window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag(){dataLayer.push(arguments);} gtag('js', new Date()); gtag('config', 'UA-29175679-1');

Et møde med fortiden

Ja, hvorfor nu kalde en overskrift det, for så gammel er jeg jo heller ikke ”fnis”.

Jo, jeg var ude at cykle en tur på det grønne lyn, min 3-hjulede cykel med hjælpemotor som jeg er vildt glad for. Jeg har det som sangen ”Jeg er så glad for min cykel” af Povl Kjøller. Nogle gange når jeg cykler, nynner jeg sangen inde i hoved, og jeg tror nok jeg ligner en lille glad julegris, for folk smiler til mig ;O)

Men tilbage til min overskrift. Jeg var som sagt ude at cykle, og jeg havde på forhånd bestemt at jeg ville lægge vejen forbi Rema 1000 fordi der var lidt småting vi manglede.

Da jeg gik med indkøbsvognen i Rema og fulgte min lille indkøbsliste som næsten var færdig, kom jeg til at gå bag en kvinde som virkede bekendt. Jeg sagde ”Susanne” – og jo, jo, hun vendte sig, og det var Susanne. Vi fik givet hinanden et stort kram.

Da jeg flyttede til Vanløse for 20 år siden, og Loke kun var en lille gut på 4 år, mødte jeg Susanne på vores lokale legeplads hvor hun kom med sin dengang 2½ årige datter. Susanne og jeg faldt hurtigt i snak. Vi arbejdede begge inde for pædagogfaget og snakkede godt sammen, men det var for det meste på legepladsen vi snakkede og drak en kop kaffe. Vi kunne snakke om næsten alt, og gennem årene har vi altid snakket sammen når vi har mødtes.

Da jeg blev syg for 3½ år siden, kom jeg jo af gode grunde ikke så meget ud, og kom derfor ikke de steder hvor Susanne kom. Og da hun jo arbejder, ja så så vi ikke hinanden.

Kun en gang mødte jeg Susanne. Det var lige efter jeg var blevet syg. Så hun vidste jo godt jeg havde haft meningitis og mistet hørelsen, men blodproppen som først blev opdaget et år efter, viste hun ikke noget om.

Susanne spurgte ind til hvordan det gik nu. Hun fik så historien, hvor på hun udbrød ”Hanne, behøver du hive det hele til dig?”. Vi fik så snakket om hvordan det ellers gik for os begge. Jeg fik også fortalt at jeg nu var på førtidspension, og det synes hun var helt forståeligt, men hun spurgte om jeg med tiden ville få så mange resurser at jeg ville kunne klare et skånejob i en vuggestue. Det måtte jeg jo erkende nok ikke kom på tale, da jeg ikke var så resursestærk mere.

Jeg viste hende så mit runde skilt – det hedder noget med b, men kun ikke huske hvad ;O) – der står ”Jeg er hjerneskadet… Hvad er din undskyldning?”

Da hun læste det, sagde hun med et stort smil: ”Hanne, du er resursestærk når du tør gå med sådan et! og Hanne, prøv at tænke på alt det du laver. Du syr bamser, maler, strikker og hækler, og dine lykkebamser spreder du jo en masse glæde med. Så jo, min søde, du er en meget resursestærk kvinde, og det er godt du laver alle de ting som jo er noget du kan gå til og fra alt efter hvor træt du er.”

Tænk en gang, jeg blev bare så glad over at møde en fra min fortid som kunne se alle de resurser jeg stadigvæk har, og ikke var fordømmende over at jeg gik hjemme på en førtidspension, men var glad på mine vegne over hvor langt jeg er nået på de sidste 3½ år.

Nogle gange skal man have sandheden fra en udefra, og det var det jeg fik fra kvinden Susanne fra min fortid i dag.

Må da indrømme at jeg bare blev SÅ glad, så nu får I lige sangen om cyklen ;O)))

Jeg er så glad for min cykel, jeg kommer hurtigt langt omkring, og det fordi på en cykel går det let som ingenting.

En cykel larmer ikke og bruger nul benzin en cykel oser ikke som andre oliesvin. Jeg er så glad for min cykel, jeg kommer hurtigt langt omkring, og det fordi på en cykel går det let som ingenting.

På cykel kan man være en cowboy på sin hest, og svinge sig i sadlen som i det vilde vest. Jeg er så glad for min cykel, jeg kommer hurtigt langt omkring, og det fordi på en cykel går det let som ingenting.

Og vil du lege speedvay er cyklen helt i top, du brummer lidt med munden og speeder motoren op. Jeg er så glad for min cykel, jeg kommer hurtigt langt omkring, og det fordi på en cykel går det let som ingenting.

På cykel kan du køre en tur med mor og far, og lærken kan du høre, og luften er ren og klar. Jeg er så glad for min cykel, jeg kommer hurtigt langt omkring, og det fordi på en cykel går det let som ingenting.

Om forfatteren:

Hanne Vitcetz Schmidt
Jeg blogger om mit liv som hjerneskadet og med cochlear implant.

Læg en kommentar

DENNE HJEMMESIDE BRUGER COOKIES. Vi bruger cookies til at huske dine personlige valg og indtastninger, til at understøtte vores integration af sociale medier. Indstillinger Ok

Nødvendige

aaa

Statestik & Tracking

Bruges for at kunne give den bedste integration med sociale medier.

3. part cookies