Et Corona-pusterum

I mange uger, måneder; har samfundet været gået i stå. Det har været med blandede følelser. For mig har det været helt vidunderligt! Misforstå mig ikke. Selve årsagen har jo været skrækkelig, men skal man være optimistisk, har det været et kæmpestort pusterum. For andre har det været angstprovokerende og bestemt ikke en dans på roser.

Jeg har haft mine 3 børn hjemme på hjemmeundervisning. Det har været hårdt – men utrolig givende. Vi har været herhjemme hver evig eneste dag, og alting har været én stor rutine. Ingen forstyrrelser udefra eller generelle ting man skulle forholde sig til. Det i sig selv, har faktisk været noget af det bedste der kunne ske for mig. Vi har gået i vores egen lille boble, uden at skulle tage stilling til netværksmøder, jobcenter, børnenes fritidsaktiviteter eller noget som helst andet. SIKKE EN LETTELSE!

Virkeligheden banker på igen

Men nu er Danmark så blevet åbnet. Hold da helt op hvor virkeligheden for alvor banker på igen. Her i den første uge, hvor mine børn har været i skole, har jeg været til det ene møde efter det andet. Videosamtaler, mødepligtige samtaler og alt midt imellem. Min hjerne er for alvor på overarbejde.

Jeg glemmer ting, sjældent aftaler, men ting som er helt normale at huske. Det kan være ord, der lige pludselig forsvinder fra mit ordforråd, eller hvor man plejer at have hånden på en kniv. Folk bruger tit ordsproget ”det er ligesom at lære at cykle”, men hvad nu hvis man rent faktisk glemmer hvordan man cykler?!

I de knap 4 måneder vi var i karantæne, glemte jeg ikke så meget. Ja faktisk havde jeg heller ikke så ondt i mit hoved. Nu er hele molevitten vendt tilbage. Velkommen virkelighed!

Forstærket hørelse

Efter jeg fik min senhjerneskade er min hørelse blevet forstærket. SÅ! Jeg kan høre tændte stikkontakter, naboen der pusler, katten nede i haven, hunden der slikker sig om munden, min mand der synker sin kaffe. Der er aldrig ro, hvilket faktisk er det eneste jeg bare har brug for klokken halv 9 om aftenen. Når det er aften, sidder jeg som regel i sofaen og kobler af. Ulvetimen er slut, og nu kan man lige få ro i den gamle knold.

Er det bare mig der har rotter på loftet …?

Da den gamle hverdag kom igen, kom også hovedpinen, tinitussen og den ekstra træthed tilbage. Samtidig begyndte nye lyde at dukke op. For mig, lød det som flamingo eller den knirkende lyd, der kommer når man spiser popcorn. Min mand kunne ikke høre noget, så efter et par dage, fik jeg overbevist mig selv om at det hele nok ”bare” foregik inde i mit hoved.

Jeg begyndte at sidde med høretelefoner på, for at holde lyden ude. Tit har jeg ørepropper i, fordi jeg simpelthen bliver overstimuleret af lyde. Men denne gang, var det udelukkende pga. at jeg havde en lille mistanke om, at jeg nok var ved at blive sindssyg. At jeg havde rotter på loftet.

Efter et par aftener kom lyden igennem mine høretelefoner; og så skulle i ellers have set mig! ”Kan du ikke høre det!” brølede jeg til min mand, som nær havde fået kaffen i galhals. Forskrækket og en smule forvirret tvang jeg ham til at lytte til væggen. Det var der jeg kunne høre lyden højst. Pludselig blev hans forskrækkede øjne forvandlet til undren, han trak vejret og sagde så, helt afslappet ”ja, der er altså bier i væggen”. Lige i det øjeblik, blev jeg bare så lettet, for så var jeg nok ikke ved at miste min forstand alligevel. Nu er jeg knap så lettet, for det viste sig at være brumbasser; og de skal bestemt ikke finde sig for godt til rette.

Stol på dig selv

Grunden til min lille ”historie” er faktisk ganske simpel. Pres og stress fører ofte til reaktioner; både fysiske og psykiske. Men det er vigtigt at man ikke ”tager høretelefoner på”. For det ER altså vigtigt at lytte til sig selv. Du er ikke den første, der har mén fra din skade. og uanset hvad skal du stole på det du oplever, og turde sige det til nogen – uanset hvor dumt det end kan lyde. Jeg var overbevist om at jeg var ved at blive halv tosset, men det viste sig at være et reelt problem.
Det var alt fra mig i denne runde, pas godt på dig selv. Husk at du ikke er alene.

Ditte Sommer

De allerbedste hilsener

Husk at når du bliver træt af at være træt, så tag en pause. Du har brug for det.

Du er ikke alene.

Ditte Sommer