Hjælp og støtte i hverdagen

Din hjerneskade kan være skyld i at du ikke længere har de samme fysiske eller psykiske færdigheder som tidligere. Hjælpemidler kan gøre dig i stand til alligevel at løse mange opgaver selv. Andre ting skal du have hjælp til for at du kan leve dit liv – og for at din familie fungerer. Din kommune har forskellige tilbud.

Medicin og sygepleje

Du kan få hjælp af en hjemmesygeplejerske hvis du har en henvisning fra din egen læge, en speciallæge eller et sygehus. Det kan være hvis du for eksempel har været indlagt på sygehuset og har behov for hjælp til håndtering af medicin. At andet eksempel er hvis du har fået sondemad i forbindelse med din indlæggelse. Du kan fortsat have behov for sondeernæring efter at du er kommet hjem, og derfor få bevilliget hjemmesygeplejerske til at hjælpe med sondemaden.

Hjemmehjælp

Kommunen kan hjælpe dig med praktiske opgaver i hjemmet (rengøring, tøjvask, indkøb etc.) og med personlige pleje (bad, toiletbesøg, af- og påklædning etc.). Hjemmehjælp kan gives midlertidigt, permanent eller lejlighedsvist efter behov. En visitator skal vurdere dit behov og beslutte hvor mange timer du kan få hjælp i din hverdag. Præcis hvilke opgaver der skal løses, og hvordan opgaverne skal tilrettelægges, er du selv med til at bestemme.

Hjemmehjælpen er et fleksibelt system hvor du i et vist omfang gerne må ændre på det aftalte, blot du holder dig inden for tidsrammen. Et eksempel er hvis du for eksempel er visiteret til en times støvsugning hver uge, men du på et tidspunkt rigtig gerne vil have gjort dit køleskab hovedrent. Så har dy mulighed for at aftale med din hjemmehjælper at i næste uge springes støvsugningen over til fordel for dit køleskab.

Personlig hjælper

Kommunen kan give dig mulighed for at ansætte en personlig hjælper. Tilbuddet hedder borgerstyret personlig assistance og beskrives mere uddybende i afsnittet om BPA på denne side.

Omsorg og støtte

Du kan søge om at få socialpædagogisk støtte til at strukturere og mestre din hverdag i hjemmet. Det har mange mange hjerneskaderamte behov for. Opgaven varetages som hovedregel af en hjemmevejleder som har specifik viden om hjernen og hjerneskader samt kompetencer inden for neuropædagogik.

Hjemmevejlederens job er meget varieret og kan indbefatte mange forskellige opgaver. Det kan for eksempel være at hjælpe dig med ansøgninger og kontakt til andre afdelinger i kommunen, at skrive breve til din bank eller dit forsikringsselskab, at skabe overblik over din økonomi, at ledsage til læge eller tandlæge, at have kontakt til dit barns institution eller skole, at finde egnede fritidsaktiviteter, at få købt ind eller at opretholde sociale netværk. Hvad hjemmevejlederens opgave vil være hos dig, er naturligvis baseret på dit behov.

Mad og måltider

Efter en hjerneskade kan du opleve manglende appetit eller vanskeligheder ved at synke, lave mad eller føle mæthed eller sult. Både hjemmehjælper og hjemmevejleder kan hjælpe i måltidssituationer hvis du eksempelvis har brug for hjælp til let tilberedning eller til at huske at spise. Du vil som et led i din genoptræning kunne få hjælp af kommunens ergoterapeuter til eksempelvis at bedre spisesituationen eller skabe struktur så du ikke springer måltider eller væskeindtag over.

Madservice er en ordning som du kan få hvis du har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer – midlertidigt eller varig – som forhindrer dig i selv at lave mad. Som regel kan du vælge mellem både kommunale og private udbydere af madservice. 

Bemærk

De fleste kommuner lægger vægt på at give hjælp til selvhjælp så du kan komme til at leve et så normalt og selvstændigt liv som muligt efter din hjerneskade. Mange kommuner har tiltag eller projekter hvor pleje- og træningspersonale arbejder med særligt fokus på at du skal lære at klare de fleste ting i din hverdag selvstændigt. Det er en god ide at tænke over på hvilke områder det betyder mest for dig at kunne blive uafhængig af hjælp, og tale med personalet om det. Mange kommuner vil gerne sætte mål og arbejde hen imod dem sammen med dig.

Brug for en psykolog?

Du kan med en henvisning fra din læge få tilskud til psykologbehandling, hvis du eksempelvis er trafik- og ulykkesoffer, ramt af alvorligt invaliderende sygdom eller pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom. Din læge skal vurdere at du befinder dig i en krise som er udløst af det du har været udsat for.

Du skal i udgangspunktet have henvisningen inden seks måneder fra begivenheden, men der er mulighed for at få den udstedt inden for 12 måneder. En henvisning giver ret til max. 12 samtaler.

Har du en sundhedsforsikring, er det muligt at du kan få dækket behandling hos psykolog igennem den.

Hvordan finder du en psykolog?

Du kan søge efter psykologer på hjemmesiden psykologeridanmark.dk. På siden har du mulighed for at indtaste flere kriterier som geografi og erfaring med hjerneskade, pårørende eller andet.

Bemærk:

Hjerneskadeforeningen har ikke mulighed for at anbefale en psykolog frem for en anden. Vi har heller ikke viden om hvilke psykologer som i forvejen har kendskab til hjerneskade. Du er velkommen til at spørge i vores netværksgrupper om nogen fra dit område har erfaring med og kan anbefale en psykolog.

Webinar: Hjælp til at søge hjælp

Klippets indhold: Webinar om hvordan man kan få hjælp til at søge om hjælpemidler eller hjælpeordninger og til at klage over afgørelser.

Boligtilbud- og ændringer

Følger efter en hjerneskade kan medføre at der enten skal foretages ændringer i din bolig, eller at du skal flytte til en anden bolig.

Boligændringer

Kommunen vurderer om din bolig har behov for ændringer eller om den er uegnet for dig som bolig efter hjerneskaden. Du skal selv ansøge om at få foretaget boligændringer, for eksempel hvis du er blevet kørestolsbruger og der skal laves en rampe, men der er selvfølgelig personale i kommunen der kan hjælpe dig med at søge. Du kan desuden få vejledning og hjælp til indretning af din bolig hvis du ønsker selv at lave ændringer efter din hjerneskade.

Boligskifte

Kommunen kan hjælpe dig med at finde en ældre- eller handicapvenlig bolig hvis ergoterapeuter vurderer at du ikke længere kan bo i din bolig på grund af dit handiap. De forskellige kommuner råder over forskellige boligtilbud – plejeboliger, beskyttede boliger, ældreboliger, midlertidige gæsteboliger og midlertidige døgnophold på institutioner. Er du over 65 år, kan du søge om at få en pleje- eller ældrebolig.

Midlertidig aflastning

Kommunen kan tilbyde et midlertidigt aflastningophold. Tilbuddet er egentlig til din raske ægtefælle som kan have brug for et personligt pusterum. Det er et tilbud som kan være afgørende for at du fortsat kan bo hjemme i din bolig sammen med din ægtefælle og eventuelt anden familie.

Q&A: Hvordan finder man alternativ bolig til plejehjem?

Klippets indhold: Socialrådgiver Nina Munch svarer på spørgsmålet om hvordan man finder en egnet bolig hvis man synes den der er ramt, er for ung til at flytte på plejehjem som kommunen tilbyder.

Tilbudsportalen

Søg boligtilbud til voksne med erhvervet hjerneskade

Læs mere >

Hjælpemidler

Du kan søge din kommune hvis du har brug for hjælpemidler efter en hjerneskade. Det gælder uanset om dit behov er midlertidigt eller varigt. I din ansøgning skal du beskrive hvordan hjælpemidlet eller forbrugsgodet vil kompensere for din nedsatte funktionsevne. Det er vigtigt at du ikke allerede har købt hjælpemidlet inden du søger om økonomisk støtte.

Der skelnes mellem personlige hjælpemidler, tekniske hjælpemidler, engangshjælpemidler og forbrugsgoder.

Personlige hjælpemidler

Personlige hjælpemidler er hjælpemidler som du bærer på kroppen. Det vil sige proteser, parykker, ortopædisk fodtøj, benskinner, støttestrømper, stokke og meget mere.

Tekniske hjælpemidler

Tekniske hjælpemidler er hjælpemidler som gør din dagligdag nemmere og giver dig mulighed for at du kan være så selvhjulpen som mulig. Det vil sige senge, lifte, rollatorer, kørestole, nødkaldeanlæg, badetaburetter, trehjulede cykler og meget mere. Tekniske hjælpemidler skal oftest afprøves og indstilles sammen med en terapeut fra din kommunes hjælpemiddelafdeling.

Engangshjælpemidler

Engangshjælpemidler er bleer, katetre, urinposer, stomihjælpemidler og hjælpemidler i forbindelse med diabetes, herunder sprøjter, kanyler, insulinpen m.m.

Forbrugsgoder

Forbrugsgoder er produkter som findes i almindelig handel og forhandles bredt.

Bemærk

Du kan komme ud for at et hjælpemiddel du vil søge om, er i en gråzone. For eksempel kan en el-scooter både betragtes som et teknisk hjælpemiddel og en forbrugsgode. I udgangspunktet er en el-scooter et forbrugsgode, men der kan være situationer hvor den kan afhjælpe følgerne af et handicap eller gøre hverdagen lettere i en grad hvor den kan søges som et hjælpemiddel.

Din kommune skal afgøre om et produkt er et hjælpemiddel eller et forbrugsgode i din situation. For at kunne træffe afgørelsen, indhenter kommunen ofte oplysninger om din funktionsevne hos andre relevante instanser. Det kan eksempelvis være din praktiserende læge, det sygehus hvor du var indlagt eller hos de af kommunens egne ansatte som er eller har været tæt på dig, eksempelvis i forbindelse med træning eller pleje.

Læs mere om forskellen i DUKHS vejledning om hjælpemidler og forbrugsgoder hvor du også kan blive klogere på dine rettigheder og muligheder for at klage hvis du får afslag.

Kørsel og transport

En hjerneskade kan betyde at du har svært ved at færdes alene i trafikken eller bruge offentlig transport. Måske har du også måttet sige farvel til dit kørekort. Det kan blandt andet skyldes at man ikke længere har nogen som helst fornuftig stedsans, at man har fået alvorlige synsforstyrrelser/synsnedsættelser eller at de mange indtryk slår én helt ud af kurs.

Ingen bryder sig om at blive isolerede eller være afhængige af familiens hjælp for at kunne komme nogle steder. Der findes heldigvis mange forskellige tilbud – ikke kun fra kommunen. Her er et overblik over nogle af de mange muligheder der spænder over alt fra hjælpemidler over ledsager til støtte til køb af handicapbil eller el-scooter.

Handicapkørsel

Handicapkørsel tilbydes til handicappede der ikke selv kan benytte offentlig transport og som bruger kørestol eller gangredskab som rollator eller albuestok. Du betaler selv en lille del af kørslen. Du skal visiteres til ordningen.

Når du er visiteret, kan du selv bestille ture direkte hos dit trafikselskab. Turene kan bruges til eksempelvis familiebesøg og fritidsaktiviteter. Kommunen kan også visitere til kørsel til læge eller speciallæge samt behandling eller undersøgelse på sygehuset.

Telekørsel

Trafikselskaberne tilbyder også telekørsel. Det er ikke et særligt handicaptilbud, men er en del af den offentlige trafik som særligt skal dække områder og tidspunkter hvor der ikke kører så mange busser. Det er altså tilbud som gælder alle borgere. Du skal selv kunne komme ind i telebus eller -taxa ved egen eller ledsagers hjælp. Telekørsel kræver almindelig billet eller kort. Der er forskellige rabatordninger, blandt andet pensionistkort.

Handicapbil

Du kan søge støtte til en handicapbil hvis du har varigt nedsat funktionsevne efter eksempelvis en hjerneskade. Det kræver at kommunen vurderer at du er afhængig af en bil for at kunne opnå eller fastholde et arbejde, gennemføre en uddannelse eller deltage i aktiviteter. 

Hvis du bliver tildelt støtte til køb eller indretning af en handicapbil, vil støtten blive givet som et rentefrit lån. Det er dog muligt at få et tillægslån hvis din funktionsnedsættelse kræver en større og/eller dyrere bil. Det maksimale beløb reguleres jævnligt. Klik her for at den aktuelle sats her.

Det er også muligt at få støtte til eller låne andre transportmidler som el-scooter, el-kørestole og trehjulede cykler hvis din kommune vurderer at opfylder betingelserne.

Ledsageordning

Din kommune kan bevilge ledsageordning hvis du er mellem 16 og 67 år og ikke kan færdes almindeligt uden for hjemmet på grund af en betydelig og varigt nedsat funktionsevne efter eksempelvis en hjerneskade. Du kan beholde din ledsagerordning selvom du fylder 67.

En ledsageordning betyder at du kan få ledsagelse 15 timer om måneden. Du bestemmer selv hvad du vil bruge din ledsager til, og du kan selv bestemme hvem din ledsager skal være. Det må dog ikke være et nærtstående familiemedlem. Kommunen skal godkende og ansætte din ledsager.

Du kan desuden få et ledsagerkort så din ledsager kan komme med gratis på en lang række kulturinstitutioner. Det gælder teatre, museer, forlystelsesparker, dyreparker og arrangementer. Med et ledsagerkort kan din ledsager desuden får rabat på bus- og togrejser hos Fynbus, DSB og de fleste andre trafikselskaber.

Parkeringskort

Danske Handicaporganisationer udsteder parkeringskort til handicappladser. Du betaler selv 450 kroner for kortet som er gyldigt i op til 10 år. Betingelserne for at få kortet er at du opfylder betingelserne for støtte til handicapbil, er godkendt til individuel handicapkørsel og/eller har en varig funktionsnedsættelser der vanskeliggør dine transportmuligheder.

Parkeringskort skal du søge hos Danske Handicaporganisationer. Klik her for at finde ansøgningskemaet på DH’s hjemmeside.

Storebælt Handicap

Du har mulighed for at få et Storebælt Handicap. Det betyder at du får billigere broafgift hvis du kører i en handicapbil. Du skal have en BroBizz til Storebælts- eller Øresundsbroen før du søger om Storebælt Handicap. Du finder mere information og ansøgningsskema her.

Kørekort

Uanset hvor god en bilist du var inden hjerneskaden, kan du have fået kognitive følger som har nedsat din dømmekraft i trafikken. Du skal selvfølgelig kunne køre forsvarligt for at du kan få lov at beholde dit kørekort.

Hos HandicapbilistCentret er der mulighed for at tage (eller generhverve) kørekort selvom man har et handicap. Handicapbilistcentret kan hjælpe dig med kørekort, bilvalg, gangtest, hjerneskadetest, forberedende sagsbehandling, hjælpemidler, indretning af bil, måling af kræfter og reaktionstider. Testene udføres i et samarbejde mellem fysioterapeuter og kørelærere.

Bemærk

På transportområdet kan tilbud afhænge af din alder. Der er ordninger du skal søge om, og der er tilbud som du selv skal betale helt eller delvist. Vær også opmærksom på at de enkelte kommuner kan have andre trafikaftaler end de der er beskrevet. Din kommune skal lave en vurdering af din funktionsnedsættelse for at kunne behandle en eventuel ansøgning i forbindelse med transport. Tal med din kommune om hvad de har af tilbud til dig.

Webinar om transportmuligheder

Klippets indhold: Webinar om transportmuligheder (afholdt 26. oktober 2017). Socialrådgiver Nina Munch fortæller om de muligheder som du har i henhold til Sundhedsloven og Serviceloven. Susan Søgaard fortæller om muligheder for hjælp, støtte og handicaprabat i den offentlige transport.

Bevilling til kørsel

Det er lidt en jungle at finde ud af de kommunale tilbud om kørsel. For eksempel hører kørsel til sygehus under en anden paragraf end kørsel til træning som igen er under en anden paragraf end kørsel til sociale aktiviteter.

Kørsel til sygehus: Sundhedslovens § 171

  • Hvis du skal til ambulant behandling eller kontrol på sygehuset
  • Når du er indlagt på sygehuset og brug for at få hjælp til kørsel eller udgifter til kørsel hvis du skal midlertidigt hjem på weekend eller kort ferie

Kørsel til egen læge eller speciallæge: Sundhedslovens § 170

  • Hvis du er folke- eller førtidspensionist

Kørsel til genoptræning: Sundhedslovens § 172

  • Hvis du har behov for kørsel til genoptræning efter sundhedsloven

Kørsel til private arrangementer: Bekendtgørelse om lov om trafikselskaber § 11

  • Hvis du bruger kørestol eller har et andet fysisk handicap
  • Hvis du har kognitive vanskeligheder og ikke kan anvende offentlige transportmidler
  • Hvis du har en helt særlig helbredsmæssig situation som forhindrer dig i at anvende den almindelige handicapkørsel, kan der bevilges individuel handicapkørsel

Kørsel til private arrangementer: Bekendtgørelse om lov om trafikselskaber § 11

  • Hvis du har brug for kørsel til genoptræning eller vedligehold (kan variere fra kommune til kommune hvordan de vurderer behovet, og hvad de tilbyder)

Kørsel til vederlagsfri fysioterapi

  • Der findes ingen kørselsordning til vederlagsfri fysioterapi

Kørsel til aktivering: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 82

  • Hvis jobcenteret har sendt dig i aktivering

Kørsel til dagtilbud: Serviceloven § 105

  • Hvis du deltager i et dagtilbud efter serviceloven
  • Hvis du modtager løn i beskyttet beskæftigelse, vil der være en mindre egenbetaling inden for de første 10 km

Kørsel til job: Serviceloven § 114

  • Hvis du er i job, har du mulighed for at søge støtte til køb af bil og visse udgifter forbundet med bilen

Webinar om BPA

Klippets indhold: Med hjælp fra konsulenter fra organisationen LOBPA forsøger vi i dette webinar at tydeliggøre reglerne i de to forskellige BPA-paragraffer, aflive myterne om BPA og også få et personligt indblik i hvad det egentlig betyder at leve med en BPA-ordning. Oplægget holdes af Jesper Mathiesen og Susanne Karlshøj fra LOBPA.

Hjælperordning – personlig borgerstyret assistance

Du kan søge om personlig borgerstyret assistance (BPA) hvis du er over 18 år og har et omfattende behov for hjælp på grund af en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Det er en ordning for mennesker med behov for personlig pleje, praktisk bistand, overvågning og/eller ledsagelse som ikke kan dækkes ved almindelig praktisk og personlig hjælp fra kommunen. Ordningen giver dig mulighed for selv at ansætte de hjælpere som kan give dig praktisk og personlig hjælp i dagligdagen. Du skal kunne fungere som arbejdsleder for dine hjælpere.

FAQ om BPA

Hvad betyder BPA?

BPA er en forkortelse for Borgerstyret Personlig Assistance.

Hvad er en BPA-ordning?

En BPA-ordning er en mulighed for at få hjælp i eget hjem, hvis du har et varigt handicap, som er fysisk og/eller indgribende, og du har behov for hjælp til at leve dit liv. En BPA er ikke forbeholdt nogle bestemte diagnoser. Det er omfanget af dit handicap og behov for hjælp, som er afgørende. Du kan altså godt være hjerneskadet og have en BPA-ordning.

Hvem kan få en BPA?

BPA-tilbuddet er til voksne med behov for hjælp, som samlet er på 20 timer om ugen eller mere. Det vil sige, at du skal være fyldt 18 år. Man kan ikke være for gammel til en BPA, så man kan godt have en BPA- ordning som folkepensionist.

Hvordan afgøres hvor mange timer man har behov for hjælp?

Det er kommunens visitation, som kommer ud og udmåler behovet for hjælp. Vurderes dit behov for hjælp til pleje og praktiske opgaver til at være over 20 timer om ugen, kan du søge om at få en BPA-ordning.

Hvor mange timer kan man maksimalt få hjælp?

Du kan få bevilliget BPA i alt fra 20 timer om ugen til døgnhjælp. Det er endda muligt at få bevilliget hjælp i flere end 24 timer i døgnet, hvis kommunen for eksempel vurderer, at der skal være to hjælpere på dele af den personlige pleje.

Hvad kan en BPA hjælpe med?

En BPA kan hjælpe mennesker, som lever med et betydeligt og varigt nedsat funktionsniveau, til at udføre almindelige dagligdags funktioner. Det drejer sig om plejeopgaver, ledsagelse og hjælp til praktiske opgaver.

Hvad er forskellen på at have en BPA-ordning og anden hjælp, fx hjemmehjælp?

Der findes to BPA-paragraffer, henholdsvis Servicelovens § 95 og § 96. For at få en §96 skal man selv kunne fungere som arbejdsleder, hvilket kræver gode kognitive funktioner. For at få en § 95 skal man have en ægtefælle/ samlever eller anden nær pårørende, som kan varetage arbejdslederansvaret. Det vil altså ofte være en § 95, man kommer under, hvis man har fået væsentlige kognitive begrænsninger på grund af en hjerneskade.

Hvilke krav stiller det til borgeren der skal have en BPA?

Der findes to BPA-paragraffer, henholdsvis Servicelovens § 95 og § 96. For at få en §96 skal man selv kunne fungere som arbejdsleder, hvilket kræver gode kognitive funktioner. For at få en § 95 skal man have en ægtefælle/ samlever eller anden nær pårørende, som kan varetage arbejdslederansvaret. Det vil altså ofte være en § 95, man kommer under, hvis man har fået væsentlige kognitive begrænsninger på grund af en hjerneskade.

Hvordan ved jeg om jeg skal søge § 95 eller § 96?

Du skal ikke søge om enten den ene eller den anden. Lever du op til kravene, skal du søge om en BPA. Det er så kommunens opgave at afgøre, om du er berettiget til den ene eller den anden ordning.

Hvordan søger jeg om BPA?

Du søger om BPA i din kommune. Du kan godt søge mundtligt, men det er altid en god ide at søge skriftligt, så du har dokumentation for, at du har søgt, og hvornår du har søgt. Du skal være tålmodig, fordi det kan tage lang tid, før du får afgørelsen.

Hvad betyder det at være arbejdsleder?

En arbejdsleder er en slags daglig leder. Som arbejdsleder skal man planlægge arbejdet for og med hjælperne, herunder lave en vagtplan. Du skal oplære og instruere hjælperne og udarbejde beskrivelser af, hvad du gerne vil have lavet i dit hjem, hvad du vil have hjælp til, og hvordan du vil have udført hjælpen. Det kan for eksempel være, hvordan du gerne vil have udført den personlige pleje, altså hvad hjælperen skal gøre og hvordan. Man skal også lave jobopslag og afholde jobsamtaler, medar- bejderudviklingssamtaler og personalemøder samt finde vikarer, hvis en hjælper er syg eller holder ferie. Arbejdslederansvaret kan aldrig gives videre til et firma, men det kan overgives til en ægtefælle, et voksent barn eller en anden nærtstående.

Hvad betyder det at være arbejdsgiver?

En arbejdsgiver er den, som håndterer alt det administrative. Det er lidt en bogholderfunktion. Du skal sørge for, at hjælperne får løn og ferie, finde vikarer, hvis en hjælper er syg, indberette til SKAT og så videre. Har du arbejdsgiveransvaret, bliver du en enkeltmandsvirksomhed med egne ansatte. Det betyder, at du skal overholde de samme regler for dine ansatte, som alle andre virksomheder, for eksempel i forhold til arbejdstid og ansættelsesforhold. Arbejdsgiveransvaret kan altid overdrages til et firma, uanset hvilken paragraf man er under.

Hvem kan overtage arbejdsgiveransvaret?

Arbejdsgiveransvaret kan overdrages til en organisation, uanset hvilken paragraf ens BPA er tildelt efter. Det betyder, at den valgte organisation ansætter de hjælpere, som arbejder ude hos borgeren. Organisationen har altså det personalemæssige ansvar for hjælperne. Vælger du derimod selv at varetage ansvaret, kan du få hjælp hos en konsulent til at komme godt i gang. Det er vigtigt at være opmærksom på, at som arbejdsgiver har du selv det per- sonalemæssige ansvar og skal følge reglerne for at have ansatte. Det betyder, at fyrer du uberettiget en hjælper, for eksempel på grund af graviditet, kan du komme til at hæfte personligt for en erstatning, hvis hjælperen efterfølgende klager til sin fagforening. Det er altid en god ide at søge hjælp, rådgivning og sparring til rollen som arbejdsgiver.

En række organisationer, herunder LOBPA, kan have arbejdsgiveransvaret og administrere ordningen. Du kan frit vælge. De forskellige organisationer har forskellige tilbud og muligheder, så se dig omkring, før du beslutter dig.

Hvem må jeg ansætte som hjælper hvis jeg får en BPA?

Du må ansætte dem, du finder kompetente til at være dine hjælpere. Det betyder, at du gerne må ansætte et familiemedlem eller en ven. Men du skal selvfølgelig overholde reglerne om, at hjælperen skal være over 18 år, og at 48-timers-reglen, som gælder alle lønmodtagere i et EU-land, overholdes.

Hvilke krav er der til mit hjem hvis jeg skal have en BPA?

Der er ingen særlige krav, medmindre at hjælperne har nattevagter. Overnattende hjælpere skal have et værelse til rådighed, hvor de kan trække sig tilbage.

Hvor længe kan jeg beholde min BPA-ordning?

BPA-ordningen gælder, indtil du hører andet fra din kommune. Kommu- nen kan ikke fratage dig din BPA uden at stille noget andet i stedet for. Typisk mister man sin BPA-ordning, hvis kommunen vurderer, at man er blevet for dårlig, eller behovet for hjælp er blevet for omfattende til at kunne dækkes hjemme. Derfor vil det næste tilbud typisk være et plejehjem eller et bosted. Har man BPA efter § 96, kan man også miste den, hvis kommunen vurderer, man ikke længere kan fungere som arbejdsleder, men så kan man søge om en § 95, hvor en pårørende kan fungere som arbejdsleder.

Kan jeg få anden hjælp eller tilskud hvis jeg har en BPA?

Du kan søge om merudgifter efter § 100. Det vil sige, at du skal ikke bede din hjælper om for eksempel at klippe hæk. Med en § 95 BPA er det også muligt at have en § 97 ledsagerordning. Det er endda muligt, at de samme personer kan fungere som både handicaphjælpere og ledsagere.

Kan jeg få medregnet hjælp til opvask, rengøring, bad og lignende hvis jeg har en velfungerende ægtefælle?

Det er en vurdering og en afvejning af, hvad du havde gjort, hvis du ikke havde haft et handicap. Din BPA skal kompensere for dit handicap, så du kan leve ligesom alle andre. Man skal tydeliggøre, hvorfor man har behovet. Man kan godt søge om hjælp til opgaver, selvom man har en ægtefælle, der i princippet har tid til at løse dem. I forhold til personlig hygiejne kan man ikke pålægge en ægtefælle at hjælpe med det.

Må en hjælper hjælpe hvis man har børn?

En BPA kan man på mange måder tænke på som arme og ben, der kan løse en opgave for en. Hvis man for eksempel har en funktionsnedsæt- telse, som gør, at man ikke selv kan løfte sit barn op eller selv køre bilen til vuggestuen, må ens hjælper gerne gøre det. Hjælperen må dog ikke hente barnet alene.

Kan man få BPA hvis man har en hjerneskade?

Ja. Det er en myte at man ikke kan få BPA hvis man har en hjerneskade. Kan man ikke selv varetage arbejdslederansvaret på grund af kognitive vanskeligheder, må du give det til en nær pårørende. Det er altså ikke et argument for et afslag at en hjerneskaderamt ikke kan være arbejdsleder, medmindre der ikke er en nærtstående til at tage over.

Klik på foto for at åbne PDF med diagram

Merudgifter

Voksne over 18 år med betydelig varig funktionsevne har mulighed for at få støtte til merudgifter hvis disse skyldes den nedsatte funktion, og udgiften ikke kan dækkes af anden lovgivning.

Merudgifter kan være mange ting, eksempelvis medicin, beklædning, befordring, vinduespudser, babysitter, havemand og kurser med henblik på at kunne klare hverdagen. Udgiften skal være nødvendig, for eksempel at få hentet barn i institution, slået græs eller ryddet sne hvis du ikke selv kan. Det skal være udgifter til den daglige livsførelse som du ikke ville have haft uden hjerneskaden.

Du skal, inden du søger om økonomisk hjælp, tænke grundigt igennem hvor du har fået øgede udgifter i hverdagen på grund af din hjerneskade. Du skal minimum have merudgifter for 500 kroner om måneden, altså 6000 kroner på årsbasis. Støtte til merudgifter er ikke afhængig af din indkomst. Merudgifterne ydes efter Servicelovens § 100.

Du kan ikke få støtte til merudgifter hvis du har fået tildelt pension før 1. januar 2003 fordi du så hører under de gamle pensionsregler. Du kan i stedet søge om et personligt tillæg (hvis dine økonomiske forhold er særligt vanskelige) eller helbredstillæg til udgifter som medicin, kiropraktor eller tandlæge.

Merudgifter for børn

Som forældre kan søge om at få dækket merudgifter til et hjemmeboende barn med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en kronisk lidelse (som eksempelvis hydrocephalus). Merudgifterne kan dække mange behov – som udgifter i forbindelse med indlæggelser, briller, befordring til og fra hospital og specielt legetøj. Merudgifterne ydes efter Servicelovens § 41.

Enkeltydelser

Enkeltydelser kan du søges hvis du har fået tilkendt pension efter d. 1. januar 2003. Enkeltydelser defineres ved en nødvendig uforudset udgift som du ikke selv kan betale. Enkeltydelser kan være rimeligt begrundede uforudsete enkeltudgifter, for eksempelvis hvis din vaskemaskine er gået i stykker, sygehusbehandling, samværsudgifter og flytteudgifter.

Bemærk

Kommunen skal lave en funktionsevnevurdering inden den kan tildele økonomisk støtte eller tillæg. Din socialrådgiver i kommunen har pligt til at undersøge alle muligheder for støtte i din situation. Inden du søger om økonomisk støtte, er det en god ide at tænke din situation, din økonomi og dine behov grundigt igennem. Din socialrådgiver kan hjælpe dig med at finde ud af hvad du kan søge støtte til, under hvilke love og paragraffer, og hvordan du skal gøre.

Webinar om hjælp og støtte til børn og unge med erhvervet hjerneskade

Klippets indhold: Få overblik over muligheder for hjælp og støtte når et barn eller en ung har en erhvervet hjerneskade. Oplægget holdes af Nina Munch.

Kontakt. Motiv: lyserød kuvert

Kontakt og åbningstider

Her finder du kontaktinfo til socialrådgiverne samt åbningstider for telefonrådgivningen. Ud over den landsdækkende telefonrådgivning har vi lokale rådgivere i Aarhus og Odense.

Læs mere >

Bisidning

Har du brug for en bisidder, så læs her om dine muligheder.

Læs mere >

Juridisk rådgivning

Vi samarbejder med advokatfirmaet Kroer/Fink. Læs her hvilken hjælp du kan få.

Læs mere >

Måske du søger …

Samarbejde med fagpersoner

Når en hjerneskade rammer, kommer der mange fremmede professionelle ind i dit liv. Få råd til det gode samarbejde. Det giver et bedre forløb.

Læs mere >

Behandling, genoptræning og rehabilitering

Genoptræningsplaner, midlertidigt botilbud, hjerneskadecenter, vederlagsfri fysioterapi. Hvad er mulighederne?

Læs mere >

Legater og fonde – hvad er mulighederne?

Findes der mon legater eller fonde du kan søge i din situation? Få inspiration, gode råd og nyttige links på denne side.

Læs mere >

Beskæftigelse, uddannelse og forsørgelse

Sygedagpenge, ressourceforløb, kontanthjælp, fleksjob – hvordan finder du hoved og hale i det hele?

Læs mere >

Familie, fritid og ferie – dit liv skal leves

Hvad har du af muligheder for at holde ferie hvis du har brug for daglig hjælp til pleje? Og hvad med økonomisk støtte?

Læs mere >

Forsikring, erstatning og tabt arbejdsevne

Hvordan søger du om erstatning? Kan du bruge din forsikring? Hvor skal du klage over en patientskade?

Læs mere >