Når man selv eller ens nærmeste bliver ramt af kritisk sygdom, herunder en hjerneskade, kommer man i kontakt med kommunen. Det kan være i forbindelse med for eksempel kommunal genoptræning og ansøgning om hjælpemidler, merudgifter, fleksjob eller førtidspension. Det er vigtigt at sætte dig ind i hvad kommunen egentlig er forpligtet til, og hvad du som borger kan stille af krav.
Uanset hvilken hjælp du søger, har kommunen altid pligt til at vejlede og oplyse dig om dine rettigheder. Skulle du komme til at rette rette henvendelse til den forkerte afdeling, skal kommunen altid sørge for at din henvendelse lander det rigtige sted.
Aktindsigt
Man har altid ret til at se sin sags dokumenter. Kommunen skal inden 10 dage fra du/I har søgt, give svar på hvornår du kan få aktindsigt. Du kan klage til Ankestyrelsen hvis du får afslag på dette.
Ansøgninger
En ansøgning om hjælp kan både være mundtlig eller skriftlig. Der er som sådan ikke noget krav til hvordan en ansøgning skal se ud. Dog anbefaler vi altid at lave den skriftligt og bede om en kvittering fra kommunen for at de har modtaget den. Det er en god tommelfingerregel at få alt fra kommunen på skrift.
Afgørelser
Kommunen kan give besked om den afgørelse de har truffet, såvel mundtligt via telefon eller til et aftalt møde som via skriftligt via mail eller brev. Du kan som hovedregel altid forlange en skriftlig afgørelse som skal være ledsaget af en begrundelse. Det er et krav at begrundelsen i afslaget er fuldt dækkende og forståeligt. Mener du ikke at begrundelsen lever op til kravet, kan du klage.
Klager
Man skal altid modtage en klagevejledning i forbindelse med et afslag på en ansøgning. Klagefristen er fire uger. Man kan klage ved at sende et brev eller en mail eller ringe til myndigheden. Der er ingen særlige krav til selve udformningen eller formatet, ligesom der heller ikke er krav til at man skal begrunde sin klage. Det er dog altid en god idé at du fortæller hvad du er utilfreds med. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender de klagen og sagens akter videre til Ankestyrelsen. Det sker senest fire uger efter at myndigheden har modtaget klagen.
Tavshedspligt
Kommunen har tavshedspligt og må som udgangspunkt ikke videregive fortrolige oplysninger om dig til andre uden din tilladelse.
Oplysninger i din sag
Kommunen har ansvaret for at indhente alle de nødvendige oplysninger. Du skal selvfølgelig informere om det du kan. Du skal også informere om ændringer i den ramtes helbred eller økonomi. Du kan ikke være sikker på at sagsbehandleren ved noget om lige præcis den ramtes funktionsnedsættelser, så fortæl også om det som efter jeres mening er en selvfølge. Inden kommunen træffer afgørelsen, har du ret til at vide hvilke oplysninger der lægges vægt på i behandlingen af ansøgningen hvis disse oplysninger vel og mærke er til ugunst for sagens afgørelse. Den ramte skal give kommunen samtykke til at indhente oplysninger fra andre instanser.
Tidsfrister
Som udgangspunkt skal alle sager behandles ud fra princippet “så hurtigt som muligt”. Det betyder at absolut igen sager må ligge stille, men også at der desværre ikke er regler for hvor hurtigt en sag skal behandles. Sagsbehandlingstiden er op til den enkelte kommune. Du har dog ret til at få at vide hvor lang sagsbehandlingstiden er. Hvis kommunen ikke kan overholde en oplyst tidsfrist, skal de kontakte dig og oplyse en ny dato. Kommunen bliver dog ikke straffet hvis den ikke overholder fristerne, så det har desværre ingen konsekvenser, selvom det kan være til stor frustration for borgeren. Sørg altid for at spørge om hvilken sagsbehandlingsfrist der er fastsat i din sag.
Forberedelse til det personlige møde
Forbered dig til det personlige møde med kommunen ved at skrive en liste over de ting du vil spørge om. Man kan nemt komme til at glemme noget af det man har tænkt hjemmefra når man først sidder til mødet. Listen vil hjælpe dig til at sikre at du får det hele med. Det er også værd at forberede en beskrivelse af din funktionsnedsættelse hvis mødet handler om det. Du kan nemlig ikke være sikker på at sagsbehandleren kender til hjerneskader. Hvis du har overskud til det, kan du under samtalen skrive ned hvad der bliver talt om. Der kan i løbet af et møde komme mange informationer, og det er svært at huske det hele bagefter. Du kan dog også altid bede om at få tilsendt et referat. Afslutningsvis på mødet kan du bede om at der kort bliver ridset op hvad mødet har omhandlet, og hvilke aftaler der er indgået. På den måde får du et overblik over aftalerne. Det er vigtigt at du føler, du har forstået hvad sagsbehandleren har fortalt dig. Spørg hellere én gang for meget end én gang for lidt. Lad dig ikke stresse.
Tag en bisidder med
Du har ret til at kunne følge med. Det er desuden altid en mulighed for at tage en bisidder med til mødet. Det kan være godt med ekstra hjælp til at huske, hvad der bliver sagt. Og efter mødet kan du vende med bisidderen hvad der blev drøftet og aftalt. Du bestemmer selv hvem bisidderen skal være. Det kan være en god ven, et familiemedlem eller en helt tredje.
