangen.
Heldigvis kørte Falck-damen mig derover, selvom der egentlig skulle være bestilt en ny kørsel. Hun fulgte mig helt ind og fik trukket et nummer til mig. TAK til den søde dame. Det skal siges at jeg havde min solsikkesnor på.
For pokker hvor var mit hoved rundforvirret og stresset, men jeg fik taget de blodprøver. Bagefter fik jeg så en mindre krise da jeg selv skulle finde hen til mødestedet for kørsel. Men ved I hvad – jeg fandt det! En anden sød dame fik bestilt hjemkørsel til mig.
Stress er ikke det samme med en hjerneskade
Jeg tænker lidt på at nogle gange kunne jeg godt bruge at have en ledsager med der lige kunne hjælpe mig når min hjerne kokser. Der er sikkert nogle der vil sige at dem uden hjerneskade også ville blive forvirrede over sådan noget. Men nej, det ville de ikke på samme måde. Før jeg fik min hjerneskade, ville jeg have trykket på PYT-knappen og måske blive en lille smule stresset. Men det er slet ikke på samme måde som jeg bliver nu efter min hjerneskade.
Læg en kommentar
Du skal være logged på for at skrive en kommentar.