Du er blevet påført en patientskade – kan det overhovedet betale sig at klage?

Hvert år anmeldes cirka 10.000 patientskader til Patienterstatningen. Cirka hver tredje anmeldelse anerkendes efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Hvis du har gennemgået et behandlingsforløb, som ikke helt gik, som du havde troet eller håbet på, overvejer du måske, om du kan være berettiget til erstatning/godtgørelse. Men hvornår giver det mening at klage?

Man bør ikke klage blot for at klage, men man skal efter vores opfattelse overveje at klage, hvis man efter et behandlingsforløb sidder tilbage med en fornemmelse af, at behandlingsforløbet har været usædvanligt (i negativ retning), og/eller at man er endt op med et behandlingsresultat, som ligger langt fra det, man blev stillet i udsigt, eksempelvis inden en operation.

Sundhedspersonalet på hospitaler og andre behandlingssteder informerer i dag om mulighederne for at klage over en behandling. Der findes også pjecer om patientrettigheder og patientvejledere på landets hospitaler, ligesom Patienterstatningen i den senere tid har været meget i medierne for at gøre opmærksom på sig selv. Men mange afholder sig fra at klage over en behandling – formentlig af mange forskellige årsager. Nogle tænker måske, at det ikke kan betale sig alligevel, at det er alt for besværligt, eller at det, som er sket i behandlingsforløbet, måske bare er, hvad man kan forvente, når man kommer i behandling for en alvorlig lidelse.

5 TING, DU BØR VIDE, FØR DU INDGIVER EN KLAGE

1. Det er gratis at klage til Patienterstatningen.
2. Anmeldelsesfristen er senest 3 år efter, at du vidste eller burde have vidst, at der kunne være tale om en behandlingsskade.
3. Det er ikke et krav, at der er begået fejl, for at du kan være berettiget til erstatning. Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet indeholder en bestemmelse, hvor der i særlige tilfælde gives erstatning ved hændelige komplikationer.
4. Du skal ikke selv fremskaffe din journal. Patienterstatningen indhenter alle relevante oplysninger.
5. Du kan klage over både behandlingsskader og lægemiddelskader.

HVEM KLAGER MAN TIL?

Klagen skal ske til Patienterstatningen, som er en myndighed, der be- handler patientskader på vegne af alle landets hospitaler, praktiserende læger og øvrigt sundhedspersonale med henblik på, om man som patient er berettiget til erstatning og godtgørelse. Man kan på Patienterstat ningens hjemmeside (www.patienterstatningen.dk) anmelde en skade elektronisk. Alternativt kan man printe et anmeldelsesskema, som man udfylder og sender til Patienterstatningen.

HVAD KAN MAN OPNÅ?

Afhængig af skadens karakter og omfang kan du få dækket såvel midlertidige som varige erstatningsposter. Systemet er opbygget således, at erstatning og godtgørelse udmåles i henhold til erstatningsansvarslovens bestemmelser. De største erstatninger kan løbe op i flere millioner, idet der kan blive tale om eksempelvis erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Erstatning og godtgørelse kan i nogle tilfælde ydes, selvom der er tale om en hændelig skade. Der kan også opnås erstatning til de efterlevende, hvis afdødes død er blevet fremrykket som følge af en mangelfuld behandling – også selvom døden skyldes afdødes grundlidelse.

SKAL JEG HAVE EN ADVOKAT?

Vi anbefaler hos Kroer & Fink Advokater, at man selv, gerne bistået af en pårørende, anmelder sin mulige patientskade til Patienterstatningen og ikke bruger en advokat hertil. Det skyldes, at man som advokat i den indledende fase oftest ikke kan gøre en forskel i forhold til, om skaden bliver anerkendt som en patientskade. Man kan som tilskadekommen patient heller ikke få dækket sine advokatomkostninger, selvom man får anerkendt sin skade som en patientskade.
Det er en smagssag, om man ønsker at blive bistået af en advokat, når afgørelsen først foreligger. Der kan være en del faldgruber i denne type sager, der kan være vanskelige at få øje på, hvis man ikke har et indgående kendskab til patientskadesystemet. Som et eksempel kan nævnes, at man kan stå med en afgørelse, der forekommer positiv, men som i virke- ligheden er indskrænkende i forhold til en senere erstatningsudmåling. Her på kontoret står vi klar til at hjælpe dig, når der ligger en afgørelse i din sag, uanset om den måtte være positiv eller negativ.

KLAGE TIL SUNDHEDSVÆSENETS DISCIPLINÆRNÆVN

Slutteligt kan det nævnes, at man har mulighed for at klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, hvis formålet er at klage – uden økonomisk incitament for øje. Sundhedsvæsenets disciplinærnævn behandler klager over den faglige virksomhed, der udøves af en række forskellige persongrupper inden for sundhedsvæsenet i Danmark. En klage til Patienterstatningen udelukker ikke en klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Af: Jakob Fink, Kroer/Fink Advokater
Trykt i medlemsblad #01-2018