Hvorfor sover du så meget?

Et af de spørgsmål jeg oftest får, er hvorfor jeg sover så meget. For mennesker uden en skade kan det (selvfølgelig) godt være svært at forstå. Havde det været mig selv der havde stået på den anden side, ville jeg nok heller ikke forstå det. Faktum er at jeg bliver overstimuleret og direkte udkørt af sanser og indtryk. Går jeg en tur i storcenteret, er jeg faktisk allerede træt inden jeg når derud, på grund af køreturen. Men man skal jo leve!
Tager jeg sådan en tur ud i centeret, kan det udmatte mig så meget at jeg sover indtil jeg skal hente mine børn fra institutioner. Og jeg er stadig helt flad når der skal laves aftensmad m.m. Skal jeg forholde mig til noget – såsom lange samtaler – er jeg ofte træt op til to dage efter.
For mig hjælper det at sove når jeg kan. Altså når der ikke er børn hjemme, møder eller lign. Og du kan jo nok regne ud at jeg ikke er den mest sociale. Jeg vil rigtig gerne se flere mennesker. Det er ikke lysten der mangler. Men når man ved at ens mentale batteri bliver fladt bagefter, kan det være svært at overskue.

Træt, træt og atter træt

Før mine skader var mit største ”problem” tiden. Der var aldrig nok timer i døgnet til at nå alt det jeg gerne ville. Luksusproblem, tænker jeg nu! Nu er mit største problem trætheden. Måden hele min krop kan sitre efter at lave noget; men mit hoved bare er fuldstændig tomt og gør ondt. Når mit hoved siger stop, begynder jeg tit at stamme, jeg får dobbeltsyn, og så begynder smerterne. Mine eftervirkninger af meningitis kører mig træt. Når jeg bliver træt,  sparker mit Trigeminus neuralgi (en nervesygdom i ansigtet, med intense smerter) ind: Hvilket gør mig endnu mere træt. Sikke en ond cirkel!

For at være helt ærlig er jeg nogle gange ved at være hysterisk træt af at være træt! Det fylder hele min dag, selvom jeg virkelig forsøger at skubbe det væk eller ignorere det. Det er svært når det er ens hjerne der styrer hele showet. Nogle gange, presser jeg mig selv ud i fuldstændig umulige situationer. Jeg kan finde på at tage til en koncert hvor jeg selv kører bilen da min mand ikke har kørekort. Og som du lige har læst, er jeg jo allerede træt på vej derhen. ”Hun er jo fuldstændig skør!” – kan du måske sidde og tænke. Men situationen er jo bare sådan at jeg 50 % af tiden sover, 40 % har mine søde unger og de sidste 10 %, er til møder eller ude og handle. Det er der bare ikke meget livskvalitet i!

Energiforvaltning

Ja. Nu får jeg lige flettet lidt hjerneundervisning ind. Jeg har lært på hjernecenteret at man skal forsøge at bruge den energi man har, på de ”rigtige” ting og så huske at hvile inden man bliver for træt. Jeg har haft min skade i en del år efterhånden nu. Og jeg må nok indrømme at det ikke er lykkedes for mig endnu. Men jeg forsøger. Det er også det jeg svarer de folk der spørger hvorfor jeg sover så meget. For søvn giver mig energi. Energi der skal bruges på de rigtige/vigtige ting i mit liv – min familie. 

Dagens metafor

Jeg ser lidt mig selv som en bil. Måske en kassevogn. Jeg har brug for energi for at kunne køre. Når energien er brugt, kan jeg selvfølgelig ikke køre længere. Jeg er en lettere defekt bil, så min tank kan ikke fyldes op som andre bilers. Den kan kun fyldes halvt op. Derfor er det utrolig vigtigt at jeg grundigt planlægger hvor jeg skal køre hen. Hvis jeg skal nå alle mine ruter, skal der være energi nok. Jeg kan godt låne lidt energi fra næste dag, men den kommer jeg til at mangle i den sidste ende.

Grunden til at jeg skriver denne metafor, er at det simpelthen er så svært for andre at forstå. Alle ved at man ikke kan køre på en tom tank. Har du en skade og skulle jeg give dig et rigtig godt råd, ville det være at forsøge at forene dig med din situation. At acceptere din træthed. Tag en lur i ny og næ. Forsøg at bruge din energi på ting der gør dig glad. Påtag dig ikke for mange problemer og konflikter, for om noget vil det dræne dig.

Er du pårørende, vil jeg sige dig at du faktisk skal gøre lidt det samme. For det er rigtig vigtigt at du forsøger at acceptere at din kære ikke længere kan de samme ting som før. Ja faktisk ikke er helt den samme som før. Du vil se små glimt af den du kendte engang. Tro mig, man er stadig den samme indeni, bare med en vis form for dødsangst, bitterhed eller ændring af tankegang. Giv din kære tid, ro og medfølelse, og forsøg at huske på at hans/hendes tank er blevet lidt defekt.

De allerbedste hilsener

Husk at når du bliver træt af at være træt, så tag en pause. Du har brug for det.

Du er ikke alene.

Ditte Sommer