Det hele værd

Lørdag d. 27.10 gik det for sig med CIF kreative udstilling, helt sikkert en udstilling jeg glæder mig til hvert år, på trods af at den koster over en uge på langs hvor jeg er nødt til at hive stikket ud og aflyse alle aftaler.

Jeg har været med på CIF kreative udstilling i 3-4 år (husker ikke lige præcist hvor mange ) og hvert år hjælper min dejlige søster mig, ellers havde jeg ikke klaret det.

Hun er der hele dagen, og hun påminder mig også flere gange om at jeg lige skal smutte ud og finde et roligt sted hvor jeg kan hvile hovedet. Ja, jeg må sige at der er flere som er meget opmærksomme på, at jeg husker at hvile. Det er jeg dybt taknemmelig for. De opmærksomheder gør at jeg nyder dagen på trods af, at jeg er ved at falde sammen af indtryk og træthed.

Så lørdag d. 27.10 var en super skøn dag og vist første gang der kom så mange   Jeg havde min lille stand midt i lokalet hvor jeg udstiller mine lykkebamser + jeg havde lidt tasker med.

Min søster og jeg er blevet enige om, at til næste år vil vi stadigvæk sætte bordet som i år, men vi vil tage et bord mere som vi rykker lidt væk. Der kan vi så sidde med lidt håndarbejde + chancen for at folk sætter sig der med deres kaffekopper o.s.v. er større, for på et tidspunkt i år blev min stand brugt til at folk sad rundt om med kopper og kage, og det er jo ikke fordi folk ikke må berøre min stand, men de som gerne ville kikke på mine udstillede ting, kunne ikke rigtig komme til.

Så derfor er min søster og jeg blevet enige om at sætte et bord mere på hvor det er fint at folk sætter sig for en hyggesnak og roder bordet til med kopper

Og ihhhhh, hvor jeg nød at se på alle de flotte kunstværker der blev udstillet og få zoneterapi inde hos søde Sonja, åhhh det nød jeg

Jeg indrømmer at da vi pakkede sammen og sluttede klokken cirka 17.30, var jeg bare SÅ færdig. John kom heldigvis og hentede mig for han måtte godt nok støtte mig. Vi kørte så lige min søde dejlige søster hjem.

Da vi selv kom hjem og havde spist aftensmad, faldt jeg i dyb søvn i lænestolen, og den næste 1 1/2 uge ca var jeg bare SÅ færdig. Jeg måtte aflyse alt, skulle ellers have haft besøg af 2 skønne kvinder fra “FYR” = forum for yngre ramte, tirsdagen efter udstillingen, men måtte aflyse. Jeg havde ellers bare glædet mig til en tøsedag med dem, men håber vi snart finder en anden dag

Mandagen efter udstillingen fik jeg ikke tænkt mig om. Jeg vidste godt jeg ikke burde tage cyklen og cykle ned til Rema, men min hjerne var desværre slået fra   så jeg gjorde mig klar om formiddagen på trods af at jeg var vildt svimmel …. Og >>BOBM<< så lå jeg lige så lang eller kort jeg nu er, i min gang. Havde slået begge knæ. Min svigerdatter kunne høre jeg faldt, så hun kom løbende ned og fik hjulpet mig…. Og tænk en gang jeg cyklede til Rema efter…… Kan kun sige “HVAD TÆNKER DU PÅ HANNE ”

Men nu her ca 14 dage efter er jeg oven på igen.

Men glæder mig stadigvæk til næste års CIF kreative udstilling og betaler også gerne prisen med dagene på langs