Socialrådgiver Nina Munch fortæller om sagsbehandling i kommunerne. Hvilke rettigheder har du? Hvor henvender du dig? Hvordan søger du? Hvordan klager du?
Sagsbehandling i kommunen
Spørgsmål og svar
Du har brug for hjælp. Hvad skal du gøre?
Din kommune har pligt til at vejlede dig og oplyse om dine rettigheder. Du kan ikke henvende dig forkert. Enhver ansat i kommunen skal vejlede dig i hvem du skal have fat i. Så brug ikke din tid på at finde det rigtige telefonnummer. Ring til kommunens hovednummer eller gå på Borgerservice. Så skal de hjælpe dig med at finde frem til den rigtige person.
Hvordan søger du om hjælp?
Du kan søge både mundtligt og skriftligt. Der er ingen krav til at du skal aflevere en skriftlig ansøgning. Det er en god ide at bede kommunen om en kvittering på at de har modtaget din ansøgning. Det vil sige at har du søgt mundtligt i telefonen eller personligt, så vær sikker på at de har forstået at du faktisk har søgt – om hjælpemiddel, ledsager, aflastning etc. – og bed om en kvittering. Du skal kunne dokumentere at du har søgt. Generelt er det altid en god ide at få alt på skrift når du har haft kontakt med kommunen.
Vær opmærksom på at kommunens vejledning kan gå fra at være vejledning til at blive en mundtlig afgørelse. Som borger i sådan en samtale kan det godt være svært at holde rede på hvornår det de siger, er vejledning, og hvornår det er en afgørelse.
Det kan for eksempel være at du siger at du har brug for en el-cykel. Sagsbehandleren/kommunen siger at de ikke mener du er i målgruppen. Du kan godt mene at derfor kan du jo godt prøve at søge, men sagsbehandleren har i dette tilfælde allerede truffet en afgørelse.
Hvad er dine rettigheder?
Kommunen har tavshedspligt og må ikke videregive oplysninger om dig til andre uden din tilladelse.
Du har ret til at se dokumenterne i din sag. Beder du om aktindsigt, skal kommunen inden for 10 dage give dig svar på hvornår du får aktindsigt. Du kan desuden bede om løbende aktindsigt. Det vil sige at du automatisk får lov at se hver gang der er nye akter i din sag.
Hvordan indhentes oplysninger i min sag?
Kommunen har ansvaret for at indhente alle nødvendige oplysninger, men du har ansvaret for at informere om det du kan, samt orientere kommunen hvis der sker ændringer som har betydning i din sag. Det kan for eksempel være ændringer i dit helbred eller din økonomi. Giv kommunen samtykke til at indhente dine oplysninger.
Fortæl alt det som efter din mening burde være en selvfølge. Der findes nemlig ikke selvfølge. Du kan ikke tage for givet at din sagsbehandler ved alt om lige netop dine funktionsnedsættelser – eller at sagsbehandleren selvfølgelig har indhentet informationer om disse.
Du har ret til at få oplyst hvilke oplysninger de lægger vægt på når de skal behandle din sag, hvis disse er til ugunst for afgørelsen.
Hvor hurtigt skal kommunen behandle min sag?
Der er ingen regler for hvor hurtigt kommunen skal behandle din sag. Det kan den enkelte kommune selv bestemme. Dog er det en regel at en sag ikke må ligge stille. De skal altså i et eller andet omfang være i gang med din sag og ikke bare have lagt den i en skuffe.
Du har ret til at få oplyst hvor lang sagsbehandlingstiden er. Det betyder at de skal give dig en dato. Såfremt de ikke kan overholde datoen, har det ingen konsekvenser for kommunen, men de er forpligtet til at kontakte dig og oplyse dig om en ny forventet dato.
Hvordan får du besked om en afgørelse?
Kommunen kan give dig besked personligt, telefonisk eller skriftligt i mail eller brev. Får du et mundtligt afslag, kan du bede om at få den på skrift med en begrundelse. Det kan de ikke afvise at give dig. Begrundelsen skal være fuldt dækkende og forståelig. Forstår du ikke begrundelsen eller er den ikke detaljeret nok, kan du klage.
Hvordan klager du?
Du kan klage over en afgørelse inden for fire uger. Du klager ved at ringe, sende en mail eller sende et brev til den myndighed du vil klage over. Ja, det er korrekt. Du skal klage til dem du gerne vil klage over.
Der er ingen krav til hvordan du skal udforme din klage, eller hvor lang den skal være, men naturligvis kan de bedst tage stilling til klagen hvis du tager dig tid til at formulere hvad du er utilfreds med. Dog skal du sørge for at overholde tidsfristen.
Fastholder myndigheden sin første afgørelse, skal de sende din klage og sagsakter videre til Ankestyrelsen. Det skal de gøre senest fire uger efter at de har modtaget klagen fra dig.
Hvad sker der hvis du flytter til en anden kommune?
Din nye kommune overtager som opholdskommune pligten til at hjælpe dig. Du kan dog ikke være sikker på at den hjælp du har haft, fortsætter uændret. Den nye kommune har ret til at lave sin egen vurdering af dit behov. Desuden fastsætter de enkelte kommuner selv deres serviceniveau og tilbyder ikke alle det samme.
Løbende ydelser skal som hovedregel fortsættes af fraflytningskommunen, indtil tilflytningskommunen selv har truffet afgørelse om hjælp til dig. Dog er der undtagelser. Sørg for i tilfælde af flytning at søge vejledning, og kontakt de relevante myndigheder i den nye kommune i god tid inden flytningen.
Har du ret til at få en ny sagsbehandler?
Nej. Du har ikke ret til det, men kommunen bør imødekomme dit ønske hvis det er velbegrundet.
Af § 4 i loven om retssikkerhed og administration fremgår at “Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.”
Dette kan du bruge hvis du ønsker en ny sagsbehandler. Har du ikke tillid til din sagsbehandler, eller kommer i dårligt ud af det sammen, er det svært for dig at medvirke i behandlingen af din sag. Påpeg hvorfor du ikke kan samarbejde med sagsbehandleren eller ikke har tillid til at personen varetager dine interesser.
Hvordan kan du forberede dig til et møde med kommunen?
Før mødet
- Skriv hjemmefra en liste med alle de spørgsmål du har. Så glemmer du det ikke når du sidder der.
- Forbered hvordan du vil beskrive dine funktionsnedsættelser. Det er ikke sikkert du får brug for det, men så har du den hvis du sidder med en sagsbehandler som ikke kender nok til hjerneskade. Det er en god ide at have din beskrivelse med på skrift. Stjæl frit her fra hjemmesiden hvis der er beskrivelser du kan bruge.
- Lav aftale med en bisidder. Det er godt at have ekstra ører med under mødet. Sammen kan I efter mødet vende det som er blevet aftalt. Du bestemmer selv hvem der er din bisidder. Bisidderen må gerne tage noter under mødet.
Under mødet
- Skriv tingene ned umiddelbart når de bliver sagt. Så har du det hele hvis du hjemme opdager at have glemt noget.
- Stil spørgsmål – hellere end gang for meget, end en gang for lidt.
- Bed sagsbehandleren om at ridse op hvad mødet har handlet om, og hvilke aftaler I har indgået. Det skal du gøre mens du stadig er der, så I er enige om hvad der er foregået.
- Bed eventuelt også om at sagsbehandleren efterfølgende sender et skriftligt referat. Men som supplement til den mundtlige sammenfatning når I afslutter mødet.
