Jeg følte jeg blev straffet

En kortere periode følte jeg at jeg blev straffet. Som om jeg hvert tiende år skal slås tilbage til stenalderen.

I 2010 fik jeg hjernehindebetændelse og hjernebetændelse og kæmpede for at komme igennem det. Og i 2020 rammes verden af den her nye fjende, Covid 19. Al træning aflyses og jeg kan mærke min krop blive dårligere og dårligere, indtil jeg ender i en tilstand hvor følelsen og funktionen i højre hånd og fod forsvinder periodisk.

Tingene vender endelig

Men endelig begynder tingene at vende. Da jeg er allermest bekymret for at miste mere førlighed, ender jeg på kritisklisten og kan få en behandling om ugen ved min fysioterapi. Det har jeg så fået denne og sidste uge. De to behandlinger har vist omfanget af mine udfordringer. Jeg er derfor netop blevet godkendt til at starte op i træning igen. Selvfølgelig med alle de forbehold der er generelt i vores tilværelse.

Lykken tilsmiler mig endnu en gang. For i dag er min træning med fys startet op, og i morgen starter ridefys. Vi starter op igen – selvfølgelig med en hel liste af forbehold og retningslinjer. Men jeg er i gang igen.

Så er der skuffelsen

Ud over mit tab af funktion og den tilhørende stigning af smerter er der skuffelsen. Skuffelsen over at mit 10 års jubilæumsår ikke er endt som jeg håbede. Jeg ville have brugt mit 2020 til at gøre en masse godt for mig selv. Fejre mine 10 år efter Meningitis med ture til alle mine yndlingssteder i Danmark og gennemføre ruten på 30 km under Genforeningsløbet. Men alt blev droppet. Både på grund af den generelle tilstand i Danmark og for mit helbreds skyld. Og så blev Genforeningsløbet aflyst og flyttet til 2021.

Alle intentionerne er der stadig

Hvad så? Skulle 2020 virkelig blive et berygtet år ligesom mit 2010 gjorde? Nej!

Jeg har stadig alle intentioner om at komme rundt til alle mine yndlingssteder, men det skal nu gøres på en anden måde end først planlagt. Heldigvis gik det hurtigt op for mig at jeg er ligeglad med datoer. Så turen på årsdagen for min udskrivelse er uvigtig. Oplevelserne er det vigtige. Det jeg ikke fik gjort i marts, når jeg nok i løbet af året. Og Genforeningsløbet er ikke uopnåeligt, det ligger bare først om et år. Hvilket kan være en fordel, især min nuværende tilstand taget i betragtning.

Hvad så nu? Jamen jeg skal forsøge at genvinde den funktion og følelse jeg har mistet i højre side. Der skal stadig opleves en masse, bare anderledes. Og bare for at bede modgangen og funktionsnedsættelserne om at kysse min bagende, gennemførte jeg en kortere rute på cykel i april under det virtuelle løb 4 the Queen. Det var et event for at fejre vores egen Dronning Margrethes fødselsdag.

Virtuelle løb

For dem der ikke ved det, så er virtuelle løb en af to ting. Enten er det er event der foregår ved at man kobler sit løbebånd eller træningscykel til en pc og så træner via sin PC. Eller også foregår løbet i virkeligheden, men ved at man hver især laver en rute til eventet. Ruten går fra ens egen hoveddør og tilbage til ens egen hoveddør. Derved overholdes alle regler som vi pt er underlagt.

Når man har gennemført sin rute, så taster man sin tid ind via det firma der har lavet eventet.

Flere løb venter

For at det ikke skal være løgn, har jeg allerede tilmeldt mig til et virtuelt løb mere. Selvfølgelig på cykel for at skåne min krop – og fordi jeg er kæmpe stolt over at kunne cykle igen. Min fys støtter fantastisk op om min deltagelse, og det samme gør alle omkring mig. Min fys har dog mindet mig om at han ikke kan udrette mirakler. Det er dog heller ikke nødvendigt. Jeg kører ikke for at slå rekorder, men for at gennemføre.

Alle mine løb bliver kørt under mit navn – og med hjerneskadet.dk som ”klub”. For nu jeg ikke kan komme ud på landevejene og udbrede budskabet om Senhjerneskade og usynlige handicaps, kan jeg i det mindste kippe med flaget med mine digitale løb. Og snarest muligt vil jeg også kunne både træne og gennemføre løb med logo og ˋhjerneskadet.dkˋ stående på min cykeltrøje.

Indtil vi igen kan ses derude et sted

Pas på jer selv, på hinanden og husk at det bliver godt igen – på den ene eller den anden måde.

//Line