Genoptræning i Brønderslev efter hjerneblødning.
Gensyn med lille søn for første gang i næsten to måneder.
Genoptræning i Brønderslev
Fra Hammel bliver jeg sendt videre til genoptræning i Brønderslev. Indskrivningsmødet i Brønderslev bliver samtidig første gang jeg ser Morten igen siden den 11. marts. Endelig den 1. maj får jeg så mulighed for også at se min søn igen siden nedlukningen.
Jeg lærer at gå igen i Brønderslev
Efter et par dage i Brønderslev kommer jeg for første gang op af kørestolen. Jeg går med støtte og hyrdestok nogle få skridt rundt om en briks.
I denne tid er jeg omgivet af ekstremt kompetente folk indenfor neuro-genoptræning. “KVALITET” bliver et fast ord i mit ordforråd. Jeg lærer at gå bedre og længere. Kognitiv træning er også en fast del af min hverdag.
Endelig må jeg få besøg
Corona slipper sit tag hen over sommeren 2020, så jeg kan få besøg af mine forældre, Morten og vores søn. Det hjælper mig rigtig meget. Inden jeg kommer helt hjem igen, får jeg også lov at komme hjem på weekend.
Selvstændighed forude
Selvstændighed er noget, jeg stræber efter hele vejen gennem min tid i Brønderslev. Den følelse af at kunne gå i bad, og at ingen skal vaske mig eller stå at kigge på, var og er helt fantastisk. Jeg tror faktisk, at der er rigtig mange, der tager dette for givet. Sådan noget som bare at kunne komme ud af sengen uden nogen form for hjælp.
Mit ophold ender med, at plejerne kun ser mig, når jeg skal toxes om morgenen og om aftenen. Jeg er blevet selvkørende, inden jeg tager derfra.
Udskrevet med specialiseret genoptræningsplan, men …
Brønderslev udskriver mig med en specialiseret genoptræningsplan, men det er en plan, kommunen ikke “kan” tilbyde mig, hvis jeg vil bo hjemme. I stedet bliver jeg tilbudt at komme hen og træne på et sundheds-/ældre center. Det er jo ikke fordi, at behandlerne ikke kan deres arbejde, men de har desværre ikke de kompetencer, jeg har brug for på det her tidspunkt.
Jeg synes bestemt ikke, det er i orden – hverken for mig eller dem – at de får smidt en “opgave” som mig i hovedet!
Vi retter så henvendelse til kommunen igen, og til sidst finder de en løsning, så jeg kan komme hen og træne et mere specialiseret sted.
Heldigvis har jeg ikke ventet forgæves. Da jeg er den “første” (heldigvis) af min slags, har jeg været med til og en del af, at kommunen nu har et tilbud og en fremgangsmåde, hvis der skulle komme en som mig igen. De næste skal så ikke vente lige så længe, som jeg gjorde, på at få et genoptræningsforløb, som passer til personen.
Jeg synes godt, at jeg må have lov til at være stolt af at have en lille finger med i “opfindelsen af den dybe tallerken” med hensyn til et genoptræningsforløb tilrettet den bestemte person, det handler om.
håber virkeligt, at du har det godt og nyder livet som mor og kæreste igen. det er desværre meget meget almindeligt, at den træning kommunerne tilbyder, slet ikke er den rigtige. Dejligt at du har nogen til at hjælpe dig med at kæmpe for at få den rigtige træning.
vi har en søn , som blev hjerneskadet efter hjertestop, det har været og er stadig en hård kamp at kæmpe,men han og vi(hans mor og far) har lovet hinanden aldrig at give op.
Han var 38 åt da det skete og blev efter hjemkomst fra Kurhuset (efter 1 år) visiteret til genoptræning på plejehjemmet med 80-90 årige- han var så ked af det..Det er bare slet ikke i orden.
Men kæmp for livet og hav det rigtig godt
Mange tak! Det kan du tro at jeg gør. Suger slet det til mig jeg kan når det kommer til min søn og Morten!
Du har helt ret og det er bare slet ikke ok at det hænger sådan sammen. Jeg bor jo desværre i en kommune der intet har at tilbyde til sådan en som mig og der ved køber det ude fra..
Håber hele det område bliver bredere når det ikke er kommunerne der skal stå for det mere!
Sørgeligt at det kræver at have et stærkt netværk for at få det man har behov for
Det er så godt at i har det sammenhold og kæmper sammen!
Mange tak og i lige måde til dig og dine!