Bliv blogger

Man føler sig ikke så alene mere!

Kender du følelsen af at være den eneste der har det, præcis som du har det?
Du kan være sikker på at det gør hver eneste af bloggerne her på siden. Men de ved at det hjælper at læse andres historier - så nu deler de deres egen.

Holdninger i indlæggene er bloggernes egne, ikke Hjerneskadeforeningens.

Bliv blogger

At arbejde og have et sygt barn

Jeg er evig taknemlig for at have en arbejdsplads med forståelse for vores situation. Når vi kommer ind i de perioder hvor hun har det skidt, hvor pillerne ikke virker, hvor trykmålinger bliver en daglig ting.

Den evige dårlige samvittighed

Jeg går rundt med en evig dårlig samvittighed overfor Natasjas lillesøster Freja på 8½ år. Hun har ikke selv valgt, at hendes søster skal være syg.

At have et barn med hydrocephalus

Fra den ene dag til den anden så ændrede det sig. Natasja er knap 8½ år og begynder at lide af slem hovedpine. Vi kommer til kontrol, til scanning og snakker med vores læger, som alle mener, at der ikke er noget.

Opgaveløsning

Jeg tager et kritisk blik på mit rengøringsprojekts fremskridt og konstaterer til min overraskelse, at jeg faktisk kun har vandet en blomst, at vandkanden stadig står på sofabordet, at halvdelen af strømperne ligger på køkkenbordet...

Hydrocephalus – en lorte diagnose

9 gange er jeg blevet opereret i hovedet. Det er det virkelig liv med Hydrocephalus. Det er tydeligt, at de tænker: "Ikke nu igen, det kan ikke passe"

Når besparelser bliver dyre

Min kalender er fuld af spild. Spild af penge, spild af energi, spild af tid. Min kalender er fuld af ting der gør besparelserne langt dyrere end de burde have været.

Sygdommen, ingen kan helbredes fra

Jeg husker tydeligt, første gang jeg fik serveret ordet hydrocephalus. Jeg anede ikke ordet eksisterede, jeg vidste ikke, hvad det betød, hvad det indebar eller hvilken ændring det ville få for mit liv

Min datters dimission

Sovepropper, solbriller, kædevest og kørestol vil skærme mig mest muligt (dvs at jeg kan spare på min sparsomme energi med disse hjælpemidler), så selvom det får mig til at ligne jeg ved ikke hvad, er de nødvendige.

Reflektionerne står i kø

Reflektionerne står i kø på dagen, hvor det er 8 år siden, jeg fik en hjerneblødning.

Patient

Jeg må nok indse, at jeg skal leve hånd i hånd med mine diagnoser resten af mit liv. Det var ikke drømmen, men jeg kan ikke flygte fra det.