Det første lange tid efter Rasmus ulykke var vi fuldt koncentrerede om Rasmus og på at få vores hverdag at fungere. Al ledig tid blev spenderet på Rasmus, og alt ud over arbejde blev forsømt. Den kendte sætning ”du kan bare ringe hvis du har behov for at snakke” var spildt på os. Vi magtede ikke selv at være opsøgende.