Stjernerne ses bedst i mørket

I dette indlæg vil jeg prøve at fremhæve de positive oplevelser, der har været efter min ulykke. Når man pådrager sig en hjerneskade, kan der nemlig være rigtig langt imellem disse oplevelser. Jeg vil prøve at nyde stjernerne i mørket.

Selvom kampen fra ulykkestidspunktet til nu på ingen måder har været nem, har denne kamp samtidig givet mig nogle oplevelser og nye kompetencer jeg ikke ville have været foruden. Min nye hverdag har tvunget mig til at tage nye veje, da de ellers så velkendte veje ikke kan åbne nye døre. Jeg må være ærlig og sige at noget af tiden er jeg stadig bitter over at mit liv har forandret sig, og at jeg ikke bare er den jeg var, men skal til at lære mit nye jeg. Når det så er sagt er der og har været lyspunkter, som gør denne identitetsrejse noget nemmere.

Det første jeg er blevet meget klogere på, er den måde jeg før i tiden prioriterede eller nærmere ikke gjorde. Før ulykken var der ikke mange overvejelser i forhold til prioritering af tid og energi, for der var altid nok. Nu skal dagene planlægges grundigt, så der er overskud til de vigtige ting og dermed er der naturligt noget, som skal fravælges. På de gode dage ser jeg det som en kompetence jeg er i gang med at udvikle, som jeg ikke havde før. På de dårlige dage er det en frustrerende begrænsning, men forhåbentlig bliver antallet af disse dag formindsket med tiden. Inden ulykken gik mit liv op i uddannelse og arbejde og derefter kom familie og venner. Jeg er virkelig glad for at jeg nu har fået muligheden for at omprioritere. Mine primære fokusområder er nu min familie, mig selv og mine venner, derefter kommer uddannelsen og et muligt job. Alt den støtte og omsorg jeg har fået efter ulykken, følte jeg til at starte med at jeg ikke havde fortjent. Efter noget tid, har jeg nu lært at sætte enormt meget pris på det, og aktivt vælge at bruge min begrænsede energi på de vigtige mennesker i mit liv. Sammenværet med min familie og venner er min primære kilde til fornyet energi, da de er hjælper med at klare de udfordringer som er kommet i forbindelse med skaden. De længere aftaler så som diverse fødselsdage og andre mærkedage godt kan tage pusten fra mig, men giver stadig gode minder til de mere grå dage.

En anden kilde til overskud og ny livsindsigt var en gruppe kaldet ”Unge hjerner”. Det var et tilbud jeg igennem kommunen kom med i. De mennesker jeg mødte der, har været med til at jeg kunne udvikle mig hen i mod den person som jeg gerne vil være. En ny-mig der kan tage de hensyn der skal til, for at jeg kan være der for de mennesker jeg elsker og holder af. I projekt ”Unge hjerner” var der plads til at jeg kunne lære mig selv at kende igen, samtidig med at jeg kunne få bearbejdet sorgen over det tabet af den gamle identitet. Selvom vi alle hver især havde forskellige historier, om hvordan vi havde fået vores skade, var der fra første møde en sammenhørighed og forståelse for hvad vi sloges med hver især. Mødet med disse vidunderlige mennesker var kun i et par timer hver 14. dag, men jeg er sikker på, at jeg ikke kunne være kommet lige så langt på egen hånd. Dette projekt er nu ikke længere aktivt, men det har givet mig en gejst for at kæmpe videre. Jeg har sammen med ”Unge hjerne” været ude og sprede budskabet om, at der skal være mere fokus på folk med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Minderne og redskaberne jeg har fået fra “Unge hjerner” er noget jeg værdsætter hverdag.

Jeg håber og tror virkelig på at alle de udfordringer som mine pårørende og jeg har kæmpet med, gør at jeg bliver en endnu bedre udgave af mig selv. Jeg håber at der kommer flere og flere dage hvor jeg ser alle mine muligheder, frem for de begrænsninger, som er kommet til efter ulykken.

Den sidste ting som jeg vil fremhæve er et redskab jeg har fået til at skabe flere positive dage. Jeg laver lister for hvad der er lykkedes og prøve at finde løsninger til de udfordringer som jeg stadig slås med. Jeg har før i tiden været vild med at lave To-do lister, fordi hver gang man så fik færdiggjort noget kunne man sætte hak ved det punkt. Visse dage føler jeg at jeg overhovedet ikke får udrettet noget, og hvis jeg har lavet en To-do liste tager det pusten helt fra mig. I stedet har jeg nu valgt at lave en anden liste, hvor alt det jeg har nået er blevet noteret ned. Med denne liste kan jeg se at det går stille og roligt frem med at holde til at studerer, at jeg enten har opnået at få vasket det tøj jeg gerne ville, ellers har jeg måske kommet ud og handle selvom at jeg var vildt udmattet allerede inden frokost. Det kan også være jeg får husket at tage kontakt til de venner, som jeg savner at bruge mere tid sammen med og nu får planlagt dage hvor vi kan ses. Denne liste giver det ekstra skub når trætheden trænger sig på. Alle de små ting jeg ikke fik sat pris på før betyder nu rigtig meget når dagene føles uproduktive.

Jeg håber på at dem som er i en lignede situation som mig også har tidspunkter hvor de kan nyde stjernerne i stedet for hele tiden at blive opslugt af mørket.